Bay of Plenty er den brede bugt på Nordøens nordøstkyst – og et navn, der for en gangs skyld holder, hvad det lover. James Cook gav egnen navnet i 1769, fordi han her mødte velforsynede maori-landsbyer og fik proviant i overflod, i modsætning til den bugt længere sydpå, han i skuffelse døbte Poverty Bay. I dag er regionen New Zealands frugtkammer, dens solrigeste hjørne med over 2.200 soltimer om året, og hjemsted for både landets bedste strande og dens mest dramatiske geotermiske landskab.
Regionen strækker sig fra Waihī Beach i vest, over Tauranga og Te Puke, ind i landet til søerne omkring Rotorua, og videre østpå langs kysten til Whakatāne og Ōpōtiki. Det er en stor og meget varieret landsdel: Man kan bade om formiddagen, gå i en boblende kratersø efter frokost og sove ved en flodmunding, hvor der ikke er andre.
Det skal du opleve
Rotorua og geotermien
Ingen andre steder i verden ligger et geotermisk felt af denne kaliber midt i en by. Rotorua dufter af svovl fra det øjeblik, man kører ind, og undergrunden koger: gejsere, mudderpøle, dampende revner i fortovene og varme kilder i haverne.
- Te Puia / Whakarewarewa – hjemsted for Pōhutu, den sydlige halvkugles største aktive gejser, der bryder frem op til tyve gange om dagen og kan nå 30 meter; her ligger også New Zealands nationale institut for maori-kunsthåndværk med udskærings- og vævningsskoler
- Wai-O-Tapu – det farverigeste af felterne med den grønne Devil's Bath, den orange-gule Champagne Pool og terrasserne
- Waimangu – dalen der blev skabt af Mount Tarawera-udbruddet i 1886, verdens yngste geotermiske system, med varme søer i frodig regnskov
- Redwoods Whakarewarewa Forest – en plantet californisk sequoia-skov med verdensklasse-mountainbikeruter og en hængebro-gangvej i trækronerne, der er oplyst om aftenen
Rotorua er samtidig centrum for Te Arawa-stammernes kultur, og de kulturelle aftener med haka, poi, kapa haka og hāngī – mad tilberedt i en jordovn eller direkte i den geotermiske damp – er blandt de mest gennemarbejdede kulturoplevelser i landet. I Whakarewarewa Living Village bor folk stadig oven på det geotermiske felt og bruger de varme kilder til madlavning og bad, som de har gjort i generationer.
Whakaari / White Island
Ude i havet 48 kilometer nord for Whakatāne rejser sig en hvid, rygende kegle: Whakaari, af europæerne kaldt White Island, New Zealands mest aktive vulkan og en af de få marine vulkaner i verden, man tidligere kunne gå i land på.
Den 9. december 2019 gik øen i udbrud, mens 47 mennesker befandt sig i krateret. 22 mistede livet, mange af de overlevende fik alvorlige forbrændinger, og ulykken førte til et langvarigt retligt efterspil om ansvaret for adgangen. Landgange på øen er ikke længere en turistmulighed, og det skal man som besøgende forstå og respektere: Dette er et ulykkessted og for mange familier et gravsted, ikke en attraktion, der midlertidigt er lukket.
Vulkanen kan i dag ses fra afstand – på panoramaflyvninger fra Whakatāne og Rotorua og fra kystens udsigtspunkter på klare dage, hvor damppanaschen ses tydeligt i horisonten. Det er nok. Historien om øen, om svovlminedriften der også kostede liv i 1914, og om december 2019 fortælles bedst på museet i Whakatāne.
Kysten og strandene
Bay of Plenty har New Zealands mest sammenhængende gode badekyst. Mount Maunganui og Pāpāmoa ved Tauranga er de kendte; længere øst ligger Ōhope Beach ved Whakatāne, der i årevis er blevet kåret som landets bedste strand – 11 kilometer sand mellem havet og en fuglerig lagune. Waihī Beach i vest er nabo til Coromandel-halvøen, og Pukehina og Matatā ind imellem er så tomme, at man kan gå en time uden at møde nogen.
