Hua Hin ligger 200 kilometer syd for Bangkok på vestsiden af Thailandbugten og er landets ældste badeby. Den blev opdaget af Bangkoks overklasse, da jernbanen sydpå åbnede i 1911, og i 1920'erne byggede kongefamilien sommerresidens her. Paladset hedder Klai Kangwon – "langt fra bekymringer" – og navnet siger noget om, hvad byen stadig er: et sted, man tager hen for at slappe af, ikke for at feste.
Det gør Hua Hin anderledes end det meste af turistthailand. Byen har omkring 60.000 indbyggere, en fem kilometer lang strand, en fungerende fiskerihavn og en bykerne, man kan gå rundt i. Kongefamilien har brugt paladset lige siden – kong Bhumibol tilbragte sine sidste år her – og den kongelige tilstedeværelse har holdt byen renere, roligere og mere velordnet end de fleste andre badebyer i landet.
Man skal vide én ting, inden man rejser: Hua Hins hav er ikke Krabis eller Koh Samuis. Vandet i Thailandbugten er her lavvandet, roligt og ofte grumset af sand og flodslam, snarere grågrønt end turkis. Til gengæld er der ingen bølger, ingen strøm og ingen bådtrafik at tage hensyn til – hvilket er hele grunden til, at byen er blevet danskeres og skandinavers foretrukne familiedestination i Thailand. Se også vores samlede guide til Thailand.
Det skal du opleve
Stranden og Khao Takiab
Hovedstranden løber fra fiskermolen i den nordlige ende og fem kilometer sydpå til kalkstensklippen Khao Takiab – "spisepindebjerget". Sandet er lyst og fast, hvilket har givet en lokal specialitet: man kan ride på hesteryg langs vandkanten, og hestene med deres ejere står klar hele dagen på det midterste stykke. En tur koster 150-300 kr.
Ved klippen i den sydlige ende ligger templet Wat Khao Takiab oppe på skrænten med en stor Buddha-figur, der vender ud mod havet, og en trappe med en fremragende udsigt over hele bugten. Klippen er også hjemsted for en koloni af makakaber, som er nysgerrige og fuldstændig uden respekt for plastikposer – hold fast i taske, solbriller og telefon, og fod dem ikke.
Nordenden ved fiskermolen er den mest levende del af stranden: fiskerbåde, restauranter på pæle ud over vandet og den bedste friske fisk i byen. Stranden bliver bredere i sydenden, hvor de store hoteller ligger.
Hua Hin Railway Station
Byens smukkeste bygning er dens jernbanestation, opført i den nuværende form i 1926 i rødt og cremefarvet træ med udskårne gavle. Ved siden af perronen står den kongelige venteventepavillon, et rigt dekoreret trækiosk i thailandsk stil, som oprindeligt stod ved et palads længere nordpå og blev flyttet hertil, så kongefamilien kunne stige af toget under passende former.
Stationen kaldes med rette Thailands smukkeste, den er stadig i drift, og det koster ikke noget at gå ind og se på. Kom om formiddagen, når et af togene fra Bangkok ruller ind.
Byens anden historiske bygning er det gamle jernbanehotel fra 1923 – i dag et stort resort ved stranden, men med den oprindelige koloniale træbygning og haven bevaret. Den optrådte som hotel i Phnom Penh i filmen The Killing Fields. Man kan gå ind og drikke en eftermiddagste i havepavillonen.
Nattemarkederne
Hua Hins natteliv foregår på markeder, ikke på barer. Hua Hin Night Market på Dechanuchit Road er det klassiske: to gader lukket for trafik, fyldt med skaldyrsrestauranter, hvor dagens hummer, rejer og fisk ligger på is ude foran, plus tøj, tasker og souvenirs. Vælg efter, hvor thailænderne spiser, og bed om prisen per hekto, inden du bestiller skaldyr.
Cicada Market nær Khao Takiab har åbent fredag til søndag aften og er noget helt andet – kunsthåndværk, design, keramik, livemusik på en udendørs scene og et madområde med bedre kvalitet end de fleste turistmarkeder. Tamarind Market og det retro-indrettede Plearn Wan er mindre alternativer.
Prøv de lokale retter: pla kapong neung manao (dampet barramundi i limesauce), grillede blæksprutter fra kul, som tam (papayasalat) og de søde ananas og mango, som området er kendt for.
