De fleste stednavne i verden er ikke gåder. De er beskrivelser – nogen har set på et sted og kaldt det "havnen", "næsset", "det sorte vand" eller "bjerget ved floden", og så er navnet blevet hængende i tusind år, længe efter at sproget er skiftet. Lærer man de tilbagevendende led at kende, kan man læse et kort som en tekst i stedet for at stirre på en liste af lyde. Her er ordene på H – de led, der dukker op igen og igen på skilte, i færgeplaner og på vandrekort verden over. Se også vores side om landenavne og om grønlandske stednavne, og hop videre til bogstaverne G og I.
Ordbogen: H
- haven (engelsk) – havn, oprindeligt et sikkert ankersted. New Haven i Connecticut, Whitehaven i Cumbria – og København hedder på engelsk Copenhagen, en direkte oversættelse af "købmændenes havn".
- hafen (tysk) – havn. Ludwigshafen ved Rhinen og Wilhelmshaven ved Nordsøen er begge 1800-talsbyer, opkaldt efter fyrster og bygget op om deres havn.
- havn (nordisk) – havn. Tórshavn på Færøerne er "Tors havn"; Kaupmannahöfn er islandsk for København. Se Færøerne.
- hamn (svensk/norsk) – havn. Sandhamn i Stockholms skærgård, Hamnøy i Lofoten. Se Sverige.
- höfn (islandsk) – havn. Byen Höfn i Hornafjörður på Islands sydøstkyst hedder ikke andet end "havnen". Se Island.
- hythe / hithe (oldengelsk) – landingsplads ved en flod, hvor både kunne trækkes op. Rotherhithe og Greenhithe ved Themsen, byen Hythe i Kent. Se London.
- hoek (nederlandsk) – hjørne, odde. Hoek van Holland er "Hollands hjørne", færgehavnen mod England. Se Noord-Holland.
- holm / holmr (nordisk) – lille ø, holm i vand eller i vådt terræn. Stockholm, Bornholm, Grimsholm – og i England Flatholm og Steepholm i Bristolkanalen, efterladt af vikingerne.
- ham / hamm (germansk) – flodkrog, eng i en bugtning. Hamburg ligger på en "hamme" ved Elben; byen Hamm i Westfalen har samme baggrund.
- -ham (engelsk) – hjem, gård, bebyggelse. Nottingham, Birmingham, Tottenham – over tusind engelske byer ender sådan.
- -hurst (engelsk) – skovklædt bakke. Chislehurst, Lyndhurst, Hurstpierpoint i Sydengland.
- haugr / haug (nordisk) – høj, gravhøj. Haugesund på den norske vestkyst, Haugastøl på fjeldet. Se Rogaland.
- head (engelsk) – forbjerg, hoved af klippe der stikker i havet. Howth Head ved Dublin, Malin Head på Irlands nordspids, Beachy Head i Sussex.
- horn (nordisk/tysk) – spids, tinde, fremspringende klippe. Matterhorn i Alperne, Hornstrandir i det nordvestlige Island, Kap Horn i Sydamerika (fra den hollandske by Hoorn).
- hof (tysk/nordisk) – gård, gods. Byen Hof i Bayern, og på Island er Hof et gammelt ord for både gård og hedensk kultsted.
- hora / hory (tjekkisk/slovakisk) – bjerg, bjerge. Sølvbyen Kutná Hora sydøst for Prag, og Bílá hora, "det hvide bjerg", hvor Bøhmens skæbne blev afgjort i 1620.
- hisar (tyrkisk) – fæstning, borg. Rumeli Hisarı er den fæstning ved Bosporus, hvorfra sultanen afskar Istanbul i 1452; Hisarönü ligger ved Fethiye.
- hüyük / höyük (tyrkisk) – tell, kunstig høj bygget op af bosættelseslag. Çatalhöyük i Anatolien er en af verdens ældste kendte byer. Se Tyrkiet.
- hammam (arabisk) – bad, varm kilde. Badebyen Hammamet i Tunesien har navn efter sine bade; Hammam Bouhadjar i Algeriet efter sine kilder.
