Koh Lanta ligger i Andamanhavet i Krabi-provinsen, cirka 70 kilometer syd for Krabi by, og er den ø, folk tager til, når de har fået nok af Thailands mest besøgte steder. Den er lang og smal – godt 30 kilometer fra nord til syd og seks kilometer bred – og hele vestsiden er én lang række af strande adskilt af små klippepynter. Der er ingen high-rise-hoteller, ingen fuldmånefester og næsten ingen skiltet natteliv. Der er én hovedvej, der løber ned ad øen, og alting ligger ud til den.
Øen hedder egentlig Koh Lanta Yai; naboøen Koh Lanta Noi ligger mellem den og fastlandet. Siden broerne stod færdige i 2016, kan man køre hele vejen fra fastlandet uden færge, hvilket har gjort øen tilgængelig året rundt og gradvist ændret dens karakter – men den grundlæggende ro er der stadig.
Befolkningen er blandet på en måde, der er usædvanlig selv for Thailand: et muslimsk flertal med rødder i det sydlige Thailand og Malaysia, thai-kinesiske handelsfamilier i den gamle by på østsiden, og Urak Lawoi – et af Andamanhavets oprindelige søfolk, ofte kaldt "sea gypsies" – i landsbyer i syd. Det giver et ø-liv, hvor moskeens bønnekald, et kinesisk tempel og en animistisk bådceremoni hører til samme sted. Se også vores samlede guide til Thailand.
Det skal du opleve
Strandene fra nord til syd
Vestkystens strande ligger på række, og de har hver deres publikum. Vælg beliggenhed efter, hvad du vil have – afstanden fra nord til syd er en times kørsel.
- Klong Dao længst mod nord er den længste og mest familievenlige: bred, lavvandet, blidt skrånende og tæt på færgehavnen i Saladan. Perfekt til småbørn, mindre spændende hvis man vil have stemning
- Phra Ae (Long Beach) er fire kilometer sand med den største koncentration af restauranter, barer og mellemklassehoteller – øens sociale midte uden at være larmende
- Klong Khong har klipper og koraller i vandkanten ved lavvande, hvilket gør badning besværligt, men til gengæld øens bedste strandbarer med bålsteder og hængekøjer
- Klong Nin er af mange regnet som den fineste: en jævn bue af lyst sand, god badebund og en lille landsby bagved med spisesteder
- Kantiang Bay (lokalt Ba Kantiang) er den smukkeste – en dyb, halvmåneformet bugt omkranset af stejle, skovklædte bakker, med et af Thailands mest kendte luksusresorter i den ene ende og enkle bungalows i den anden
- Bamboo Bay (Ao Mai Pai) helt mod syd er den mest afsondrede, med få hoteller og fornemmelsen af, at vejen ender her
Vær opmærksom på strømforholdene: flere af strandene har kraftig understrøm i overgangsmånederne og i regntiden, og der er sjældent livreddere. Respektér de røde flag, hvor de er sat op.
Lanta Old Town
Øens østside er en helt anden verden. Ban Si Raya, som alle kalder Lanta Old Town, var i mere end hundrede år øens havn og administrationscenter – et anløbssted for kinesiske og arabiske handelsskibe på vej mellem Penang, Phuket og Singapore. Da vejen langs vestkysten blev bygget, mistede byen sin funktion og blev efterladt urørt.
I dag er det en enkelt, brostensagtig gade med gamle teakhuse på pæle ud over vandet, kinesiske butiksfacader, et lille kinesisk tempel og en håndfuld caféer og restauranter, hvor man spiser med benene hængende ud over havet. Der er et lille museum om øens historie, butikker med batik og keramik, og en aldeles rolig eftermiddagsstemning. Det er den bedste halve dag på Koh Lanta – og en påmindelse om, at øen havde et liv længe før turisterne.
Urak Lawoi-kulturen
Urak Lawoi er et austronesisk folk, der har levet af havet i Andamanhavets øer i generationer, og som har to landsbyer på Koh Lanta – ved Sangka-U i syd og ved Hua Laem nær den gamle by. De taler deres eget sprog, har deres egne skikke og har traditionelt levet af fiskeri, dykning efter skaldyr og et halvnomadisk liv mellem øerne.
To gange om året, i den sjette og den ellevte månemåned, holder de Loy Rua – bådceremonien – hvor der bygges en lille model af et skib, som lades med figurer, hår og negleafklip, og sendes til havs for at bære ulykke og sygdom bort fra samfundet. Ceremonien varer flere dage med dans og musik og er åben for besøgende, men det er en religiøs handling og ikke et show. Kommer man forbi landsbyerne uden for ceremonitiden, så gør det med samme respekt, man ville vise en hvilken som helst anden bebyggelse – og spørg, før du fotograferer.