Golf
Hua Hin er Thailands golfhovedstad. Royal Hua Hin Golf Course ved siden af jernbanestationen blev anlagt i 1924 af en skotsk jernbaneingeniør og er landets første golfbane – en kuperet, gammeldags bane med udsigt over byen, hvor greenfee ligger omkring 400-700 kr. Siden er der kommet omkring ti baner til i området, flere af dem i bjergene et kvarter inde i landet med markant bedre landskab. Caddie er obligatorisk på thailandske baner og koster et par hundrede kroner ekstra inklusive drikkepenge.
Khao Sam Roi Yot
Tres kilometer syd for byen ligger nationalparken Khao Sam Roi Yot – "bjerget med de 300 tinder" – hvor kalkstensklipper rejser sig lodret op af et fladt landskab af rismarker, saltdamme og mangrove. Det er Thailands ældste kystnationalpark og et af landets bedste fugleområder.
Hovedattraktionen er Phraya Nakhon-grotten, som man når ved først at sejle eller gå over en klippekam til stranden Laem Sala og derfra klatre en stejl halv time op. Inde i grotten er taget styrtet sammen, så der vokser træer i bunden – og midt i hulen står en forgyldt kongepavillon opført i 1890 til kong Rama V's besøg. Mellem cirka klokken ti og halv elleve om formiddagen falder solen ned gennem hullet og rammer pavillonen som en projektør. Det er et af Thailands mest fotograferede syn, og timingen er hele pointen: kom tidligt.
Andre steder i parken: gangbroerne over vådområdet Bueng Bua med lotusblomster og fugle, udsigtspunktet Khao Daeng og de lange, næsten tomme strande.
Andre udflugter
- Cha-am, 25 kilometer nordpå, er thailændernes egen badeby med parasoller, liggestole og hele familier, der spiser på stranden hele dagen
- Pranburi mod syd har mangroveskov med gangbroer og betydeligt roligere strande
- Hua Hin Hills Vineyard en halv times kørsel inde i landet dyrker druer i troperne og laver overraskende drikkelig vin; frokost på terrassen med udsigt over vinmarkerne er en behagelig eftermiddag
- Kaeng Krachan National Park, Thailands største, ligger halvanden time inde i landet med regnskov, elefanter og et morgentåge-udsigtspunkt
Bedste rejsetid
November til februar er den bedste tid: 25-32 grader, tørt, lav luftfugtighed og behagelige aftener. Det er også højsæson, hvor priserne topper omkring jul og nytår, og hvor byen er fuld af skandinaviske og tyske langtidsgæster.
Marts til maj er varmt – 33-38 grader og lummert – men stadig tørt. Regntiden løber fra maj til oktober, men Hua Hin ligger i læ af bjergene mod vest og får langt mindre regn end resten af Thailand; typisk falder byger sidst på eftermiddagen, og september-oktober er de vådeste måneder. Havet er 27-30 grader året rundt. Fra december til februar kan der komme kortvarige perioder med kraftig vind fra nordøst, hvor vandet bliver uroligt og uklart.
Godt at vide
Hua Hin er den eneste af Thailands badebyer, man kan nå uden indenrigsfly. Fra Bangkok kører der minibusser og busser fra flere terminaler på cirka tre timer, tog fra hovedbanegården på fire-fem timer (den smukke, langsomme mulighed), og direkte lufthavnsbusser fra Suvarnabhumi på tre-fire timer. En privat taxa fra lufthavnen koster 500-800 kr. og tager knap tre timer. Byens egen lufthavn har kun få ruter.
I byen er der motorcykeltaxi, tuk-tuk og songthaew (delte pick-up-busser) langs hovedvejen for 10-30 kr. Tuk-tuk-priserne i Hua Hin er notorisk høje efter thailandsk standard – aftal altid prisen først, og regn med 60-120 kr. inden for byen. Lejescooter koster 60-100 kr. i døgnet, men trafikken på hovedvejen er hurtig, og hjelm er lovpligtig.
Prisniveauet er lavt: 40-100 kr. for et måltid på et gadekøkken eller marked, 150-300 kr. på restaurant, og 400-1.200 kr. for et pænt dobbeltværelse uden for jul og nytår. Der er hospitaler af høj standard i byen, og en velfungerende infrastruktur af supermarkeder, apoteker og internationale butikker – hvilket sammen med det rolige hav er grunden til, at Hua Hin er blevet så populær blandt børnefamilier og vintergæster. Danske rejsende kan indrejse uden visum til korte ophold; tjek de aktuelle regler inden afrejse.
Vores råd: Læg Khao Sam Roi Yot som en tidlig udflugtsdag – afgang senest klokken syv, så I er ved Phraya Nakhon-grotten, når sollyset rammer pavillonen. Og spis skaldyr ved fiskermolen frem for i den travle del af nattemarkedet; det er de samme både, der leverer, men halvdelen så mange mennesker.