Kos

Kos ligger i den nordlige del af Dodekaneserne, kun fire kilometer fra den tyrkiske kyst, hvor Bodrums halvø lukker bugten. Øen er 40 kilometer lang og sjældent mere end otte kilometer bred – en smal stribe land med en bjergryg i øst, Dikeos, der når 846 meter, og flade, frugtbare sletter i midten. Netop den geografi har formet Kos som ferieø: Her er nogle af Ægæerhavets længste sandstrande, mildere terræn end på de fleste græske øer og et cykelnet, der gør det realistisk at komme rundt uden bil.

Kos er også en af Grækenlands historisk tungeste øer. Her blev Hippokrates født omkring 460 f.Kr. – lægekunstens fader, hvis navn stadig lyder i lægeløftet – og øen var i antikken et af Middelhavets vigtigste kursteder. Senere kom Johanniterridderne fra Rhodos og byggede borge, og italienerne styrede øen fra 1912 til 1943, hvilket forklarer de brede boulevarder og de rationalistiske bygninger i havnebyen. Grækenland fik først Dodekaneserne i 1947. Det er kort tid – og det mærkes stadig i arkitektur og køkken.

Kos by

Hovedbyen er usædvanlig for en græsk ø: bred, grøn, planlagt. Et jordskælv i 1933 lagde store dele i ruiner, og italienerne genopbyggede byen efter en plan – samtidig udgravede de de antikke kvarterer, som skælvet havde blotlagt. Derfor ligger romerske og hellenistiske ruiner nu som åbne felter midt mellem husblokkene, frit tilgængelige og næsten uden hegn.

• Neratzia-borgen vogter havneindløbet – en dobbeltmuret johanniterborg fra 1400-tallet, bygget af sten fra det antikke Asklepieion. Fra murkronen ser man ud over lystbådehavnen og over til Tyrkiet.
• Hippokrates' platan ved borgbroen er øens mest fotograferede træ. Det er næppe 2.400 år gammelt, som legenden vil have det, men et par hundrede år har det på bagen, og de gamle grene hviler i dag på stilladser.
• Den vestlige udgravning – romerske villaer med velbevarede gulvmosaikker, det lille odeon og en søjlegang langs den antikke hovedgade.
• Casa Romana – en rekonstrueret romersk patriciervilla med tre atriegårde, mosaikker og et køligt, roligt indre. Det bedste enkeltbesøg i byen.
• Det arkæologiske museum ved den italienskbyggede plads Eleftherias, hvor moskeen Defterdar og den overdækkede markedshal står side om side.

Om aftenen samles udelivet i den såkaldte Bar Street bag havnen – højlydt og ungt. Vil man have ro, ligger tavernaerne langs den gamle havn og i gyderne omkring platanen langt bedre.

Asklepieion

Fire kilometer sydvest for byen ligger øens vigtigste antikke anlæg, Asklepieion – helligdommen for lægeguden Asklepios og datidens fremmeste kursted. Det blev anlagt kort efter Hippokrates' død og fungerede i århundreder som en blanding af tempel, hospital og sanatorium: patienter kom for at bade i kildevandet, sove i helligdommen og få tydet deres drømme af præsterne.

Anlægget ligger i tre terrasser op ad en fyrreklædt skråning med udsigt over Kos by, strædet og de tyrkiske bjerge. Nederste terrasse rummer badeanlæggene, den midterste det ældste alter og et lille tempel, og øverst lå det store dorisk tempel. Meget står kun i fundamenter, men beliggenheden gør besøget – og forklarer, hvorfor de gamle mente, stedet i sig selv var helbredende. Kom tidligt om morgenen; der er næsten ingen skygge.

Bjerget og landsbyerne

Indlandet er den halvdel af Kos, charterturisterne oftest overser.

• Zia på Dikeos-bjergets skråning i 300 meters højde er øens solnedgangslandsby: stenhuse, urtebutikker og tavernaer med terrasser ud mod hele sletten. Turistet, ja – men udsigten holder, og går man 20 minutter væk fra hovedgaden, er der stille.
• Pyli og det forladte Palio Pyli – en byzantinsk landsby under en ruinborg, opgivet i 1800-tallet og i dag overgroet med figentræer.
• Antimachia-borgen – en stor johanniterfæstning midt på øen med to kapeller inde bag murene og vid udsigt.
• Kefalos i sydvest, øens gamle hovedstad, hvor vejen fortsætter ud til den vindblæste halvø med det tidlige kristne basilikagulv ved Agios Stefanos og den lille klippeø Kastri med et hvidt kapel.

