Stednavnsordbog: F

Geografiske ord i stednavne der begynder med F

Stednavnsordbog: F

F er Nordens bogstav. Fjord, fjeld og foss er tre danske og norske ord, som resten af verden har lånt, og som du derfor møder på engelske, tyske og franske kort uden oversættelse. Ved siden af dem står de germanske ford og furt – vadestedet, som er årsagen til, at både Oxford og Frankfurt ligger, hvor de ligger – og de romanske fuente, fonte og fontaine for kilden.

Denne ordbog forklarer de tilbagevendende geografiske led i stednavne. Se de øvrige bogstaver, blandt andet stednavnsordbog E og stednavnsordbog G, og oversigten over landenavne.

Opslag på F

  • falls, fall (engelsk) – vandfald. Niagara Falls i Canada og USA, Victoria Falls mellem Zambia og Zimbabwe.
  • feld, felt, field (germansk) – mark, åbent land. Bielefeld, Krefeld, Sheffield, Huddersfield.
  • fell, fjell, fjeld, fjäll (nordisk, engelsk) – fjeld, bart højland. Scafell Pike i Lake District, Sälenfjällen, og alle norske fjeld-navne – se Norge.
  • fels (tysk) – klippe. Falkenfels, Felsberg.
  • fen (engelsk) – mose, sump. The Fens i Østengland, Fenland.
  • ferry (engelsk) – færgested. South Queensferry ved Edinburgh, Ferrybridge. Læs mere på vores side om færger.
  • finca (spansk) – landejendom, gods. Finca-navne overalt på Mallorca og i Andalusien.
  • fiume, fiumara (italiensk) – flod, udtørret flodleje. Fiumicino ved Rom – "den lille flod" – og Calabriens mange fiumare.
  • fjord, fjörður, fjärd (nordisk) – fjord, langt havindsnit. Sognefjorden i Sogn og Fjordane, Ísafjörður på Island, Eidfjord.
  • flói (islandsk) – bred, åben bugt. Faxaflói, hvor Reykjavík ligger.
  • fluss, fleuve (tysk, fransk) – flod.
  • folk (engelsk) – folk, stamme. Norfolk ("nordfolket") og Suffolk ("sydfolket") i det gamle Østanglien.
  • fontaine, fuente, fonte, fontana (fransk, spansk, portugisisk, italiensk) – kilde, springvand. Fontainebleau ved Paris, Fontana di Trevi i Rom, Fuente Vaqueros ved Córdoba.
  • ford, furt, furth, foorde (germansk) – vadested. Oxford ("oksernes vadested"), Frankfurt ("frankernes vadested"), Schweinfurt, Bosporus er den græske variant af samme idé.
  • forst, forêt, foresta (tysk, fransk, italiensk) – skov. Forêt de Fontainebleau, Forst Kasten.
  • fort, forte, fuerte, forte (europæisk fælles) – fæstning. Fort William i Skotland, Fort-de-France, og Fuerteventura på De Kanariske Øer, som ikke er en fæstning, men "den stærke vind".
  • foss, fossen, foss (nordisk) – vandfald. Dettifoss og Gullfoss på Island, Vøringsfossen og Låtefossen i Norge, Trollhättan-egnens fors-navne i Sverige.
  • foz (portugisisk) – flodmunding. Foz do Iguaçu i Brasilien, Foz do Douro ved Porto.
  • freguesia (portugisisk) – sogn, mindste administrative enhed. Findes bag halvdelen af Portugals stednavne – se Portugal.
  • fu (japansk 府, kinesisk 府) – bykommune, præfektur. Osaka-fu og Kyoto-fu i Japan.
  • feng (kinesisk 峰) – bjergtop. Xiangluufeng og de utallige feng-navne i Guilin i Kina.
  • furnas (portugisisk) – huler, varme kilder. Furnas på São Miguel, Azorerne.
  • fjara (islandsk) – strandbred, tidevandsflade.
  • fez, fes (arabisk/berbisk) – ikke et geografisk led, men et af de mest misforståede navne: byen Fès i Marokko har givet navn til hatten, ikke omvendt.
  • fal, fala (cornisk) – flodmunding. Falmouth ved floden Fal.

Tema: fjorden, fjeldet og fossen

Tre nordiske ord er blevet international geografifagsprog. Fjord bruges i dag på engelsk, tysk, fransk og spansk om ethvert langt, dybt havindsnit skabt af en gletsjer – også i New Zealand (Fiordland), Chile og Canada, hvor der aldrig er talt et nordisk sprog. Fjeld er gået ind i engelsk som fell i Nordengland via de norske bosættere i Cumbria. Og foss står stadig i alle islandske og norske vandfaldsnavne.

Vær opmærksom på, at ordene ikke betyder helt det samme på tværs af grænserne. Et dansk "fjord" (Roskilde Fjord, Limfjorden) er en flad, bred bugt uden gletsjerhistorie, mens en norsk fjord er en U-formet dal fyldt med havvand. En svensk fjärd er en åben bugt i skærgården. Og et norsk fjell behøver ikke være højt – det skal bare ligge over trægrænsen, hvilket i Nordnorge kan være tre hundrede meter over havet. Læs mere om det norske landskab på siderne om Nordnorge og Sogn og Fjordane.

Tema: vadestedet der blev en by

Før broer var vadestedet det afgørende punkt i landskabet. Der hvor en flod kunne krydses til fods eller med vogn, mødtes vejene, og der opstod markedet, kroen og til sidst byen. Derfor er -ford og -furt blandt de mest bymagende led i Europa: Oxford, Hereford, Stratford, Bradford, Frankfurt am Main, Frankfurt an der Oder, Schweinfurt, Erfurt, Klagenfurt.

Systemet gentager sig med andre ord. Nordisk -vad/-vade giver Hillerød-egnens vadesteder og Ringsted-vejene; latinsk trajectum gav hollandsk -trecht i Utrecht og Maastricht – se Utrecht. Fransk gué og spansk vado gør det samme. Når du står i en gammel bykerne og undrer dig over, hvorfor byen ligger netop dér og ikke to kilometer længere nede ad floden, er svaret næsten altid, at det var her, man kunne komme over.

Vores råd: På et norsk kort fortæller endelsen dig, hvad du kan forvente af vejen. Et sted på -fjord ligger ved vandet med en flad vej; et sted på -fjell eller -stølen ligger deroppe, og vejen dertil er smal, stejl og i mange tilfælde lukket om vinteren. Tjek altid bomvej- og vinterlukningsstatus, når målet indeholder fjell. Gå videre til stednavnsordbog G eller tilbage til stednavnsordbog E.

← Al rejseviden