Piræus

Athens havn og Europas største passagerhavn – porte, færger til øerne, Mikrolimano og skibsmuseer

Piræus

Piræus er Athens havn og Europas største passagerhavn – et sted, hvor millioner af rejsende hvert år begynder eller slutter en græsk ferie. Byen har omkring 165.000 indbyggere, ligger otte kilometer sydvest for Athen og er i praksis vokset sammen med hovedstaden, men den har sin egen identitet, sin egen fodboldklub og sit eget rygte som en hårdtarbejdende, ubarberet søfartsby.

Havnen er lige så gammel som den athenske stormagt. Themistokles fik i 483 f.Kr. befæstet de tre naturhavne her og flyttede flåden fra den åbne strand ved Faliro, og få år efter sejlede triremerne ud herfra til slaget ved Salamis. De Lange Mure, en befæstet korridor på syv kilometer, forbandt havnen med selve Athen, så byen kunne forsynes ad søvejen under belejring – resterne kan stadig ses langs vejen. I 1800-tallet blev Piræus genopfundet som industrihavn, og i 1900-tallet fyldtes den af flygtninge fra Lilleasien, som bragte rebetiko-musikken med sig.

At tage færgen

For de fleste er Piræus først og fremmest en afgangshavn – og den er stor nok til, at man skal forstå den, før man ankommer med bagage og en billet i hånden.

Havnen er inddelt i nummererede porte (pyli), som ligger op til to kilometer fra hinanden langs kajkanten. Systemet kan justeres, men mønstret er nogenlunde fast:

  • Port E1-E3 – Dodekaneserne, Kreta og de nordøstlige ægæiske øer, det vil sige de lange natruter mod Samos, Chios, Lesbos, Kos og Rhodos
  • Port E6-E7 – Kykladerne og de store hurtigfærger
  • Port E8-E9 – hurtigbåde og katamaraner, tættest på metrostationen
  • Port E10-E12 – Argosaronisk trafik og krydstogtskibe

Vigtigste råd: Tjek hvilken port din afgang bruger. Det står på billetten eller på skærme ved indgangen, men det kan ændre sig samme dag. Der kører gratis shuttlebusser mellem portene, men de er langsomme i højsæsonen – regn med at være i havnen halvanden time før afgang, og to timer med bil.

Andre praktiske ting: Boardingkort skal ofte ombyttes ved rederiets skranke, hvis billetten er købt online. Bilister kører til den anviste port og venter i kø – ombordkørslen begynder typisk en time før. Konventionelle færger er billigst og mest stabile i vind; hurtigbådene halverer rejsetiden, men aflyses oftere i blæst og er hårdere ved søsyge. De lange ruter mod øst sejler om aftenen og ankommer om morgenen – en indvendig kahyt til ca. 300-600 kr. pr. person er pengene værd.

Ikke alle øer sejles fra Piræus. Færger til Nordægæerhavets nære øer og til Evia går ofte fra Rafina øst for Athen, som er nærmere lufthavnen. Tjek altid, hvilken havn din billet gælder – det er den klassiske dyre fejl.

Byen selv

Piræus er værd at se på, ikke bare gennem.

  • Mikrolimano er den lille, runde lystbådehavn på østsiden – en halvcirkel af fiskerestauranter omkring en havn fuld af sejlbåde, med Athens bedste bykig til havet. Fisk her er dyrere end inde i byen, men aftenstemningen er den bedste i Piræus.
  • Zea (Pasalimani) er den anden runde naturhavn, i antikken flådehavn med plads til 196 triremer; en del af de udgravede bådhuse kan ses under moderne bygninger.
  • Det arkæologiske museum rummer havnens største skat: fire bronzestatuer, som blev fundet ved et tilfælde under gravearbejde i 1959, heriblandt en Apollon fra 500-tallet f.Kr., der er den ældste kendte store hule bronzestatue i græsk kunst.
  • Det hellenske søfartsmuseum ved Zea fortæller græsk maritim historie fra antikken til handelsflåden, verdens største målt i tonnage.
  • Kastella-kvarteret på højdedraget bag Mikrolimano har neoklassiske villaer, trapper og en udsigt over Saroniske Golf – en fin times gåtur op og ned.

Vil man spise som lokal, ligger de bedste og billigste tavernaer inde i byen omkring det overdækkede marked, ikke på havnepromenaden. Prøv ouzo med små tallerkener – Piræus er en af rebetikoens fødebyer, og der spilles stadig levende musik i små lokaler om vinteren.

Sådan kommer du dertil

Metroens linje 1 (den grønne) forbinder Piræus med Monastiraki og Omonia i Athens centrum på ca. 20 minutter, og den nyere linje 3 kører direkte fra Athens Lufthavn til Piræus på ca. en time – begge ender ved stationen lige over for havnens nordlige porte. Der er desuden bus X80 og natbus X96 direkte fra lufthavnen, som tager ca. 90 minutter og er nyttig, når metroen ikke kører. Taxa fra centrum koster ca. 150-250 kr. og fra lufthavnen ca. 400-500 kr.

Skal du med en tidlig færge, kan det betale sig at overnatte i Piræus frem for i Athen – der er hoteller i alle prisklasser omkring havnen, typisk ca. 450-900 kr., og du sparer en morgentransport med bagage.

Bedste rejsetid

Havnen kører året rundt, men afgangsfrekvensen topper fra juni til september, hvor der er flere daglige afgange til de fleste øer. Uden for sæsonen falder frekvensen mærkbart, og de mindste øer kan have blot to-tre ugentlige afgange. Vinterens vindperioder aflyser jævnligt hurtigbåde; læg aldrig et hjemrejsefly samme dag som en færgeankomst i november-marts. Sommerens meltemi-vind kan også stoppe sejladsen enkelte dage i august – en buffer på en dag før flyvning hjem er altid klog.

Få det store overblik i vores guide til Grækenland, og se vores byguide til Athen, hvis du har en dag i hovedstaden før afgang.

Vores råd: Ankom til havnen i god tid og find din port til fods, hvis du kan – shuttlebussen er ofte langsommere end at gå. Og har du fire timer til overs mellem tog og båd, så tag metroen én station videre til Kastella, gå op til udsigten og spis frokost ved Mikrolimano i stedet for at vente i terminalen.