Snorkling og dykning
Koh Lanta er en af Thailands bedste udgangspunkter for dagsture på havet.
Koh Rok er den klassiske snorkeltur: to små ubeboede øer omkring to timers sejlads mod syd, med kridhvidt sand, koraller helt inde ved stranden og et vand så klart, at bådene ser ud til at svæve. Turene koster typisk 500-900 kr. inklusive frokost og nationalparkafgift. Koh Haa – "de fem øer" – er et stykke nærmere og har en berømt undervandsgrotte kaldet katedralen samt fremragende snorkling i lagunen mellem øerne.
Dykkerne kommer for Hin Daeng og Hin Muang, to undersøiske klippetoppe cirka to og en halv times sejlads ude, som regnes blandt Thailands allerbedste dykkersteder med lodrette vægge, blød koral og gode chancer for mantarokker og – i februar-april – hvalhajer. Det er dyk for erfarne; strømmen kan være kraftig.
Vigtigt: nationalparkøerne Koh Rok og Koh Haa er lukket i regntiden, typisk fra midten af maj til midten af oktober, og bådene sejler ikke.
Nationalparken og øens indland
Sydspidsen udgør Mu Ko Lanta National Park med et hvidt fyrtårn fra 1996, en kort skovsti gennem urskov, klipper til at bade fra og en græsplæne fuld af makakaber. Entré ca. 40-50 kr. Udsigten fra fyret over havet mod syd er øens bedste.
Inde i landet ligger Khao Mai Kaew-hulerne, et system af kalkstensgrotter, man kun kommer ind i med lokal guide, og som kræver en times gåtur op gennem gummiplantager. Der er også kajakture i mangroven ved Koh Talabeng på østsiden, hvor man padler ind gennem huler i kalkstensklipperne ved højvande.
Bedste rejsetid
November til april er sæsonen, og der er ikke rigtig nogen anden. Vejret er tørt og stabilt med 28-33 grader, havet er roligt og klart, alle både sejler, og alle hoteller har åbent. December til februar er højsæson med de bedste forhold og de højeste priser; marts og april er varmest med op mod 35 grader.
Fra maj til oktober lukker øen i praksis. Sydvestmonsunen sender høje bølger ind mod vestkysten, snorkelturene til nationalparkøerne indstilles, mange resorter, restauranter og dykkercentre lukker helt, og færgerne fra Phi Phi og Phuket sejler ikke eller kun sporadisk. Det er stadig muligt at komme dertil over broerne, og priserne er nede på en tredjedel – men regner man med sol, både og et levende ø-liv, bliver man skuffet. September og oktober er de vådeste måneder.
Godt at vide
Nærmeste lufthavn er Krabi (KBV) med gode forbindelser fra Bangkok og direkte ruter fra flere asiatiske byer. Derfra er der cirka to timer i minibus eller privat transfer over broerne til Saladan – regn med 200-300 kr. per person i delt bus, 900-1.200 kr. for en privat bil. Fra Phuket tager det fire timer i bil, eller cirka tre timer med færge i sæsonen. Færger fra Koh Phi Phi tager halvanden time og sejler kun fra oktober til april; skal du kombinere med Phuket eller Phi Phi, så tjek sejlplanen, inden du lægger ruten.
På øen er der én hovedvej, og transporten er scooter (150-250 kr. i døgnet) eller tuk-tuk. Scooterkørsel er nem på den lige nordlige del, men vejen syd for Klong Nin er stejl med skarpe sving og løs grus – har man ikke kørt motorcykel før, er det ikke stedet at lære det. Tuk-tuk mellem stranden og Saladan koster 60-150 kr. afhængigt af afstand. Der er hæveautomater i Saladan og ved de større strande, men få hospitalsfaciliteter – alvorlige tilfælde køres til Krabi.
Prisniveauet er lavt: 50-120 kr. for et måltid på et lokalt spisested, 150-300 kr. på strandrestaurant, og 350-900 kr. for en pæn bungalow uden for højsæsonen. Husk, at flertallet af øens befolkning er muslimer – i landsbyerne uden for strandene er dækkende tøj almindelig høflighed, og der serveres ikke alkohol alle steder. Danske rejsende kan indrejse uden visum til korte ophold; tjek de aktuelle regler inden afrejse.
Vores råd: Bo på Klong Nin eller Kantiang frem for helt oppe nordpå – de nordlige strande er nemmest, men det er syd for midten, øen bliver smuk. Og læg en eftermiddag i Lanta Old Town med frokost på en af pælerestauranterne; det er den halve dag, folk husker bedst.