Djibouti

Djibouti er et af de mærkeligste og mest fascinerende hjørner af Afrika. Det lille land ved Afrikas Horn ligger dér, hvor tre kontinentalplader trækker sig fra hinanden, og resultatet er et landskab, der ligner en anden planet: saltsøer under havets overflade, dampende kalkstensskorstene, sorte lavamarker og en kyst, hvor Det Røde Hav møder Adenbugten. Samtidig gemmer havet på en af verdens mest pålidelige oplevelser med havets største fisk: Hver vinter samles unge hvalhajer i Tadjoura-bugten, ofte få meter fra båden.

Turismen er stadig lille – landet lever af sin strategiske havn og udenlandske militærbaser – og Djibouti er hverken billigt eller poleret. Men netop derfor får de rejsende, der kommer, naturfænomener i verdensklasse næsten for sig selv.

Højdepunkter

• Hvalhajer i Tadjoura-bugten – fra omkring november til februar samles hvalhajer for at spise plankton i bugtens rolige vand; dagsture og liveaboard-både sejler ud til snorkling med de fredelige giganter
• Lac Assal – Afrikas laveste punkt, ca. 155 meter under havets overflade: en blændende turkis saltsø omkranset af hvide saltflader og sorte vulkanlandskaber, blandt de salteste søer i verden
• Lac Abbé – månelandskabet på grænsen til Etiopien, hvor hundredvis af op til 50 meter høje kalkstensskorstene ryger af damp i solopgangen; kulisse for den originale Abernes Planet-film og hjemsted for flamingoer og afar-hyrder
• Dykning og snorkling – uberørte koralrev omkring Moucha- og Maskali-øerne og langs Tadjoura-kysten, med vraget og revene som få andre steder ved Det Røde Hav
• Godahøjderne og Tadjoura – grønne bjergskove som kontrast til ørkenen, og den hvidkalkede, ældgamle havneby Tadjoura
• Djibouti by – kaotisk, varm og levende havneby med franske, arabiske og somaliske tråde vævet sammen

Bedste rejsetid

November til februar er den suverænt bedste periode: tåleligt vejr (25-30 grader) og hvalhajsæson på samme tid. Marts-april og oktober er brugbare skuldersæsoner. Sommeren bør undgås – fra juni til august er Djibouti et af de varmeste beboede steder på Jorden med temperaturer, der jævnligt passerer 45 grader, og den støvfyldte khamsin-vind gør udflugter i ørkenen udmattende. Planlæg ørkenture som overnatninger, så du oplever Lac Abbé i solnedgang og solopgang, hvor landskabet er mest overjordisk.

Godt at vide

Djibouti er dyrt i forhold til naboerne – hoteller, firehjulstrækkere med chauffør og bådture koster hurtigt det samme som i Europa, og næsten alt arrangeres gennem lokale agenturer, da offentlig transport til seværdighederne stort set ikke findes. Visum søges normalt som e-visum inden afrejse. Valutaen er djiboutisk franc; medbring kontanter uden for hovedstaden. Sprogene er fransk og arabisk – fransk kommer man langt med, engelsk er begrænset. Landet er muslimsk og afslappet, men klæd dig respektfuldt uden for stranden.

Sikkerhedsmæssigt regnes Djibouti for et af de roligere lande i regionen, men det ligger i et uroligt nabolag – tjek altid Udenrigsministeriets rejsevejledning før afrejse, særligt vedrørende grænseområderne mod Eritrea og Somalia, og rejs i ørkenen med lokal chauffør og guide. Sundhedsvæsenet er begrænset: God rejseforsikring er et must, drik kun vand på flaske, og tal med en rejseklinik om vaccinationer og malariaforebyggelse. Solen og varmen er den reelle daglige risiko – drik langt mere vand, end du tror, du behøver.

Mange kombinerer Djibouti med Etiopien – landet er det klassiske transitpunkt for rejser til Afrikas Horn med gode flyforbindelser til Addis Ababa, og togforbindelsen mellem de to hovedstæder binder regionen sammen.

Vores råd: Læg rejsen i december-januar, og byg den op om tre nætter: én på båd eller kyst ved Tadjoura-bugten til hvalhajerne, og to i ørkenen, så du får både Lac Assal midt på dagen og Lac Abbés skorstene i solopgangens lys.