- hai (kinesisk, 海) – hav. Shanghai betyder "op mod havet", Qinghai er "det blå hav" (en saltsø), og Hainan er "syd for havet". Se Kina.
- he (kinesisk, 河) – flod, især i det nordlige Kina. Huang He er Den Gule Flod; Heilongjiang er "den sorte drageflod", som russerne kalder Amur.
- hu (kinesisk, 湖) – sø. Xi Hu, Vestsøen i Hangzhou, er Kinas mest afbildede landskab; Taihu leverer de forrevne "lærde sten" til klassiske haver.
- hama (japansk, 浜) – strand, kyststrækning. Yokohama betyder "stranden ved siden af"; Hamamatsu er "fyrretræerne ved stranden". Se Japan.
- hashi / -bashi (japansk, 橋) – bro. Nihonbashi i Tokyo var nulpunktet, alle afstande i landet blev målt fra.
- ho (vietnamesisk, hồ) – sø. Hồ Hoàn Kiếm, "søen med det tilbagegivne sværd", er Hanois hjerte. Se Vietnam.
- huayna (quechua) – ung, yngre. Huayna Picchu er "det unge bjerg" over for Machu Picchu, "det gamle bjerg". Se Peru.
- hana (hawaiiansk) – bugt, vig, arbejde. Hana på Maui ligger for enden af en af verdens smukkeste kystveje; Hanalei på Kauai er "kranse-bugten". Se Honolulu.
- hügel (tysk) – bakke. Optræder mest i moderne navne og bydelsnavne, fx Roter Hügel.
- hraun (islandsk) – lavamark. Ódáðahraun nord for Vatnajökull er Europas største lavaørken.
- hoy / howe (orknøsk-nordisk, haugr) – høj. Øen Hoy på Orkneyøerne er "den høje ø"; Maeshowe er en gravhøj fra stenalderen.
H er havnenes bogstav
Ingen anden bogstavgruppe fortæller så tydeligt, hvordan Nordeuropa hænger sammen. Havn, hamn, höfn, hafen og haven er alle den samme urgermanske rod, spredt med sprogene rundt om Nordsøen og Østersøen. Grundbetydningen er ikke "kaj" men "beskyttet sted" – en vig, hvor man kunne trække skibet op og sove trygt. Derfor ligger de ældste havnenavne ofte, hvor der i dag knap er en mole: en bugt bag et næs, en flodmunding med sandbanke foran.
De ord, der ligger tættest på handelens sprog, er de engelske hythe og det nordiske kaupang. En hythe var stedet, hvor lastbåde blev trukket op på flodbredden – ordet lever videre i londonske bydelsnavne, hvor der i dag er glasfacader over gammelt havneslam. Ser du et navn på et kort langs Themsen, Elben, Rhinen eller en norsk fjord, som ender på et af disse led, er du med sikkerhed ved vandet – eller ved det sted, hvor vandet lå, før mennesker fyldte det op.
Længere østpå er H igen vandets bogstav, men på en anden måde: kinesisk hai, he og hu deler intet med de germanske ord, men dækker samme tre fænomener – hav, flod og sø – og bygger sammen med et verdenshjørne hele Kinas kort. Hainan, Shanghai, Huang He og Xi Hu er alle beskrivelser, ikke navne i vores forstand.
Når H ikke betyder noget
Vær opmærksom på fælderne. Endelsen -ham i England betyder gård eller hjem – men i navne som Rotherham og Faversham kan den også stamme fra hamm, en flodeng, og de to er ofte umulige at skille. Og et H forrest i et navn kan være rent lydligt: Havana, Hanoi og Hobart har intet med de germanske havneord at gøre. Se Havanna og Ho Chi Minh City for de historier.
Vores råd: Det bedste sted at øve sig i stednavne er en færgeplan. Læs den norske, skotske eller græske ruteliste igennem, før du rejser – når du kan se, at halvdelen af anløbsstederne hedder "havnen", "næsset" eller "den lille ø", holder kortet op med at være en fremmed kode og bliver til en beskrivelse af landskabet, du er på vej ind i.