Santorini
Santorini er den ø, alle har set før de kommer: den halvmåneformede klippekant med hvide huse klistret ud over afgrunden, 300 meter over et blåt hav, der i virkeligheden er bunden af en vulkan. Billedet skuffer ikke. Til gengæld skuffer nogle mennesker over alt det andet – køerne i Oia, priserne, krydstogtsgæsterne i Firas gyder. Santorini er både et af Middelhavets mest imponerende landskaber og en af Europas hårdest belastede destinationer, og en god rejse hertil handler i høj grad om timing.
Øen hedder officielt Thira; Santorini er et venetiansk navn efter Santa Irini. Med sine godt 76 kvadratkilometer og omkring 15.000 fastboende tager den imod flere millioner besøgende om året.
Vulkanen, der skabte landskabet
For omkring 3.600 år siden sprængte øen sig selv i luften i et af de kraftigste vulkanudbrud i menneskehedens historie. Den runde ø kollapsede ind i sit eget magmakammer, havet strømmede ind, og tilbage blev den nuværende ring af klippeøer omkring en 400 meter dyb kaldera. Askelaget dækkede hele det østlige Middelhav, og tsunamien ramte Kretas nordkyst – udbruddet regnes som en medvirkende årsag til den minoiske civilisations tilbagegang og har givet næring til alle teorier om Atlantis.
Vulkanen er ikke uddød. Midt i kalderaen ligger de sorte lavaøer Nea Kameni og Palea Kameni, der er vokset frem gennem udbrud helt op i 1950'erne. Et kraftigt jordskælv i 1956 ødelagde en stor del af bebyggelsen og fik tusinder til at udvandre – i årtierne efter var Santorini en fattig ø, man forlod. Turismen vendte det hele på hovedet.
Det skal du opleve
Byerne på kanten
Fira er hovedbyen: butikker, restauranter, museer, busstation og den mest livlige aften. Herfra fører en snoet trappe med 588 trin ned til den gamle havn, og en svævebane kører samme strækning på tre minutter. Der findes også æsler – men dyrevelfærden på ruten er omdiskuteret, og de fleste rejsende vælger i dag banen eller benene.
Nordpå går kalderakanten videre gennem Firostefani og Imerovigli, som ligger højest og roligst med udsigt til klippen Skaros, en gammel venetiansk borgklippe man kan gå ud på. Oia i nordspidsen er det mest fotograferede: blå kirkekupler, huler hugget ind i klippen, solnedgang. Det er også her, hundredvis af mennesker står skulder ved skulder ved ruinen af borgen fra klokken syv om aftenen. Vil du have solnedgangen for dig selv, så gå ned til Ammoudi-bugten i stedet og spis fisk ved vandet, mens lyset skifter.
Vandreturen Fira–Oia langs kalderakanten er øens bedste enkeltoplevelse: cirka 10 kilometer, tre til fire timer, uden væsentlig skygge. Gå tidligt om morgenen med vand og ordentlige sko, og tag bussen tilbage.
Akrotiri og Ancient Thera
Akrotiri i syd er en bronzealderby, som askelaget forseglede – toetagers huse, gader, kloakering og vægmalerier bevaret på stedet under et moderne tag. Det er Middelhavets svar på Pompeji, blot 1.500 år ældre, og modsat Pompeji er der ikke fundet ofre: byen nåede at blive evakueret. Sæt halvanden time af, og læg gerne besøget om formiddagen.
Ancient Thera er den senere, dorisk-hellenistiske by på bjergryggen Mesa Vouno mellem Kamari og Perissa. Her er der mindre at se, men udsigten ned over begge kyster er storslået, og turen op ad serpentinervejen er en oplevelse i sig selv.
Strandene og vandet
Santorinis strande er vulkanske: sort, rød og grå sand og småsten, som bliver brændende varmt midt på dagen.
- Perissa og Perivolos – lang sort sandstrand i syd med barer, vandsport og en afslappet stemning
- Kamari – tilsvarende på østsiden, familievenlig og med promenade
- Red Beach ved Akrotiri – spektakulære rustrøde klipper, men området er ustabilt, og adgangen kan være frarådet eller spærret på grund af nedstyrtningsfare; respekter skiltene
- Vlychada – vindformede, næsten måneagtige klippevægge, øens smukkeste og roligste strand
- Kalderaen selv – man bader ikke fra kanten, men bådture sejler til de varme svovlkilder ved Palea Kameni, hvor lermudderet farver badetøj permanent
En bådtur i kalderaen med vandring op på krateret på Nea Kameni, bad ved de varme kilder og stop på øen Thirasia er den klassiske heldagsudflugt og koster typisk 350-600 kr. afhængigt af båd og forplejning.
