Mykonos

Mykonos er den ø i Kykladerne, hvor alting koster mest og larmer mest – og alligevel den, flest vender tilbage til. Øen er lille, tør og forblæst, 86 kvadratkilometer granit og lyng med omkring 10.000 fastboende og en hovedby, der er en af Grækenlands smukkeste. Den blev opdaget af kunstnere og arkæologer i 1930'erne, af jetsettet i 1960'erne og af alle andre siden. Mykonos har været et frit og åbent sted i årtier – en af Europas tidligste og mest selvfølgelige homovenlige destinationer – og den blanding af tolerance, æstetik og fest er stadig øens kerne.

Historisk var Mykonos fattig: klippegrund, ingen kilder, ingen skov. Øens rigdom lå i søfart og i naboen Delos, hvis pilgrimme og handel gav arbejde. I dag ligger rigdommen i strandklubberne – og øen bærer det med en blanding af rutine og ubehag.

Det skal du opleve

Chora

Byen er anlagt som en labyrint med vilje: smalle, krogede gyder, der forvirrede piraterne og bremser vinden. Husene kalkes hvide, dørkarme og trapper males i blåt, grønt og rødt, og bougainvillea hænger ned over alt. Gå ind uden kort – man kan ikke fare rigtig vild på en ø så lille, og kvarteret Matogiannia med butikker og barer finder man alligevel.

De faste holdepunkter er Kato Mili, rækken af hvide vindmøller fra 1500-tallet på højdedraget, hvorfra man ser hele byen; Lille Venedig (Alefkandra), hvor gamle købmandshuse står med altaner direkte ud i bølgerne og barerne tager sig godt betalt for solnedgangen; og Panagia Paraportiani, en hvidkalket kirke, der er fem kirker vokset sammen til én organisk, næsten skulpturel form – Grækenlands mest fotograferede kapel. Ved havnepromenaden lever traditionen med øens tamme pelikaner videre, efterkommere af den berømte Petros fra 1950'erne.

Delos

En halv times bådtur fra den gamle havn ligger Delos, i antikken hele Ægæerhavets helligste sted som Apollons og Artemis' fødeø, senere en af Middelhavets største handelspladser med op mod 25.000 indbyggere. I dag er hele øen et ubeboet UNESCO-fredet udgravningsfelt: løvernes terrasse, teatret, boligkvarterer med mosaikgulve, templerne og et fremragende museum. Bådene sejler typisk formiddag med hjemkomst midt på eftermiddagen, og der er ingen skygge og ingen restaurant – tag hat, vand og gerne en guide, for stedet giver først mening, når nogen fortæller det. Regn med 200-300 kr. for båd plus entré. Det er øens absolut vigtigste seværdighed, og mange springer den over.

Strandene

Sydkysten har det klare vand og læ for nordenvinden; nordkysten er vildere og ofte tom.

• Psarou – lille, elegant og dyr, med den mest velorganiserede sandbund og et hotel- og restaurantmiljø, hvor bordbestilling om sommeren er nødvendig
• Platis Gialos og Ornos – familievenlige, tætbebyggede og med bådtaxa videre langs kysten
• Paradise og Super Paradise – de legendariske festestrande med musik fra middag til langt ud på natten; Super Paradise har historisk været øens homostrand og er stadig blandet og frisindet
• Elia – lang, bred og lidt roligere, med sandbund og gode faciliteter
• Agios Sostis – ingen solsenge, ingen bar, kun en enkelt taverna på bakken; øens smukkeste ubebyggede strand
• Ftelia – nordkystens vindstrand og et af Ægæerhavets bedste windsurfsteder
• Fokos og Agios Ioannis – henholdsvis rå ensomhed og udsigt til Delos ved solnedgang

Vær forberedt på prisniveauet: to solsenge med parasol på en organiseret strand koster fra 250 kr. og på de mest eksklusive langt mere, ofte med krav om minimumsforbrug. Bed altid om prisen, før du sætter dig – og bed om regningen specificeret.

Ano Mera og baglandet

Inde i landet ligger Ano Mera, øens eneste anden landsby: en almindelig torveplads med tavernaer og klosteret Panagia Tourliani fra 1500-tallet, med et rigt udskåret ikonostas og et lille museum. Her spiser man til lokale priser. Bagvejene fører videre til klippekysten mod nord og til Armenistis-fyret, som er et godt sted at se solnedgangen uden kø.