Fra Whakatāne sejler bådture til Moturiki/Whale Island, et fredet fuglereservat, og delfiner følger jævnligt bådene. Længere østpå fortsætter kysten mod Ōpōtiki og Pacific Coast Highway, hvor Motu Trails-cykelruterne løber mellem hav og bjerg gennem noget af Nordøens mest afsides landskab.
Kiwifrugt og landbrug
Regionen dyrker omkring 80 procent af New Zealands kiwifrugt, og omkring Te Puke ligger plantagerne i endeløse espalier under høje læhegn. Dertil kommer avocado, citrus, macadamia og et voksende antal vingårde. Høsten fra marts til juni trækker tusindvis af sæsonarbejdere til, mange af dem unge rejsende på working holiday, og vejboderne langs State Highway 2 sælger frugt, honning og æg til en brøkdel af butikspriserne. Det er en region, hvor landbruget er synligt overalt – og hvor maden på restauranterne kommer fra naboens mark.
Maori-arven
Bay of Plenty er et af de vigtigste områder i maori-historien. To af de store kanoer i den polynesiske indvandring, Mataatua og Te Arawa, gik i land her – Mataatua ved Whakatāne, Te Arawa ved Maketū. Selve byen Whakatāne har navn efter en episode i den fortælling: Da mændene var gået i land, drev kanoen ud med kvinderne ombord, og høvdingedatteren Wairaka greb en pagaj med ordene "Kia whakatāne au i ahau" – "jeg vil handle som en mand" – og reddede båden. En statue af hende står ved havneindløbet.
I Whakatāne står også Mataatua Wharenui, "huset der kom hjem": et rigt udskåret forsamlingshus fra 1875, som blev sendt til udstillinger i Sydney, Melbourne og London, endte i et museum i Otago og først vendte tilbage til sin egen stamme efter mere end 120 år. Rundvisningerne dér hører til de bedste kulturoplevelser i landet.
Bedste rejsetid
December til marts er den bedste tid: 22-27 grader, varmt hav, lange aftener og alle aktiviteter i drift. Januar er new zealandsk skoleferie, så kysten er fyldt og priserne høje – book i god tid. April-maj er efterår med 18-22 grader, tomme strande, høst i plantagerne og stadig behageligt vejr; det er formentlig regionens bedste kompromis. Juni-august er vinter med 12-16 grader og regnbyger, men Rotoruas varme kilder er aldrig bedre end i koldt vejr, og skovene er grønnest. September-november er forår med lammefolde, blomstring og hurtigt skiftende vejr.
Godt at vide
Regionen ligger 2,5-3 timers kørsel fra Auckland og nås nemmest i lejebil eller autocamper; både Tauranga og Rotorua har små lufthavne med indenrigsruter. Afstandene internt er korte: Tauranga-Rotorua tager en time, Tauranga-Whakatāne halvanden. Der køres i venstre side, og vejene er gode, men snoede – regn med længere køretid end kilometrene antyder.
Prisniveauet svarer til det danske. Holiday parks med hytter og campingpladser er den billige og meget almindelige overnatningsform, og de ligger ofte lige ved stranden. Ved geotermiske områder: bliv på stierne, jorden kan være tynd skorpe over kogende vand, og bad aldrig i naturlige varme kilder uden skiltning – hjernehindebetændelse fra amøber i ubehandlet geotermisk vand er en reel, om end sjælden, risiko. Husk solcreme med høj faktor; UV-strålingen er blandt verdens kraftigste.
Vil du dybere ned? Vi har lavet en komplet dansk rejseguide til New Zealand med seværdigheder, byer, transport, rejseruter og priser: New-Zealand.dk
Vores råd: Læg fire-fem dage i regionen og del dem: to ved kysten omkring Mount Maunganui eller Ōhope, to i Rotorua. Kombinationen af strand og geotermi findes ikke sammen andre steder – og den lange køretur til Rotorua, som mange krydstogtgæster klemmer ind på seks timer, fortjener at få en overnatning.