Ikaria

Ikaria er øen, hvor Ikaros ifølge myten styrtede i havet – og hvor beboerne til gengæld nægter at falde om. Øen i det østlige Ægæerhav er en af verdens fem blå zoner: steder, hvor usædvanligt mange bliver over 90 og 100 år. Forskerne peger på bjerghaverne, den vilde urte-te, olivenolien, middagsluren, det stærke fællesskab – og et tempo, som gæster enten overgiver sig til eller flygter fra. I landsbyerne omkring Christos Raches åbner butikkerne først sidst på eftermiddagen og har åbent til midnat; tid er simpelthen ikke noget, man går særligt meget op i.

Ikaria er stejl, grøn og egenrådig – historisk kendt som forvisningsø for politiske fanger og stadig stolt af sin røde, kollektive sjæl. Det er ikke en poleret ferieø, og det er hele pointen.

Det skal du opleve

• Panigiria-festerne – sommerens landsbyfester til ære for lokale helgener er Ikarias hjerte: langborde, gedekød fra gryden, lokal vin i plastikkrus og livemusik, hvor hundredvis danser den hypnotiske ikariotikos i timevis til langt ud på natten. Alle er velkomne – de største fester er omkring den 15. august og ved Agios Ioannis-festen i Raches. Kommer du i juli-august, er der fest et sted på øen næsten hver uge.
• De varme kilder – ved Therma nær Agios Kirykos har svagt radioaktive, mineralske kilder trukket kurgæster til siden antikken; flere steder løber det varme vand direkte ud i havet, så du kan bade i naturlige klippebassiner.
• Seychellerne-stranden – den lille bugt med hvide marmorsten og turkisblåt vand på sydkysten, øens fotogene ikon; stien ned tager et kvarters klatring.
• Raches-landsbyerne og Randi-skoven – vandrestier gennem en af Ægæerhavets ældste egeskove, vingårde med den antikke pramnos-vin og landsbyliv efter mørkets frembrud.
• Nas – den lille bugt med Artemis-templets ruiner og solnedgang over havet, klassisk afslutning på dagen.

Bedste rejsetid

Juli-august er panigiria-højsæson og det bedste tidspunkt at opleve øens festkultur – varmt, men aldrig overrendt. Juni og september giver badevand og ro; maj og oktober er perfekte til vandring. Uden for sæsonen er færgeforbindelserne tyndere, og meget holder lukket.

Godt at vide

• Adgang: Fly fra Athen (ca. 50 minutter) til øens lille lufthavn, eller færge fra Piræus (ca. 7-9 timer) til Agios Kirykos eller Evdilos. Ingen direkte fly fra Danmark.
• Øhop: Samos ligger under en time væk med hurtigbåd i sæsonen, og der er forbindelser videre mod Patmos og Dodekaneserne – Ikaria kombineres nemt med begge.
• Lejebil er nødvendig: Øen er 40 km lang, vejene snor sig, og de to havnebyer ligger på hver sin kyst. Kør efter ø-tid – afstande tager længere, end kortet siger.
• Priserne hører til Grækenlands laveste: taverna-middag ca. 90-140 kr.
• Nordkysten kan få kraftig meltemi-vind om sommeren – sydkystens strande er så i læ.

Læs om øgrupperne og ruterne i det store overblik over Grækenland.

Vores råd: Planlæg mindst én panigiri ind i din uge – spørg lokalt, hvor den næste holdes, mød op ved 22-tiden, betal for maden (det støtter landsbyen) og bliv til dansen. Det er den nærmeste, du kommer på Ikarias hemmelighed bag det lange liv.