Vestbredden

Vestbredden er et palæstinensisk område vest for Jordanfloden – godt 5.600 kvadratkilometer bakkeland, ørkenskrænter og en af verdens tættest lagrede kulturhistorier. Her ligger byer, som er kendt i hele verden: Betlehem, Jeriko, Hebron, Nablus, Ramallah. Her voksede oliven- og vinkulturen frem for tusinder af år siden, og her ligger helligsteder, der er centrale for kristendom, jødedom og islam på én gang.

Baggrund og status – kort og neutralt

Området har skiftet styre mange gange: osmannisk indtil 1917, under britisk mandat frem til 1948, derefter under jordansk administration, og siden 1967 under israelsk militær kontrol. Med Oslo-aftalerne i 1990'erne blev Vestbredden opdelt i tre administrative zoner – område A under palæstinensisk civil og sikkerhedsmæssig kontrol (byerne), område B med delt ansvar, og område C under israelsk kontrol (størstedelen af landområdet). Den Palæstinensiske Myndighed har sæde i Ramallah. Området omfatter både palæstinensiske byer og landsbyer og israelske bosættelser, og en adskillelsesbarriere løber langs og gennem dele af området.

Konflikten mellem israelere og palæstinensere er dybt indgroet, og der findes ingen enighed om områdets fremtidige status. Denne side tager ikke stilling. Den beskriver det, en rejsende kan møde – historien, stederne, menneskene – og den er skrevet med respekt for, at Vestbredden først og fremmest er hjemsted for omkring tre millioner mennesker, ikke et konfliktbegreb.

Udenrigsministeriet har rejsevejledninger for området, og de kan ændre sig hurtigt. Dele af Vestbredden er i perioder omfattet af frarådninger, og situationen kan skifte fra uge til uge. Tjek altid um.dk umiddelbart før afrejse – ingen guide, heller ikke denne, kan erstatte den aktuelle vejledning.

Højdepunkter

• Betlehem – Fødselskirken er blandt kristendommens ældste kirker i uafbrudt brug, opført over den grotte, hvor traditionen placerer Jesu fødsel, og optaget på UNESCOs verdensarvsliste sammen med pilgrimsruten. Man går ind ad Ydmyghedens Dør, en lav åbning, hvor alle må bøje sig. Kirken deles mellem den græsk-ortodokse, den armenske og den katolske kirke, og nabokirken Sankta Katarina er der, hvor den danske julegudstjeneste fra Betlehem transmitteres fra. Byen har desuden Mælkegrotten, Hyrdernes Mark i Beit Sahour og et gammelt marked omkring Krybbepladsen
• Jeriko – med bosættelseslag der går mere end 10.000 år tilbage, kaldes Jeriko ofte verdens ældste by. Udgravningerne ved Tell es-Sultan (UNESCO-verdensarv) viser et neolitisk tårn af ubearbejdet sten, ældre end pyramiderne. Byen ligger over 250 meter under havets overflade i Jordandalen – jordens laveste by – og er omgivet af dadelpalmer og kildevand. I nærheden ligger Hisham's Palace med et af Mellemøstens fineste bevarede mosaikgulve, klosteret på Fristelsens Bjerg klæbet fast til klippevæggen med kabelbane op, og Qumran-området lidt sydpå, hvor Dødehavsrullerne blev fundet
• Hebron (al-Khalil) – patriarkernes gravsted, det massive herodianske bygningsværk over hulen, hvor Abraham efter traditionen er begravet – helligt for både jøder og muslimer, og i dag opdelt mellem en synagoge og Ibrahimi-moskéen. Den gamle bydel har overhvælvede basargader og er kendt for glaspusteri og keramikværksteder samt for byens berømte druesirup. Hebron er også den by, hvor konfliktens hverdag er mest synlig; besøg foregår klogest med en guide, der kender adgangsforholdene
• Nablus – kendt for sin gamle bydel med tyrkiske bade, for sæbefremstilling af olivenolie gennem århundreder, og for kanafeh nabulsieh, den varme ostedessert med sukkersirup, som mange regner for Mellemøstens bedste. På bjerget Garizim bor det lille samaritanske trossamfund, et af verdens ældste og mindste
• Ramallah – den administrative og kulturelle hovedby: caféer, kunstscene, Yasser Arafats mausoleum og museum, og et natteliv og et ungdomsmiljø, der overrasker de fleste besøgende
• Sebastia, Taybeh og Battir – ruinerne af det antikke Samaria med romerske søjlegader; landsbyen Taybeh med Palæstinas kendte mikrobryggeri; og Battir, UNESCO-verdensarv for sine romerske terrasser og vandingskanaler, som stadig fungerer
• Olivenlundene og gæstfriheden – olivenhøsten i oktober-november er årets kulturelle omdrejningspunkt, og træer på over tusind år står stadig i produktion. Gæstfriheden er reel og nærmest forpligtende: Man bliver budt kaffe med kardemomme, og et nej accepteres sjældent i første forsøg

