Thailand hænger sammen om en flod. Chao Phraya samler vandet fra bjergene i nord og løber sydpå gennem en bred, flad slette til havet ved Bangkok. Sletten er rismarker, kanaler og næsten ingen højdeforskel — den er landets fødekammer og har været det i århundreder, og alle de gamle hovedstæder, Sukhothai og Ayutthaya, ligger på eller ved den. Alt andet i landet ligger rundt om den sletten.
Arealet er 513.120 km², cirka tolv gange Danmark, men formen er det afgørende: landet har en tyk krop i nord og en lang hale sydpå ned ad Malayhalvøen. På det smalleste, ved Kra-tangen, er der kun nogle og fyrre kilometer fra kyst til kyst. Det højeste punkt er Doi Inthanon i 2.565 meter, oppe i nord. Se også guiden til Thailand og siden om kort og kortressourcer.
De fem landsdele
Nord er bjerge og dale, der løber nord-syd som fingre ned mod sletten. Chiang Mai ligger i en af de brede dale i omkring 300 meters højde, og jo længere op man kommer, jo køligere bliver det — om vinteren kan der være få grader om morgenen i højderne. Det er her, floderne udspringer, og her bjergfolkene bor.
Den centrale slette er flad hele vejen fra Nakhon Sawan til havet. Bangkok ligger nederst i deltaet kun et par meter over havet, hvilket er grunden til, at byen både oversvømmes og synker.
Nordøst (Isaan) er Khorat-plateauet: en stor, let hævet, sandet slette, der vipper mod øst og afvandes til Mekong, som danner grænsen til Laos i en lang bue. Den er tørrere og fattigere end resten af landet, har færrest turister og de bedste khmerruiner.
Sydøstkysten ved Thailandbugten ligger tæt på Bangkok, og det er derfor, Koh Samet, Koh Chang og Koh Kood er weekendøer for hovedstaden — bjergrige øer med regnskov få timer fra byen.
Halvøen i syd har to kyster med hver sit vejr, adskilt af en bjergryg ned ad midten. Mod vest ligger Andamanhavet med kalkstensklipperne — Krabi, Khao Lak, Patong Beach på Phukets vestside, Koh Lanta og Koh Yao Yai ude i Phang Nga-bugten. Mod øst ligger Thailandbugten med Koh Samui, Koh Phangan og Koh Tao. Hua Hin ligger på fastlandssiden af bugten, tættest på Bangkok.
Afstandene
- Bangkok-Chiang Mai: cirka 700 kilometer. Nattog elleve-tretten timer, fly halvanden time
- Bangkok-Ayutthaya: knap 80 kilometer, halvanden time med tog
- Bangkok-Hua Hin: cirka 200 kilometer, tre timer i bil eller bus
- Bangkok-Koh Chang: cirka 315 kilometer plus færge, fem-seks timer i alt
- Bangkok-Krabi: knap 800 kilometer. Fly halvanden time, bus omkring tolv timer i nat
- Bangkok-Koh Samui: fly en time direkte, eller tog og bus til Surat Thani og færge derfra — regn med en hel dag
- Chiang Mai-Chiang Rai: cirka 190 kilometer, tre timer i bus
- Krabi-Phuket: cirka 165 kilometer rundt om bugten, tre timer i bil
Det er de to kyster, der oftest koster mere tid end forventet: at flytte sig fra Andamansiden til Golfsiden betyder som regel en tur over land plus en færge.
To kyster, to sæsoner
Monsunen er grunden til, at Thailand ikke har én rejsesæson. November-februar er tørrest og køligst i hele landet og den lette tid at rejse i. Derefter deler kysterne sig: Andamankysten er bedst november-april og våd resten af året, mens Thailandbugten har sin bedste tid januar-august og får mest regn i oktober-november. Vil man rejse i efteråret, er svaret altså øst; vil man rejse i sommermånederne, er svaret også øst. April er den varmeste måned overalt, og i nord er februar-april desuden diset af markafbrænding.
Gode kortressourcer
- OpenStreetMap er stærk i byerne og på øerne, hvor småveje og bådanløb tegnes ind af folk, der bor der
- Færgeplaner er det kortmateriale, der betyder mest i syd. Rederiernes egne rutekort viser, hvilke øer der faktisk hænger sammen, og hvilke der kræver en omvej over fastlandet
- Nationalparkernes kort ved Khao Sok, Khao Yai og Koh Chang fås ved porten og viser stier og overnatningssteder
Vælg én kyst pr. rejse. Nord og en kyst er en god plan; nord, øst og vest på to uger bliver til fire flyvninger.
Se nøgletallene på fakta om Thailand, og find flere rejsemål under Thailand.