Stednavnsordbog: B

Geografiske ord i stednavne der begynder med B

Stednavnsordbog: B

B er ordbogens tungeste bogstav. Her ligger de germanske grundord for bjerg, borg og bebyggelse, de romanske for bugt, de arabiske for port og brønd, og de malajiske for havn og bakke. Alene berg, borg og by forklarer flere tusind bynavne i Nordeuropa.

Ordbogen samler de led, du møder på skilte og kort verden over, og forklarer hvad de betyder. Se de øvrige bogstaver – blandt andet stednavnsordbog A og stednavnsordbog C – og vores side om landenavne, hvor de samme mekanismer optræder på statsniveau.

Opslag på B

  • bab (arabisk) – port, byport, stræde. Bab el-Mandeb mellem Yemen og Djibouti, Bab Zuweila i Kairo.
  • bach, beck, bæk (germansk) – bæk. Offenbach, Ansbach, Troutbeck.
  • bad, baden (tysk) – bad, kurbad. Baden-Baden, Bad Ischl i Østrig, Wiesbaden. Et Bad foran navnet er en officiel titel, som en tysk by kun må bruge, hvis den har anerkendt kurdrift.
  • bahía, baía, baie, bay (spansk, portugisisk, fransk, engelsk) – bugt. Bahía Blanca i Argentina, Baía de Todos os Santos i Brasilien, Bay of Plenty på New Zealand.
  • bahr (arabisk) – hav eller meget stor flod. Bahr el-Ghazal i Sudan. Bahrain betyder "de to have".
  • baja, bajo (spansk) – lav, nedre. Baja California, Rioja Baja.
  • ban (thai, laotisk) – landsby. Ban Krut, Ban Phe, og i Laos hundredvis af Ban-navne langs Mekong.
  • bandar (persisk, malajisk) – havn, havneby. Bandar Abbas i Iran, Bandar Seri Begawan i Brunei.
  • beach (engelsk) – strand. Patong BeachPhuket, Palm Beach.
  • beau, belle, bel (fransk) – smuk. Beaulieu, Belle-Île, Belfort. Ordet siger noget om, hvordan stedet blev markedsført allerede i middelalderen.
  • ben, beinn (gælisk) – bjerg, tinde. Ben Nevis, Ben Lomond, Beinn Eighe i Skotland.
  • berg (tysk, hollandsk, nordisk) – bjerg. Nürnberg, Heidelberg, Bergen, Bergen op Zoom. Bemærk at berg i lavlandet ofte betyder en ganske beskeden bakke.
  • bir, bi'r (arabisk) – brønd. Bir Hakeim i den libyske ørken, Bir Zeit på Vestbredden.
  • bo, bø, bu (nordisk) – bosted, gård. Bø i Telemark, Bodø, Bornholms Bo-navne.
  • bois, bosco, bosque (fransk, italiensk, spansk) – skov. Bois de Boulogne i Paris, Bosco Verticale i Milano.
  • borg, burg, bourg, borough, burgh (germansk) – befæstning, senere by. Hamburg, Strasbourg, Edinburgh, Peterborough, Aalborg. Samme ord som slavisk grad.
  • bosch, busch (hollandsk, tysk) – skov, krat. 's-Hertogenbosch, Buschdorf.
  • brücke, bruck, bridge, bro (germansk) – bro. Innsbruck ("broen over Inn"), Saarbrücken, Cambridge, Sarpsborg-egnens bro-navne.
  • brunn, born, bourne (germansk) – kilde, væld. Paderborn, Eastbourne, Brunn am Gebirge.
  • bukit (malajisk, indonesisk) – bakke. Bukit Bintang i Kuala Lumpur, Bukit Timah i Singapore.
  • bukt, bugt, vik (nordisk) – bugt, vig. Vestfjordbukta, Køge Bugt.
  • burun (tyrkisk) – forbjerg, næse. Kızılburun, Bababurnu langs Ægæerhavet i Tyrkiet.
  • by, -by (nordisk) – bebyggelse, landsby. Derby, Whitby, Grimsby i England – alle vidnesbyrd om vikingetidens bosættelse – samt tusindvis af danske og svenske landsbynavne.
  • bæk, back, -beke (nordisk, nedertysk) – bæk. Holbæk, Rødekro-egnens bæk-navne, Osnabrück.
  • bahce, bağ (tyrkisk) – have, vingård. Bahçelievler, Bağcılar.

Tema: borgen, byen og bakken

De tre germanske grundord berg, borg og by ligner hinanden nok til at forvirre, men de betyder noget helt forskelligt. Berg er højden, borg er den befæstede plads, og by er den almindelige bebyggelse. Nogle gange falder de sammen: en borg blev bygget på et berg, og der voksede en by op omkring den – som i Salzburg eller Würzburg.

Det historisk interessante er, hvordan de vandrede. Danske og norske vikinger tog -by med til det nordøstlige England, hvor grænsen for Danelagen den dag i dag kan tegnes på et kort ved at markere alle byer med endelsen -by, -thorpe og -toft. Vestenfor grænsen er endelserne angelsaksiske: -ton, -ham, -bury. Sprogforskere kan altså aflæse en politisk grænse fra 800-tallet direkte på et moderne vejskilt.

Borg har sin egen rejse. Ordet er beslægtet med slavisk grad/gorod (Beograd, Novgorod) og med det keltiske briga. Det romanske bourg i Frankrig og borgo i Italien har mistet det militære og betyder nu bare "flække" eller "bydel" – en Borgo i Rom er et kvarter, ikke en fæstning.

Tema: bugten på fem sprog

Ingen geografisk form har flere navne end bugten, og alle Middelhavets og Atlanterhavets sprog har sit ord. Spansk bahía, portugisisk baía, fransk baie, engelsk bay og italiensk baia er alle den samme rod. Ved siden af dem står de mere præcise ord: catalansk og spansk cala for den lille, klippeindrammede vig, fransk anse for den åbne vig, italiensk golfo og fransk golfe for den store havbugt.

Det er værd at kende forskellen, når man læser et badekort. En cala på Mallorca – tænk på listen over de bedste strande på Mallorca – er typisk en smal, dyb sprække med en håndfuld meter sand, mens en bahía er en hel kystbue med flere byer omkring. Det samme gælder i Norden: en vik er lille, en fjord er lang og dyb, og en bugt er den brede åbning – som du kan læse mere om under stednavnsordbog F.

Vores råd: Når du lejer bil i Tyskland, Østrig eller Schweiz, så læg mærke til om målbyen hedder Bad noget. Kurbyerne har næsten altid gratis eller billig parkering i udkanten, en kurpark i midten og en fodgængerzone, hvor GPS'en sender dig lige ind i en spærret gade. Gå videre til stednavnsordbog C eller tilbage til stednavnsordbog A.