Bilbao

Bilbao er Baskerlandets største by og et af Europas mest overbevisende eksempler på, at en by kan skifte identitet. Frem til 1980'erne var den en sodet havne- og stålby ved floden Nervión, hårdt ramt af industriens sammenbrud, med arbejdsløshed og en flod så forurenet, at der ikke var liv i den. I dag er den samme flodbred en promenade med metro tegnet af Norman Foster, en gangbro af Calatrava og et museum, der gav navn til et begreb: Guggenheim-effekten.

Med omkring 345.000 indbyggere i selve byen og godt en million i storbyområdet er Bilbao stor nok til at have alt og lille nok til at gås igennem. Den ligger i en dal otte kilometer inde fra Biscayabugten, omgivet af grønne bjerge – det er et andet Spanien end syden: køligere, vådere, grønnere og med sin egen kultur, sit eget sprog og en stærk selvforståelse.

Guggenheim Bilbao

Frank Gehrys museum åbnede i 1997 på en gammel værftsgrund og forandrede byens skæbne. Bygningen er beklædt med tynde titaniumplader, der skifter farve med vejret og lyset, og formen – sammenkrøllede skibsskrog, en fisk, en blomst, alt efter hvem man spørger – var kun mulig, fordi den blev tegnet i software udviklet til flykonstruktion.

Man skal se den udefra, før man går ind: fra Salve-broen, fra flodbredden og fra den anden side af Nervión. Uden for står Puppy, Jeff Koons' 12 meter høje hundeskulptur af blomster, som byen adopterede som maskot, Louise Bourgeois' edderkop Maman og Anish Kapoors kuglesøjle.

Indenfor rummer museet skiftende udstillinger og en fast samling af moderne kunst; det mest imponerende faste værk er Richard Serras The Matter of Time i den 130 meter lange hovedhal – enorme, buede stålspiraler man går ind i og mister orienteringen i. Entré ca. 150-200 kr. Køb tidsbestemt billet online, og gå ind enten lige ved åbning eller sidst på eftermiddagen.

Museet har trukket resten af byen med sig: Museo de Bellas Artes få hundrede meter væk er langt mindre kendt og for mange den bedre oplevelse – en fin samling med El Greco, Goya, Zurbarán, baskiske malere og europæisk modernisme til en brøkdel af prisen.

Casco Viejo

Den gamle by på flodens højre bred begyndte som Las Siete Calles – de syv gader, byen bestod af, da den blev grundlagt i 1300. I dag er kvarteret fodgængerområde og byens sociale midtpunkt.

Santiago-katedralen – gotisk, fra 1300-tallet, og et stop på pilgrimsvejens nordlige rute mod Santiago de Compostela
Plaza Nueva – en lukket nyklassicistisk arkadeplads fra 1821, tætpakket med pintxos-barer og med loppemarked om søndagen
Mercado de la Ribera – en af Europas største overdækkede markedshaller, bygget i 1929 i art déco direkte ud til floden
Basilica de Begoña – kirken over byen, nået ad en elevator eller en lang trappe, med udsigt over dalen

Fra Casco Viejo fører Funicular de Artxanda, en kabelbane fra 1915, på tre minutter op på bjerget nord for byen, hvor hele dalen ligger under én. Det er byens bedste udsigtspunkt og koster småpenge.

Pintxos

I Baskerlandet hedder tapas pintxos (udtales "pintjos") – opkaldt efter tandstikkeren, der oprindeligt holdt sammen på en bid brød med noget ovenpå. Der er stadig klassikere på brød, men det meste er i dag små, gennemarbejdede retter serveret på tallerken.

Sådan fungerer det: Man går ind, bestiller en drink, peger på det, man vil have fra disken, eller bestiller de varme fra tavlen – og går videre til næste bar efter et par stykker. Man betaler ved udgangen, og ærlighed er systemets grundlag. Regn med ca. 20-35 kr. pr. pintxo og ca. 25-30 kr. for et glas vin. Til det drikkes txakoli, en let, syrlig hvidvin med lidt kulsyre, som skænkes fra højde for at få liv i den, eller cider fra fadet i en sidrería.

