Zakynthos

Zakynthos – på italiensk Zante – er den sydligste af de store ioniske øer, 406 kvadratkilometer med omkring 40.000 indbyggere. Venetianerne, der styrede øen fra 1484 til 1797, kaldte den Fior di Levante, Orientens blomst, og landskabet forklarer hvorfor: en frugtbar slette i øst og syd med olivenlunde, vinmarker og rosiner, og en vestside, hvor bjergene falder lodret ned i havet i hvide kalkklinter.

Øen har to ansigter, der er svære at forene. Den ene er de spektakulære klippekyster i nord og vest og den beskyttede nationalpark i syd. Den anden er Laganas, en af Middelhavets mest kompromisløse festbyer. Vælger man rigtigt, bor man ingen af stederne midt i, men bruger begge dele på sine egne betingelser.

Man skal også vide, at Zakynthos er ung at se på. Et jordskælv i 1953 – det samme, der ramte Kefalonia – jævnede stort set alt med jorden. Kun få bygninger overlevede, og Zakynthos by blev genopbygget efter en plan, der bevarede de venetianske gadelinjer og arkaderne, men i beton. Resultatet er charmerende på afstand og noget nøgternt tæt på.

Navagio – Skibsvraget

Øens vartegn er Navagio, en lukket bugt på nordvestkysten med lys, knust marmorsand mellem 200 meter høje klipper, og midt i sandet vraget af fragtskibet MV Panagiotis, der strandede i 1980. Skibet var efter alt at dømme i gang med cigaretsmugleri, da det blev jaget på grund i uvejr – deraf det udbredte navn Smugglerbugten.

Bugten kan kun nås fra havet. Både sejler fra Porto Vromi (kortest, cirka 20-30 minutter hver vej), fra Agios Nikolaos i nord og fra havnen i Zakynthos by som del af en heldagstur, ofte kombineret med Blue Caves. Fra land findes en udsigtsplatform på klippekanten ovenfor, som man kører til ad en snoet vej fra landsbyen Anafonitria. Klipperne her er ustabile – der har været skred, og adgangen til dele af platformen kan være afspærret. Respektér afspærringerne, gå aldrig ud over rækværket for et foto, og tjek lokalt om udsigtspunktet er åbent.

Vær forberedt på, at bugten om sommeren er fuld af både og mennesker fra klokken 10 til 16. Den første afgang om morgenen er en helt anden oplevelse, og lyset er samtidig bedre: bugten vender mod nordvest, så solen først står ind over sandet sidst på formiddagen.

Blue Caves

På øens nordspids ved Skinari-kappen har havet udhulet kalkstenen til en række porte, buer og grotter. Fordi bunden er lys marmorgrus, reflekteres lyset op gennem vandet, og alt inde i grotterne – bådens skrog, ens egne arme – bliver dybt blåt. De største buer, Kianoun-grotterne, er store nok til at sejle igennem i en lille båd.

Turene starter fra Agios Nikolaos eller fra bådpladsen lige under fyret ved Skinari. Vælg en lille båd frem for de store udflugtsskibe – kun de små kan komme ind. Tidligt om morgenen, når solen står lavt i øst, er farven kraftigst, og der er ofte mulighed for at svømme.

Karetteskildpadderne

Laganas-bugten i syd er et af Middelhavets vigtigste ynglesteder for den uægte karetteskildpadde, Caretta caretta, og har siden 1999 været beskyttet som Nationalparken for Zakynthos' Havmiljø. Hunnerne går på land om natten fra slutningen af maj til august, graver en rede i det tørre sand og lægger typisk 100-120 æg; ungerne klækkes efter cirka to måneder og løber mod havet fra juli til oktober, orienteret efter lyset over vandet.