Vinen
Santorinis vin er ikke en sidebemærkning. Druen Assyrtiko vokser i sort pimpsten uden vand fra oven; vinstokkene bindes i lave kurve, kouloura, der ligger på jorden og fanger nattens fugt og beskytter mod vinden. Resultatet er en stram, mineralsk, saltet hvidvin, som er blandt Grækenlands bedste. Den søde Vinsanto af soltørrede druer er øens anden specialitet. Vingårde som Santo Wines, Venetsanos, Gavalas og Domaine Sigalas tager imod til smagninger – regn med 100-250 kr. for en flight, ofte med udsigt over kalderaen.
Køkkenet følger med: fava (puré af øens gule ærter), tomatokeftedes (frikadeller af de små, intense santorinitomater), hvide auberginer, kapersblade og den friske gedeost chloro.
Landsbyerne i indlandet
Det er her, mange finder den Santorini, de ikke vidste fandtes. Pyrgos er øens højeste landsby, en middelalderby der klatrer op omkring en venetiansk borg – gå til toppen ved klosteret Profitis Ilias for en 360-graders udsigt over hele øen, langt bedre end noget kalderapunkt. Megalochori har herskabshuse fra vinhandelens storhedstid, klokketårne over gaden og et par af øens bedste tavernaer. Emporio i syd er en labyrint af overbyggede stræder, bygget som forsvar mod pirater, med en næsten intakt borgkerne. Priserne i alle tre er en tredjedel af kalderakantens, og bussen kører hertil hvert kvarter.
Fire dage på Santorini
- Ankomstdag – bo i Imerovigli eller Pyrgos, gå en tur på kalderakanten mod Firostefani sidst på eftermiddagen og spis i Fira, når krydstogtsskibene er sejlet
- Dag to – vandreturen Fira–Oia fra klokken syv, frokost i Ammoudi ved vandet, bus tilbage, eftermiddag på Vlychada
- Dag tre – Akrotiri om formiddagen, frokost i Megalochori, vinsmagning på en gård i syd, solnedgang fra Profitis Ilias eller Oia hvis du vil se køen
- Dag fire – bådtur i kalderaen med Nea Kameni, de varme kilder og Thirasia, hvor en frokost i Manolas viser, hvordan Santorini så ud før turismen
Bedste rejsetid
Maj, juni og september er de bedste måneder: 24-29 grader, badevand fra 21 grader i maj til behagelige 24-25 i september, og alt åbent. Juli og august giver 30-33 grader, kraftig meltemi-vind på østkysten og øens største trængsel – både priser og folkemængder topper. April og oktober er behagelige til vandring og vinbesøg, med færre åbne hoteller og køligere vand.
En detalje, der betyder mere end vejret: krydstogtsdagene. Når to-tre store skibe ligger i kalderaen, tømmes de ud i Fira og Oia mellem klokken 10 og 17. Planlæg udgravninger, strand eller vingårde i det tidsrum, og gå i byerne før klokken ni eller efter klokken seks.
Godt at vide
Santorini har international lufthavn med direkte sommerruter fra Skandinavien og hyppige indenrigsfly fra Athen (45 minutter). Færgen fra Piræus tager 5 timer med højhastighedsfærge og 8 timer med almindelig færge og lægger til i Athinios, en havn uden by, hvor bus, taxa og hotelbiler venter. Der er hyppige forbindelser til Naxos, Paros, Ios, Folegandros, Milos, Anafi og Mykonos – og sommerruter videre til Kreta.
Bussystemet fra Fira er billigt og dækker de fleste destinationer, men er overfyldt i højsæsonen. Mange lejer ATV eller scooter; vejene er smalle, stejle og har en kedelig ulykkesstatistik, så kør forsigtigt og få forsikringsforholdene på plads. Overnatning i huler på kalderakanten koster fra omkring 1.500 kr. og let det tredobbelte i højsæsonen; Kamari, Perissa og landsbyen Pyrgos er markant billigere og har bedre adgang til strandene. Se også vores samlede guide til Grækenland og til Athen, hvorfra de fleste rejser videre.
Vores råd: Bo ikke i Oia, men spis der. Vælg Imerovigli eller Pyrgos, stå op klokken seks og gå kalderastien mod Oia, mens den er tom – og læg de to sidste dage på en nabo-ø som Folegandros eller Anafi, så du får både det spektakulære og det stille med hjem.