Koh Samet er den ø, folk i Bangkok tager til, når de har en fredag fri. Den ligger 220 kilometer sydøst for hovedstaden ud for Rayong, og man er der på tre til fire timer fra byen. Det gør den til noget andet end de sydthailandske øer: her er halvdelen af gæsterne thailændere på weekend, ikke udlændinge på tre uger.
Øen er lille. 13 kvadratkilometer, cirka syv kilometer fra nord til syd og fire på tværs, og omkring 80 procent er stadig skov. Navnet kommer af samet-træet, kajeput, som vokser over det hele. Hele øen ligger i Khao Laem Ya–Mu Ko Samet Nationalpark, udpeget i 1981, og det er den ene ting, man skal vide på forhånd: der står en bom, og udlændinge betaler entré for at komme ind. 200 baht for voksne og 100 for børn, kontant, og satserne er sat op ad flere omgange de senere år — regn med, at det kan være mere, når du kommer.
Den anden ting er sandet. Det er usædvanligt hvidt og fint, næsten knirkende, og vandet er lavt og klart. Det er ikke markedsføring — det er grunden til, at øen overhovedet blev populær.
Strandene
- Hat Sai Kaeo — den længste og den travleste, lige nord for Na Dan-havnen. Solsenge i rækker, barer, ildshows om aftenen. Her står også statuerne af kæmpen og havfruen fra digtet Phra Aphai Mani, som Sunthorn Phu i 1800-tallet lagde netop her
- Ao Phai — næste bugt sydpå, mindre, stadig med liv om aftenen. God balance, hvis man hverken vil have larm eller stilhed
- Ao Wong Duean — halvmåneformet bugt midt på østkysten med et par større hoteller og direkte speedbåd fra fastlandet
- Ao Wai og Ao Kiu — mod syd, små og svære at komme til uden at gå eller tage en songthaew. Til gengæld er de næsten tomme på hverdage
- Ao Prao — den eneste rigtige strand på vestsiden, og den eneste, hvor solen går ned i havet. Dyrere hoteller, mere stille
Hverdag på en ø uden asfalt at tale om
Der er én hovedvej ned gennem øen, og den er kun delvist asfalteret. Transporten er songthaews — små pickup-trucks med bænke bagi — der kører faste ruter fra havnen for 20 til 100 baht afhængig af, hvor langt sydpå du skal. Mange lejer scooter, men vejen sydpå er hullet, og der sker uheld.
Øen har ingen bankfilial værd at nævne og kun få hæveautomater. Tag kontanter med til entré, båd og songthaew.
Sæson
Her deler Thailand sig i to, og Koh Samet ligger på den heldige side. Øen ligger i den østlige golf, i læ af Chanthaburi-bjergene og Rayong-halvøen, og får kun omkring 1.200 mm regn om året mod over 2.000 på vestkysten ved Phuket og Krabi. Det er en af Thailands tørreste øgrupper.
November til februar er bedst: 25–32 grader, lav luftfugtighed, tørt. Marts og april er hedeperioden med 33–38 grader. Regntiden løber maj til oktober, men den er mild her — byger sidst på eftermiddagen snarere end dage i træk. September og oktober er de vådeste.
Bemærk, at det er en anden sæson end Koh Samui, Koh Phangan og Koh Tao længere sydpå i golfen. De får deres regn i oktober til december, hvor Koh Samet er ved at tørre op.
Godt at vide
- Nærmeste lufthavn er U-Tapao (UTP) ved Ban Chang, cirka en times kørsel fra Ban Phe. De fleste kommer dog fra Suvarnabhumi (BKK) med bus eller minibus til Ban Phe, to en halv til tre timer
- Bådene går fra Ban Phe. Træbåd til Na Dan-havnen tager 40–45 minutter og koster 50–100 baht, med afgang cirka hver time fra 07 til 18. Speedbåd tager 15–20 minutter og koster 200–500 baht pr. person, eller en fast pris for hele båden
- Entrégebyret opkræves i porten, ikke i billetprisen. Gem kvitteringen — den gælder for opholdet
- Der er ingen store supermarkeder og begrænset udvalg af apotek og lignende. Har du brug for noget bestemt, så køb det i Rayong eller Bangkok
- Vandmændene kommer periodevis i regntiden. Der er eddikeflasker ved flere strande, og det er værd at spørge på hotellet, før man svømmer langt ud
Tag den sidste båd tilbage mandag morgen i stedet for søndag eftermiddag. Ban Phe-havnen og vejen mod Bangkok er proppet søndag fra middag, og du får en hel ekstra morgen på en ø, der er halvtom på hverdage.
Se resten af landet under Thailand, og find flere rejsemål under rejsemål.