Mad og aftener

Mykonos' egne specialiteter er værd at bestille: kopanisti, en skarp, gæret peberost, ofte serveret på tomat; louza, lufttørret svinemørbrad krydret med peber og savory; onion pie (kremmydopita) og de mandelkager, amygdalota, man køber i konditorierne. Til det: en tsipouro eller øens egen mikrobryggede øl.

Aftenen begynder sent. Middagen spises 21-23, barerne fyldes ved midnat, og strandklubberne kører i skift hele døgnet i højsæsonen. Vil man ikke feste, er Mykonos stadig et fint sted at bo – man skal bare vælge kvarter og strand med omhu.

Ærligt om trængsel og priser

Mykonos er en lille ø, der på en sommerdag kan have fire-fem gange flere mennesker end indbyggere. Det mærkes tre steder: i Choras gyder mellem klokken elleve og seks, når krydstogtsgæsterne er i land; på Psarou og Paradise i august, hvor de forreste solsengerækker er reserveret dage i forvejen; og på regningen. Der har været flere sager om restauranter og strandklubber, der har taget urimeligt betalt af turister – prisskiltning er blevet strammet op, men vanen med at bestille "efter vægt" eller "dagens fangst" uden at aftale prisen først er stadig den hyppigste kilde til ubehagelige overraskelser. Spørg, og bed om at se kortet.

Modtrækket er enkelt: sov uden for Chora, spis i Ano Mera mindst en aften, brug bussen, og læg dine strandtimer nord for øen eller før klokken elleve. Så er Mykonos pludselig en helt rimelig ø at være på.

Tre dage på Mykonos

1. Dag et – morgenbåd til Delos med guide, frokost ved den gamle havn, sen eftermiddag i Chora og solnedgang fra Lille Venedig eller Armenistis-fyret
2. Dag to – strand: Agios Sostis eller Fokos med madpakke, hvis du vil have ro, Elia eller Super Paradise hvis du vil have musik; aften i Matogiannia
3. Dag tre – Ano Mera og klosteret om formiddagen, bagvejene til nordkysten, og en sidste middag på en fisketaverna ved Agios Ioannis med Delos i modlys

Bedste rejsetid

Juni og september er de bedste måneder: 26-29 grader, badevand omkring 23-25 grader, alt åbent og lidt lavere priser end i højsommeren. Juli og august er øens absolutte top med 29-32 grader, fuld fest og priser, der let fordobles – og med meltemi, den tørre nordenvind, der i august kan blæse i dagevis, lukke strande i læ og aflyse færger. Maj og oktober er behagelige, roligere og betydeligt billigere, men mange strandklubber er lukkede. Fra november til marts er øen stort set lukket ned, og det er en helt anden – og for nogle langt mere charmerende – ø.

Godt at vide

Mykonos har international lufthavn med direkte sommerruter fra Nordeuropa og hyppige fly fra Athen (40 minutter). Færger fra Piræus tager 2,5-5 timer, og fra Rafina 2-4,5 timer – Rafina er ofte det hurtigste valg fra Athens lufthavn. De fleste hurtigfærger ankommer til den nye havn ved Tourlos, to kilometer nord for Chora; bus og bådtaxa kører derfra. Øen er godt forbundet med Tinos, Syros, Andros, Paros, Naxos og Santorini, hvilket gør den til et oplagt første eller sidste stop på en øhopperute.

Der er ingen biltrafik i Chora, hvilket betyder, at man parkerer udenfor og går. Busnettet fra Fabrika-terminalen dækker de vigtigste strande billigt og hyppigt om sommeren, mens taxaer er få og notorisk svære at få fat i sent om aftenen. Leje af scooter, ATV eller lille bil er udbredt; vejene er smalle og blæsende, og der er ingen grund til at have travlt. Overnatning starter omkring 900-1.200 kr. i skulderesæsonen og let 2.500-4.000 kr. i højsommeren, så book i god tid. Se også vores samlede guide til Grækenland og til Athen.

Vores råd: Giv Mykonos to-tre dage – én til Delos om formiddagen og Chora om aftenen, én til en nordkyststrand uden solsenge, én til at feste, hvis du vil. Sejl derefter videre til Paros eller Naxos, hvor du får det samme lys til den halve pris.