Bedste rejsetid

Forår (marts-maj) og efterår (september-november) er klart de bedste perioder. Bakkelandet omkring Betlehem, Ramallah og Nablus ligger i 700-900 meters højde og har middelhavsklima: 18-26 grader og grønne skråninger om foråret, mildt og klart om efteråret. Olivenhøsten falder i oktober-november.

Sommeren er tør og varm i bakkerne (30-33 grader), men Jeriko og Jordandalen er ekstremt varme og kan nemt nå 40-45 grader – dalen besøges bedst om vinteren, hvor den til gengæld er behagelig og solrig, mens bakkerne kan være kolde, våde og undtagelsesvis snedækkede. Julen i Betlehem er en sæson i sig selv, med tre juleaftener – katolsk i december, ortodoks i januar og armensk lidt senere.

Godt at vide

Adgang og bevægelse er det, der adskiller en rejse her fra det meste andet. Vestbredden har ingen egen international lufthavn; rejsende ankommer typisk via Tel Aviv eller over broen fra Jordan. Bevægelsen mellem byer og ud og ind af området går gennem checkpoints, hvor der kontrolleres pas og bagage. Ventetiden kan svinge fra minutter til timer, og overgange kan lukke med kort varsel – planlæg derfor med god margen og undgå at lægge stramme forbindelser til fly samme dag. Nogle veje er forbeholdt bestemte køretøjer, og lejebiler fra israelske udlejere må ofte ikke føres ind i område A – tjek altid lejebetingelserne, da forsikringen ellers bortfalder.

I praksis rejser mange med lokale palæstinensiske guider eller på organiserede dagsture fra Jerusalem, hvilket løser både transport og adgangsspørgsmål. Delebusser (servees) og gule minibusser forbinder byerne billigt og effektivt for den, der rejser på egen hånd.

Praktisk: Valutaen er israelske shekel, mens jordanske dinarer og dollars også ses; kort accepteres i byerne, og hæveautomater findes overalt. Prisniveauet er lavere end i Israel – ca. 40-90 kr. for et måltid, ca. 350-700 kr. for et hotelværelse i Betlehem. Arabisk er hovedsproget, engelsk er udbredt i turistsammenhæng. Klæd dig beskedent, især ved helligsteder – dækkede skuldre og knæ, og tørklæde til kvinder i moskeer. Fredag er helligdag, søndag er arbejdsdag i de muslimske områder, mens kristne områder som Betlehem har lukket om søndagen. Under ramadanen ændres åbningstider og rytme markant.

Sikkerhed og takt: Undgå demonstrationer og folkemængder, fotografér ikke militær, checkpoints eller sikkerhedspersonel, og hold dig orienteret gennem lokale kontakter og rejsevejledningen dag for dag. Vær nænsom i samtaler om politik – mange vil gerne fortælle deres historie, men det er deres valg at tage emnet op, ikke gæstens.

Krydser du mellem områderne, hjælper det at læse vores guide til Israel, da mange rejser dækker begge dele på samme tur.

Vores råd: Tag mindst tre dage, og lad Betlehem være base frem for en dagsudflugt – byen forandrer sig helt, når busserne kører hjem, og aftenen på Krybbepladsen er en anden oplevelse end formiddagens kø ved Ydmyghedens Dør. Hyr en lokal guide til Hebron og Nablus; det er dér, forskellen mellem at se og at forstå er størst.