Derfor gælder der regler, som er værd at kende og følge:

• Sekania-stranden – den tætteste redeplads i hele Middelhavet – er helt lukket for adgang
• På de øvrige redestrande som Kalamaki, Dafni og Gerakas er der adgang om dagen, men strandene rømmes om aftenen, og man må ikke opholde sig der om natten
• Parasoller og liggestole må ikke sættes i sandet uden for markerede zoner, og de fjernes helt fra den øverste, tørre del af stranden, hvor rederne ligger
• Undgå lys mod stranden efter mørkets frembrud – lommelygter, blitz og hotellys desorienterer både hunner og nyklækkede unger
• Både må kun sejle langsomt i den indre bugt; propelskader er en af de hyppigste dødsårsager for voksne skildpadder

De udbredte "turtle spotting"-både er et blandet fænomen. Nogle operatører sejler ansvarligt og fortæller reelt om biologien; andre jager dyrene og lokker dem op med foder. Vil du se skildpadder, giver et snorkelstop ved Marathonisi eller en tidlig morgen på Gerakas – den smukkeste af redestrandene, med gyldent sand under en hvid klint og et lille informationscenter – et fint indtryk uden at forstyrre.

Strande, byen og indlandet

Sydøstkystens strande er øens bedste: Gerakas, Porto Zoro og Banana Beach ligger på Vasilikos-halvøen med sand og roligt vand. Xigia i nordøst er en lille klippebugt med naturlige svovlkilder – vandet lugter, men huden bliver blød. Limni Keriou i syd er en hyggelig, uprætentiøs badebugt med dykkercentre. Marathonisi, den lille skildpaddeformede ø ude i Laganas-bugten, besejles fra Keri og Limni Keriou.

I Zakynthos by samles alt på Solomos-pladsen ved havnen, opkaldt efter Dionysios Solomos, digteren bag den græske nationalsang, som blev født her. Byens vigtigste kirke er Agios Dionysios med det høje venetianske klokketårn, hvor øens skytshelgen ligger. Oppe på Bochali-højen ligger resterne af den venetianske fæstning i en fyrreskov, og herfra har man byens udsigt – kør videre til Strani-højen, hvor Solomos skrev nationalsangen mens han hørte kanonerne fra belejringen af Messolonghi ovre på fastlandet.

Indlandet er værd at bruge en dag på: olivenlundene omkring Maries og Volimes, den lokale hvidvin Verdea og fyrtårnet ved Keri, hvor solnedgangen ses ned langs de vestlige klinter.

Praktisk

Zakynthos Lufthavn (ZTH) ligger få kilometer syd for hovedbyen og har charterfly fra Danmark om sommeren; uden for sæsonen flyver man via Athen. Færgen fra Kyllini på Peloponnes tager cirka halvanden time og gør det muligt at komme hertil i egen bil via Patras. En sæsonfærge forbinder Agios Nikolaos i nord med Pesada på Kefalonia, men afgangene er få og havnene ligger langt fra begge øers centrum – tjek det, før du planlægger ø-hop.

Øen er lille nok til, at en lejebil rækker overalt på under en time, og det er langt den nemmeste transport; busnettet forbinder hovedsageligt byen med badebyerne. Sæsonen er maj til oktober, med juli-august som den varme, dyre og fyldte periode. Regn med ca. 120-170 kr. for en taverna-middag. Prøv ladotyri (ost lagret i olie), den tykke lokale nougat mandolato og kaninen i tomat, som stadig serveres i landsbyerne.

En god firedagsplan: dag 1 til fods i Zakynthos by og op til Bochali ved solnedgang, dag 2 tidlig båd til Navagio fra Porto Vromi og videre til Blue Caves i nord, dag 3 badedag på Vasilikos-halvøen med Gerakas og Porto Zoro, dag 4 lejebil gennem indlandet over Maries og Volimes til fyret ved Keri. Har du en dag mere, kan Marathonisi og en snorkeltur fra Limni Keriou lægges ind.

Vil du se resten af øgruppen, ligger Kefalonia, Lefkas og Korfu nordpå – og overblikket over landet finder du i vores guide til Grækenland.

Vores råd: Book Navagio-turen med den første båd om morgenen fra Porto Vromi, og læg de sidste dage på Vasilikos-halvøen i syd i stedet for i Laganas. Så får du både øens berømte billede og dens rolige udgave – og kommer aldrig i nærheden af det, folk klager over.