Costa Dorada

Costa Dorada – "den gyldne kyst" – strækker sig omkring 200 kilometer ned langs Tarragona-provinsen fra Cunit i nord til Ebro-deltaet i syd. Navnet kommer af sandet: hvor Costa Brava nord for Barcelona er klipper og bugter, er kysten her lang, lys og flad, med vand der bliver dybt så langsomt, at man kan gå 50 meter ud og stadig have bund. Netop dét har gjort kysten til Cataloniens familiekyst – og til hjemsted for Spaniens største forlystelsespark. Bag stranden ligger romerbyen Tarragona, et vinlandskab i verdensklasse og et flodelta, der ligner et andet land.

Salou og forlystelsesparkerne

Salou er kystens største feriecenter: en bue af strand, Platja de Llevant, med en palmepromenade og en syngende springvandsfontæne i den ene ende. Byen er bygget til turisme og gør ikke forsøg på at være andet, men den er velholdt og gåvenlig, og syd for byen ligger Cap Salou, en klippepynt med små bugter – Cala Font, Cala Vinya, Platja Llarga – som er markant mere charmerende end hovedstranden.

Selve grunden til, at mange familier vælger kysten, ligger få kilometer inde i landet: PortAventura World, en af Europas største forlystelsesparker, med en klassisk temapark inddelt i verdensdele, en Ferrari-park med Europas hurtigste rutsjebane og en vandpark. Regn med 400-500 kr. per person for en dag, mindre ved flere dage, og kom ved åbningstid – parken er varm og fyldt fra midt på formiddagen i højsæsonen. Nabobyen La Pineda har en anden vandpark og en meget lav, børnevenlig strand, og er generelt roligere end Salou.

Cambrils og de rolige byer

Cambrils, ti minutter sydvest for Salou, er kystens madby. Byen har en aktiv fiskerflåde, og langs havnen ligger restauranterne, der i årtier har trukket madfolk fra Barcelona – prøv arrossejat, en lokal risret, eller en suquet med dagens fangst. En middag i havnen koster typisk 250-400 kr. per person; menú del día i den gamle bydel bag om havnen halvdelen.

Nord for Tarragona ligger kystens to smukkeste småbyer: Altafulla med en middelalderkerne omkring en borg og et hvidt fiskerkvarter ned til stranden, og Torredembarra med et tårn fra 1500-tallet og et beskyttet klitområde, Els Muntanyans, som er en sjældenhed på denne kyst. Længere nordpå ligger Calafell og Cunit, hvor det fortrinsvis er barcelonesere med sommerbolig, der fylder stranden. Sydpå bliver kysten mere spredt: Miami Platja og Mont-roig del Camp, hvor Joan Miró tilbragte hver sommer og fandt de farver, han malede resten af livet med.

Ebro-deltaet

Kystens sydligste 40 kilometer er noget helt andet: Delta de l'Ebre, hvor Spaniens vandrigeste flod har bygget en flad tunge ud i Middelhavet. Det er 320 kvadratkilometer rismarker, laguner, sandtanger og fuglekolonier – naturpark og biosfærereservat, med flamingoer, skestorke og over 300 registrerede fuglearter. Landskabet skifter dramatisk med årstiden: spejlblanke oversvømmede marker om foråret, tæt grønt om sommeren, gyldent ved høsten i september.

Base er Deltebre eller Sant Carles de la Ràpita. Man kører eller cykler ud til Riumar og den næsten øde strand ved Punta del Fangar, tager en lille flodbåd ud til flodmundingen, og spiser risretter og muslinger fra deltaets egne bugter. Det er den del af Catalonien, færrest udlændinge finder – og en af de mest særegne.

Baglandet: vin, Gaudí og klippekirker

Ind i landet stiger terrænet hurtigt. Priorat og Montsant er vindistrikter, hvor gamle carignan- og garnacha-stokke på stejle skiferskråninger giver nogle af Spaniens dyreste rødvine; flere vingårde tager imod besøg efter aftale, og landsbyen Siurana på en klippetop er et af Cataloniens flotteste udsigtspunkter. Reus, 15 km fra kysten, er Antoni Gaudís fødeby og en overset modernistisk by med en hel rute af farverige bygninger af hans samtidige samt et Gaudí-center. Nordpå ligger cistercienserklostrene Poblet og Santes Creus, og Valls er byen, hvor forårsløgene calçots kommer fra – spises grillet med romescosauce fra januar til marts.

Praktisk

Reus lufthavn (REU) ligger midt i området og betjener charterfly om sommeren; Barcelona-El Prat er 80-110 km væk med direkte fly fra Danmark og gode togforbindelser videre. Regionaltogene (Rodalies) kører langs kysten og standser i Calafell, Torredembarra, Altafulla, Tarragona, Salou og Cambrils – det er den nemme og billige måde at flytte sig på, ca. 25-70 kr. mellem byerne. Motorvejen AP-7 løber parallelt, og lejebil er kun nødvendig til Priorat og deltaet.

Bedste rejsetid er maj-juni og september, hvor vandet er varmt og priserne lavere. Juli-august er kysten fuld – dels af nordeuropæiske charterfamilier, dels af catalanere på sommerferie – og prisen på hotel i Salou kan fordoble sig. Fra november til marts lukker en stor del af hotellerne og restauranterne i feriebyerne helt; vil du på kysten om vinteren, skal du bo i Tarragona eller Cambrils, som lever året rundt.

Ærligt sagt: Costa Dorada vinder ikke skønhedskonkurrencen mod Costa Brava, og strækket omkring Salou og La Pineda er hotelbyggeri uden sjæl. Til gengæld er stranden bedre til børn, priserne lavere, afstandene korte, og kombinationen af badeferie, forlystelsespark og romersk verdensarv findes ikke tilsvarende andre steder i Spanien.

Læs videre i regionsguiden til Catalonien, byguiden til Tarragona eller om vejret i Spanien og etikette i Spanien. Se også landesiden om Spanien.

Vores råd: Bo i Cambrils eller Altafulla frem for midt i Salou – du er 10-20 minutter fra forlystelsesparken og stranden, men får en rigtig by, bedre mad og lavere priser. Og læg en dag i Ebro-deltaet; det er kystens mest overraskende oplevelse.