Strandene

Kos har mere strand end nogen anden Dodekaneseø, og de er forskellige nok til at man kan vælge efter vejret:

• Tigaki og Marmari på nordkysten – lange, lyse sandstrande med lavt vand, gode til børn, men vindudsatte når meltemi'en blæser.
• Mastichari – sandstrand, fiskerihavn og afgangssted for færgen til Kalymnos.
• Paradise og Agios Stefanos i Kefalos-bugten på sydkysten – det klareste vand og læ for nordenvinden. Ved Paradise stiger der luftbobler op fra havbunden fra vulkansk aktivitet.
• Therma øst for byen – varme svovlkilder, der løber ud i en stensat pool i havet. Bedst tidligt eller sent, når den ikke er fyldt.
• Kardamena på sydkysten er øens partiby med en lang strand. Ærligt sagt: Vil man have græsk ø-stemning, skal man bo et andet sted.

Dagsture fra Kos

Kos er et fremragende udgangspunkt for at se andre øer. Den bedste tur går til Nisyros, en aktiv vulkanø sydpå, hvor man kan gå ned i selve krateret Stefanos og stå på den varme, svovlgule bund mellem boblende fumaroler – en af de mest usædvanlige udflugter i Grækenland. Herfra er der også hurtigbåde til Kalymnos med svampefiskerhistorien, til Leros, til pilgrimsøen Patmos og til farverige Symi. Og over strædet ligger Bodrum i Tyrkiet, cirka en time med båd – husk pas.

Tre dage på Kos

Et forslag, der får det væsentlige med uden hastværk:

1. Dag 1 – byen. Asklepieion tidligt om morgenen, mens der er skygge på terrasserne. Frokost i byen, eftermiddag i de vestlige udgravninger og Casa Romana, og et par timer i Neratzia-borgen sidst på dagen. Aften i gyderne omkring platanen.
2. Dag 2 – bjerget og vesten. Kør ad den gamle vej til Zia over Asfendiou-landsbyerne, videre til Antimachia-borgen og ned til Kefalos. Bad ved Agios Stefanos med kig til Kastri, og bliv til solnedgangen fra vejen over Kefalos-bugten.
3. Dag 3 – vulkanen. Dagsturen til Nisyros med båd fra Kardamena eller Kos by: ned i Stefanos-krateret om formiddagen, frokost i den hvide bjergby Nikia på kraterkanten, og hjem sidst på eftermiddagen.

Har man en dag mere, er den bedst brugt på cykel langs nordkysten til Tigaki og saltsøen Alykes, hvor der raster flamingoer om foråret.

Bedste rejsetid

Maj-juni og september-oktober er de bedste måneder: 25-30 grader, badevarmt hav (varmest i september) og fuld drift i tavernaerne. Juli-august er hedt og tætpakket – Kos er en af Grækenlands mest charterbelagte øer, og i højsommeren mærkes det både på strandene og på priserne. April og oktober er fine til vandring og cykling, men flere hoteller og restauranter i strandbyerne lukker fra november til påske, hvor kun Kos by og landsbyerne kører videre.

Godt at vide

Kos Lufthavn (KGS) ligger midt på øen ved Antimachia med direkte sæsonfly fra Danmark og indenrigsfly fra Athen året rundt; der er ca. 25 kilometer til hovedbyen. Bussystemet er bedre end på de fleste øer og forbinder byen med strandene, men lejebil (ca. 250-400 kr. pr. dag) eller scooter giver adgang til bjerglandsbyerne. Cykel er en reel mulighed her – det flade nordkystland har asfalterede cykelstier hele vejen fra byen til Tigaki. Færgerne anløber Kos by fra Piræus og fra naboøerne; overfarten fra Athen tager en nat.

Prisniveauet er moderat efter græsk målestok: en tavernamiddag med husets vin ca. 120-200 kr., et mellemklassehotel ca. 500-900 kr. i sæsonen. Smag øens egne sager: den skarpe, safranfarvede ost krasotyri, tomatkroketterne pseftokeftedes og den lokale hvidvin fra sletterne omkring Kefalos. Få det store overblik i vores guide til Grækenland, og se også Kefalonia, hvis en grønnere ø i vest frister.

Vores råd: Bo i Kos by frem for i strandbyerne. Du får antikke ruiner uden for døren, øens bedste spisesteder, alle færger og busser inden for gåafstand – og strandene ligger alligevel kun 20 minutter væk på cykel eller med bus.