Grosseto er Toscanas mest oversete provinshovedstad, og det er der en historisk grund til. Maremma – den brede kystslette i regionens sydvestlige hjørne – var i århundreder et sumpområde, hvor malaria gjorde livet kort, og hvor kun kvæghyrder og landflygtige holdt til. Mens Firenze, Siena og Pisa byggede kunst og handel, var Maremma Toscanas bagside. Først med storhertugerne af Lorraines dræningsarbejde – bonifica – i 1800-tallet blev sletten beboelig, og Grosseto voksede fra provinsby til de omkring 82.000 indbyggere, den har i dag.
Det gør byen til et interessant besøg af en helt anden slags end Toscanas kunstbyer. Grosseto er ikke pittoresk, den er praktisk – og den er den bedste base, hvis du vil se den vilde del af Toscana: nationalparkens pinjeskove og strande, de varme svovlkilder ved Saturnia, tufabyerne Pitigliano og Sovana, etruskerruinerne og den kvægkultur, som stadig lever på sletten.
Det skal du opleve
Bymurene er byens klare hovedattraktion og noget nær enestående i Italien. Storhertug Francesco I de' Medici lod dem bygge i 1570'erne-90'erne som et sekskantet fæstningsværk med seks spidse bastioner i hjørnerne, tegnet efter tidens nyeste militære principper. De blev aldrig belejret, aldrig revet ned og blev i 1800-tallet forvandlet til en offentlig promenade med træer og bænke ovenpå. I dag kan man gå hele vejen rundt på murkronen – ca. tre kilometer, en time i roligt tempo – med byen på den ene side og sletten på den anden. Fortezza Medicea og det ældre sienesiske Cassero ligger i det nordøstlige hjørne og bruges til udstillinger og koncerter.
Piazza Dante er byens centrale plads inde bag murene, med det gotiske rådhus, katedralen San Lorenzo fra 1200-tallet i hvidt og rosa marmor, og midt på pladsen statuen af storhertug Leopold II – lokalt kendt som "Canapone" efter hans hørgule hår. Han er afbildet, mens han træder malariaens slange under fode: en direkte hyldest til den mand, der gjorde Maremma beboelig.
Museo Archeologico e d'Arte della Maremma er et af Toscanas bedste arkæologiske museer og samler fundene fra hele sletten – især fra de etruskiske byer Roselle og Vetulonia. Roselle ligger ca. 10 km nord for byen og er noget af det bedst bevarede etruskiske byanlæg overhovedet: næsten tre kilometer cyklopmure af kampesten, romerske gader, forum og amfiteater, på en høj med udsigt over sletten. Vetulonia lidt længere nordpå har gravhøje og en levende landsby ovenpå ruinerne.
Parco Regionale della Maremma – også kaldet Parco dell'Uccellina – begynder ved landsbyen Alberese, ca. 12 km syd for byen. Parken beskytter et 25 km langt kyststræk med pinjeskov, klitter, kalkstensbakker klædt i macchia og en af Toscanas eneste helt uberørte strande, Cala di Forno. Ruterne fører til klosterruinen San Rabano, til vagttårnene på klipperne og ned til den lange strand ved Marina di Alberese. Adgangen er reguleret: du parkerer ved besøgscentret og kører med parkbus ind, entré ca. 80-140 kr., og i den tørre sommerperiode må visse ruter kun gås med guide på grund af brandfare. I parken går både vildsvin, ræve, hjorte, dådyr og – med lidt held – den langhornede Maremma-ko frit rundt.
Butteri og Maremma-kvæg. Sletten har sin egen cowboykultur: butteri, hyrder til hest, som stadig driver de grå Maremmana-køer med de lange, lyreformede horn. Kulturen er ægte og ubrudt, og lokalt fortælles med stolthed historien om, hvordan Buffalo Bills cowboys tabte til Maremmas butteri i en ridekonkurrence i Rom i 1890. Flere gårde i området tilbyder rideture med butteri eller opvisninger, især i sommerhalvåret.