Klassikere at kigge efter: gilda (oliven, ansjos og grøn peberfrugt på pind, den oprindelige pintxo), bacalao al pil pil (klipfisk i emulgeret olivenolie og hvidløg), txangurro (fyldt krabbe), kokotxas (kæbestykker af kulmule), grillede pebre fra Gernika og til dessert goxua eller en skive baskisk ostekage. Kvarteret Ledesma og gaderne omkring Plaza Nueva har den højeste tæthed af gode barer; Casco Viejo er mere turistpræget, men stadig godt.

Bilbao og omegn har desuden flere restauranter i verdensklasse – Baskerlandet har en af klodens højeste koncentrationer af stjernerestauranter, hvilket også presser priserne opad i den øvre ende.

Baskerlandet omkring byen

San Juan de Gaztelugatxe – et lille kapel på en klippeø forbundet med land ad en stenbro og 241 trin, ca. en times kørsel nordøst for byen. Kendt fra tv, og derfor så besøgt, at der kræves gratis tidsbestemt reservation i sæsonen
Gernika – byen der blev bombet i 1937 og gav navn til Picassos maleri (som hænger i Madrid). Fredsmuseet og egetræet, symbol på baskisk selvstyre, ligger her
Getxo og Puente Colgante – svævefærgebroen fra 1893 ved flodmundingen, verdens ældste af sin slags og på UNESCOs liste; en gondol hejses tværs over floden
Kysten mod øst – surferbyerne Mundaka og Bakio, biosfærereservatet Urdaibai og videre til San Sebastián, ca. en times kørsel
Vitoria-Gasteiz – Baskerlandets administrative hovedstad, en times tid mod syd. Se vores guide til Vitoria-Gasteiz
Rioja Alavesa – den baskiske del af Rioja med vingårde en times kørsel sydpå

Byen som arkitektur

Guggenheim er ikke enestående i Bilbao, men det mest berømte led i en samlet plan. Metroen blev tegnet af Norman Foster, og nedgangene – buede glasrør, som byen kalder fosteritos – er blevet et vartegn i sig selv. Zubizuri, Calatravas hvide gangbro med glasdæk, krydser floden få hundrede meter fra museet. Azkuna Zentroa, tidligere et vinlager fra 1909, blev af Philippe Starck omdannet til kulturhus, hvor bygningen hviler på 43 forskellige søjler, og en glasbund i svømmehallen ovenpå kan ses nedefra. Hertil kommer Isozakis tvillingetårne og hele flodpromenaden, hvor der før lå værfter.

Sammenhængen er det interessante: Byen ryddede sin industri, rensede floden, lagde metro og gav derefter arkitekter frit spil. Modellen er siden forsøgt kopieret verden over med blandet held – som regel fordi man kun kopierede museet og ikke resten.

Praktisk

Bilbaos lufthavn (BIO), tegnet af Calatrava, ligger 12 kilometer nord for byen; bus A3247 kører til centrum på ca. 20 minutter for få kroner. Der er sjældent direkte fly fra Danmark – de fleste rejser via Madrid, Barcelona, Amsterdam eller London. Alternativt er der togforbindelse fra Madrid på ca. 5 timer og bus, der ofte er hurtigere. Langs kysten ligger Santander en time mod vest og Biarritz på fransk side halvanden time mod øst; Pamplona nås på to timer.

Metroen dækker byen og kører helt ud til strandene ved Plentzia og Sopelana. Centrum kan gås.

Klimaet er atlantisk: mildt, grønt og vådt. Regn med 20-26 grader om sommeren og 10-14 om vinteren – og med regn på alle årstider, også i juli. Maj-juni og september er de bedste måneder. Sirimiri, den fine, gennemtrængende støvregn, har sit eget baskiske navn af en grund; medbring vindtæt jakke frem for paraply.

Baskisk (euskara) høres og ses overalt, side om side med spansk. Sproget er ubeslægtet med alle andre kendte sprog, og et forsøg på kaixo (hej) og eskerrik asko (tak) modtages godt – se også vores guide til etikette i Spanien.