Parga (Epirus)

Parga ligger på det græske fastlands vestkyst i regionen Epirus, midtvejs mellem Igoumenitsa og Preveza, og ser mere ud som en ø-by end som en fastlandsby. Husene i okker, terrakotta og pastelblåt ligger i et amfiteater ned mod en lille bugt, hvor en klippeø med et hvidt kapel står midt i vandet, og over det hele knejser en venetiansk fæstning på næsset. Bag byen rejser Epirus' bjerge sig grønt og stejlt. Det er en af Grækenlands mest fotogene kystbyer – og en af de få steder på fastlandet, hvor man kan holde en klassisk badeferie uden at tage færgen.

Byen har omkring 2.500 fastboende og en historie, der er tættere knyttet til Venedig og Korfu end til resten af Grækenland. Venetianerne holdt Parga i næsten 400 år som en fremskudt post over for det osmanniske indland, og byen var derfor et fristed for kristne flygtninge. I 1819 solgte briterne den til Ali Pasha af Ioannina, og indbyggerne forlod byen samlet – de gravede deres døde op, brændte knoglerne og sejlede til Korfu snarere end at leve under pashaen. Den historie fylder stadig i selvforståelsen.

Borgen og byen

Fæstningen over byen blev bygget af venetianerne i 1500-tallet på ældre fundamenter og senere ombygget af Ali Pasha, hvis harem og badeanlæg stadig kan ses inde bag murene. Adgangen er gratis, opstigningen tager et kvarter ad brolagte ramper gennem oliventræer, og fra murkronen ser man ned på begge byens bugter samtidig. Der er en lille café oppe – kom til solnedgang.

Selve byen gås på en time. Gyderne er trappet og bilfri, butikkerne sælger olie, honning, kumquat-likør og lokal keramik, og havnepromenaden er tavernaerne og aftenkorsoens domæne. Den lille kirke Agios Nikolaos og resterne af den øvre bydel Ai Giannakis er de historiske stop, men Parga er først og fremmest en by, man går i, ikke afkrydser.

Strandene

• Valtos ligger vest for borgen og er byens største: halvanden kilometer sand og fint grus i en bred bugt med bjergsider. Man går derover på ti minutter over næsset bag fæstningen eller tager vandtaxi fra havnen.
• Kryoneri er selve bystranden, lille og fyldt, men med det ikoniske kig til Panagia-klippeøen, som man kan svømme ud til.
• Lichnos, tre kilometer mod øst, er den mest afslappede af de store – en dyb bugt med klart vand, en enkelt taverna og en lille grotte i klippen for enden.
• Sarakiniko længere østpå er den roligste og har fyrreskov helt ned til vandet.

Vandet i Det Ioniske Hav er køligere og klarere end i Ægæerhavet, og bugterne er læfyldte – Parga er derfor et godt sted, hvis man ikke bryder sig om blæst.

Ud af byen

Acheron-floden løber ud i havet ved Ammoudia, 15 minutter væk. I den græske mytologi var Acheron floden til dødsriget, som færgemanden Charon roede de døde over. Ved kilderne længere oppe, ved landsbyen Glyki, er vandet iskoldt, klart som glas og omgivet af platantræer – man kan vade eller kajakke gennem den snævre kløft, hvor floden løber mellem lodrette klippevægge. Det er en af Grækenlands bedste sommerudflugter, netop fordi vandet er så koldt.

Ved Mesopotamos ligger Nekromanteion, dødsoraklet ved Acherons bred. Her kom antikkens pilgrimme for at tale med de døde: de blev holdt i mørke i dagevis, fodret med bønner og lupiner, ført gennem labyrintiske gange og til sidst ned i en underjordisk hvælvet krypt, hvor præsterne formentlig hejsede "ånder" op med et system af taljer. Ruinen er ikke stor, men den underjordiske sal er stadig uhyggelig at stå i.

Fra havnen sejler dagsbåde til Paxos og Antipaxos – to små ioniske øer med blå grotter i vestkystens klipper og et vand ved Antipaxos, der ofte kaldes Grækenlands klareste. Turen tager en dag og er værd at prioritere. Der går også både til Korfu.

Bedste rejsetid

Maj-juni og september er de bedste måneder: 25-30 grader, badevarmt hav og en by, der stadig kan trække vejret. I juli-august er Parga tætpakket – byen er lille, gyderne smalle, og både græske, italienske og skandinaviske gæster kommer på samme tid. Fra midt i oktober lukker de fleste hoteller og tavernaer, og Parga sover vinteren væk; Epirus får rigeligt med regn i den periode.

Godt at vide

Nærmeste lufthavn er Preveza (Aktion) ca. 70 kilometer sydpå, med sæsonfly fra Danmark; Ioannina og Igoumenitsa ligger begge omkring en times kørsel væk, og Igoumenitsa er indgangen, hvis man kommer med bil på færge fra Italien. Der er busforbindelser, men lejebil giver langt mere ud af området – Acheron, bjerglandsbyerne i Zagori og Ioannina ligger alle inden for rækkevidde.

Parga er lidt dyrere end det græske gennemsnit på grund af beliggenheden: tavernamiddag ca. 130-200 kr., overnatning ca. 500-1.000 kr. i sæsonen. Parkering i byen er vanskelig – de fleste hoteller ligger uden for gågadeområdet, og der er betalingspladser ved indfaldsvejene. Prøv de lokale specialiteter: kumquat-likør fra Korfu-traditionen, epirotiske tærter med fyld af urter eller ost, og fisk i havnen.

Vil du videre, ligger Lefkas halvanden time sydpå, Kefalonia nås med færge fra Astakos eller Kyllini, og Korfu er en kort sejlads væk. Få det store overblik i vores guide til Grækenland.

Vores råd: Bo i selve byen, ikke i hotelkomplekserne ved Valtos, og planlæg to udflugter: dagsturen til Paxos og Antipaxos, og en formiddag ved Acherons kilder ved Glyki. Kombinationen af det klare, iskolde flodvand og en varm eftermiddag på Lichnos-stranden er det bedste, Parga kan.