Saturnias varme kilder ligger ca. 55 km ind i landet og er områdets mest besøgte enkeltattraktion. Ved Cascate del Mulino vælder svovlholdigt vand på ca. 37,5 grader ud og falder ned over hvide kalkterrasser, der har formet sig som en trappe af badekar. Det er gratis og åbent døgnet rundt – kom tidligt om morgenen eller efter mørkets frembrud, hvis du vil undgå trængsel, og regn med lugten af svovl i badetøjet i flere dage. Ved siden af ligger et stort kurhotel med samme vand under mere kontrollerede former.
Etruskerbyerne og tufalandet. En times kørsel sydøstpå ligger Pitigliano, Sovana og Sorano – byer bygget på og ind i den bløde vulkanske tufa, forbundet af de mystiske vie cave: op til 20 meter dybe hulveje hugget ned i klippen af etruskerne. Pitigliano kaldes "det lille Jerusalem" efter sin jødiske menighed og synagoge fra 1500-tallet.
Kysten rummer Toscanas bedste badebyer uden for øerne: Castiglione della Pescaia med fiskerihavn og borg, Punta Ala med marina, den lange fyrreskovsstrand ved Marina di Grosseto ti minutter fra byen, og længere sydpå halvøen Monte Argentario med Porto Ercole og Porto Santo Stefano samt afgang til øen Giglio.
Mad og vin
Maremma spiser jordnært: acquacotta (den "kogte vand"-suppe med løg, selleri, tomat, gammelt brød og et pocheret æg, hyrdernes ret), tortelli maremmani med ricotta og spinat, vildsvin i gryde, pecorino og bønner. Vinen er den mørke, bløde Morellino di Scansano fra bakkerne øst for byen – Maremmas svar på Chianti – og på kysten dyrkes desuden nogle af Italiens mest berømte Bordeaux-inspirerede vine ved Bolgheri lidt nordpå. En hovedret koster ca. 110-180 kr., en flaske Morellino på restaurant ca. 150-250 kr.
Bedste rejsetid
Maj, juni og september er de bedste måneder: nationalparken er tilgængelig, kysten er varm, og hverken varme eller myg er på deres værste. Juli og august er hede – sletten kan nå over 35 grader – og hele kysten er fyldt med italienske feriegæster; til gengæld er badevandet varmest. Oktober og april er ideelle til vandreture, ruinerne og de varme kilder, som er allerbedst i køligt vejr. Vinteren er mild og stille; kilderne ved Saturnia er faktisk en vinteroplevelse i særklasse, mens kystbyerne er halvt lukkede.
Godt at vide
Grosseto har ingen brugbar civil lufthavn – flyv til Pisa (ca. 150 km, halvanden time) eller Rom Fiumicino (ca. 180 km, to timer). Til gengæld ligger byen på den tyrrhenske jernbane mellem Rom og Pisa/Livorno, ca. 1,5-2 timer fra begge, hvilket gør den let at nå uden bil. Men bil er nødvendig, hvis du vil se Maremma – nationalparken, Saturnia og tufabyerne har spinkel eller ingen kollektiv trafik.
Prisniveauet er lavere end i det nordlige Toscana: regn med ca. 500-1.000 kr. for et dobbeltværelse i byen, mere på kysten og på agriturismi i sæsonen. Netop agriturismo er den rigtige overnatningsform her – landbrugsgårde med værelser, egen olivenolie og aftensmad, ofte til under prisen på et bymidtehotel. Om sommeren er myggebalsam og lange ærmer om aftenen en fornuftig investering på sletten. Læs mere om regionen i vores guide til Toscana, og se også Chianti, Cortona og Livorno samt landeoverblikket i guiden til Italien.
Vores råd: Gå bymuren rundt om morgenen, tag til Roselle før varmen og brug eftermiddagen i nationalparken. Læg Saturnia som første stop på hjemvejen ved daggry – vandet er varmest og pladsen størst, når resten af Toscana stadig sover.