Anafi

Anafi ligger 22 kilometer øst for Santorini og kunne lige så godt ligge i et andet århundrede. Øen er knap 40 kvadratkilometer stor, har omkring 270 fastboende, én rigtig landsby, én busrute og ingen bilkø nogen steder. Der er ikke et eneste sted, hvor man skal booke bord, og der er ingen liggestole i lange rækker. For nogle rejsende er det en mangel; for andre er det hele pointen.

Navnet skylder øen en myte. Da Argonauterne på hjemvejen kom ud i en storm, som truede med at sænke Argo, bad Jason til Apollon – og guden lod en ø træde frem af havet, så de kunne søge ly. Anafaino betyder på græsk at vise sig eller komme til syne. Til tak rejste de et tempel for Apollon Aigletis, "den strålende", og resterne af det tempel står den dag i dag – muret ind i et kloster, som vi kommer til.

Anafi har været beboet siden bronzealderen, hørte under Venedig og siden Osmannerriget, og var i 1900-tallet et af de steder, hvor græske regimer sendte politiske fanger i intern eksil. Op gennem 1900-tallet udvandrede en stor del af befolkningen, mange til Athen, hvor kvarteret Anafiotika under Akropolis blev bygget af anafiotiske håndværkere – en lille hvidkalket kykladelandsby midt i storbyen. Læs mere om den i vores guide til Athen.

Det skal du opleve

Chora

Færgen lægger til i Agios Nikolaos, en havn med et par tavernaer og ikke meget andet. Selve landsbyen, Chora, ligger 250 meter oppe ad bjergsiden – ti minutters kørsel ad serpentinervejen eller en halv times gang op ad den gamle æselsti, hvilket er den smukkeste ankomst. Chora er en klassisk kykladisk landsby uden filter: hvidkalkede huse, blå døre, brolagte stræder for smalle til biler, bougainvillea, og en kirkeplads hvor øens ældre sidder om aftenen. Over landsbyen står ruinerne af den venetianske borg Kastelli, hvorfra man ser hele vejen til Santorini, Ios og på klare dage helt til Kreta. Solnedgangen herfra – med Santorinis silhuet i modlys – er det, folk kommer for.

Klosteret på klippen

Øens østspids domineres af Kalamos, en næsten lodret kalkstensklippe, der rejser sig 584 meter direkte af havet. Den regnes for Middelhavets næsthøjeste monolit efter Gibraltar, og på toppen står det lille kloster Panagia Kalamiotissa. Vandreturen derop tager 1,5-2 timer hver vej fra det nedre kloster, er stejl mod slutningen og bør gøres tidligt om morgenen eller sidst på eftermiddagen – der er ingen skygge og intet vand undervejs. Belønningen er et af Ægæerhavets mest svimlende panoramaer.

Ved klippens fod ligger det nedre kloster, Zoodochou Pigis, bygget oven på Apollon-templet. Man kan tydeligt se antikke søjletromler og marmorblokke muret ind i klostermurene – et af de mest direkte eksempler i Grækenland på, hvordan den ene tro byggede videre på den anden. Klosteret er åbent for besøgende, og 8. september fejres øens største fest her med spisning og dans natten igennem.

Strandene

Anafis sydkyst er en række bugter, som ligger på perlerække og forbindes af en sti, så man kan gå fra den ene til den næste:

• Klisidi – tættest på havnen, en fin sandbugt med lavt vand og en enkelt taverna; her ligger også øens få værelser ved stranden
• Roukounas – øens største strand, en lang, bred sandstrand med klitter og tamarisktræer, hvor der traditionelt er blevet campereret frit; bag stranden ligger den antikke bakke Kastelli med ruiner og gravkamre
• Katsouni og Prasies – mindre, stenede bugter med klart vand og næsten altid tomme
• Monastiri – nærmest klosteret, den sidste strand mod øst

Der er ingen solsenge, ingen barer og næsten ingen skygge. Tag parasol, vand og frokost med hjemmefra – og husk, at Anafi er en af de øer, hvor nøgenbadning på de fjernere strande er almindeligt og accepteret.

Roen

Det lyder som en floskel, men det er øens vigtigste attraktion. Der er ingen natklubber, ingen krydstogtsskibe, ingen ATV'er på vejene. Aftenen er en taverna i Chora med grillede sardiner, gedeost, tomatbolde og lokal vin, mens solen går ned bag Santorini. Det er en ø, man opholder sig på – ikke besøger.

Bedste rejsetid

Juni og september er de bedste måneder: 26-30 grader, badevand omkring 23-25 grader, og de fleste tavernaer og værelser åbne. Juli-august er varmt (30-34 grader) og øens travleste tid – hvilket på Anafi betyder, at strandene har mennesker på og alle værelser er optaget, men aldrig at der er trængsel. Til gengæld blæser meltemi-vinden hårdest i august, og på en så lille rute betyder det aflyste færger; regn med den mulighed i din planlægning.

Maj og oktober er skønne til vandring – øen er grøn i maj, og temperaturen ligger på 20-25 grader – men afgangene er færre, og en del spisesteder har ikke åbnet eller er lukket. November til april er øen praktisk talt lukket for besøgende, med kun to-tre færger om ugen.

Godt at vide

Anafi nås med færge fra Piræus på 8-10 timer, som regel via Paros, Naxos, Ios og Santorini, og med kortere afgange fra Santorini på 1-1,5 time – den nemmeste rute, da Santorini har international lufthavn. Afgangene er langt fra daglige uden for højsæsonen, så tjek fartplanen, før du booker fly hjem; læg gerne en bufferdag ind, hvis vinden driller.

Der er én bus, som kører mellem havnen, Chora og Roukounas i takt med færgerne, samt et par taxaer og mulighed for at leje scooter. Overnatning er små pensionater og lejede værelser – book i god tid til juli-august, for kapaciteten er meget begrænset. Medbring kontanter: udvalget af hæveautomater er minimalt, og flere steder tager ikke kort. Vand er en knap ressource på øen, så vær sparsommelig. Se også vores samlede guide til Grækenland.

Vores råd: Læg Anafi som afslutningen på en kykladerejse, ikke som begyndelsen. Efter Santorinis solnedgangskøer virker Anafi som en anden verden – og fire-fem dage her er lige nok til at nå både Kalamos, alle strandene og den ro, der først indfinder sig på tredjedagen.