El Hierro

El Hierro er den mindste, sydvestligste og mest afsidesliggende af De Kanariske Øer – 269 kvadratkilometer og kun omkring 11.000 indbyggere. Der er ingen charterfly, ingen store hoteller, ingen sandstrande af betydning og ingen natteliv ud over en bar i Valverde. Til gengæld er der noget, der er blevet sjældent i Europa: en ø, hvor turisme aldrig har taget over.

Hele øen er UNESCO-biosfærereservat og siden 2014 også UNESCO Global Geopark. Landskabet er ungt og voldsomt: en trekantet vulkanø rejst fra 4.000 meters havdybde, med over 500 synlige vulkankeglier, klipper der falder lodret 1.000 meter i havet, og en kystlinje så stejl, at der stort set ikke er strand. I stedet bader man i naturlige lavabassiner, hvor Atlanterhavet vasker ind over klippekanten.

I århundreder var El Hierro verdens ende. Ptolemæus lagde nulmeridianen ved øens vestligste punkt, og fra 1634 til 1884 var Ferro-meridianen den officielle nulmeridian i store dele af Europa – helt indtil Greenwich overtog. Ved Punta de la Orchilla står i dag et monument, hvor længdegraderne engang begyndte.

El Golfo – øens store landskab

Ser du på et kort, ligger der en enorm halvmåneformet bugt i øens nordvestlige side. Det er El Golfo, og det er resultatet af en katastrofe: for omkring 15.000 år siden skred en hel flanke af øen ud i havet i et af de største kendte jordskred på jorden – anslået 300 kubikkilometer klippe – og udløste sandsynligvis en tsunami, der ramte hele Atlanterhavet.

Tilbage står en amfiteater-formet dal med en næsten lodret bagvæg på op til 1.000 meter, og i bunden et frugtbart, mildt lavland med bananer, ananas, figner og vinmarker. Kommunen hedder Frontera, hovedbyen Tigaday. Fra Mirador de la Peña – César Manriques udsigtspunkt og restaurant fra 1980'erne, hugget ind i klippekanten – ser man hele dalen på én gang. Det er en af de bedste udsigter på Kanarieøerne, og selve bygningen er værd at se for sig.

Vand og bassiner i stedet for strande

Der er reelt kun to sandstrande af betydning: Playa del Verodal i vest med sit rustrøde vulkansand, og den lille Playa de Tacorón i syd. Bølgerne kan være hårde begge steder.

Til gengæld har El Hierro Kanarieøernes bedste charcos, naturlige havbassiner:

• Charco Azul – et delvist overdækket lavabassin i El Golfo med usandsynligt blåt vand
• La Maceta – det mest tilgængelige, med trapper, plateauer og badebroer
• Pozo de las Calcosas – nede ad en stejl sti under en gammel landsby med stråtækte stenhuse
• Charco Manso i nord – vildt og udsat, kun i roligt vejr

Bassinerne er kun sikre ved lav bølgehøjde. Tjek altid havet, før du går i – strømmen kan være farlig, og der er ingen livredder.

Dykning i Mar de las Calmas

Sydspidsen ved La Restinga er grunden til, at mange overhovedet kender El Hierro. Havreservatet Mar de las Calmas – "de stilles hav" – ligger i læ af øen med usædvanligt klart vand, sigtbarhed på 30-40 meter og temperaturer på 19-24 grader året rundt. Lavaformationerne under vandet danner buer, grotter og skrænter, og der er store stimer af barracudaer, havruder, rokker og hyppige møder med skildpadder og delfiner.

El Hierro regnes blandt Europas bedste dykkersteder, og La Restinga er en lille by, der stort set kun lever af det: et par dykkercentre, nogle pensioner, tre-fire restauranter. Kommer du som snorkler, er det også fremragende – man kan svømme ud fra havnen.

I 2011-2012 havde øen et undersøisk vulkanudbrud få kilometer fra La Restinga, som farvede havet grønt og lukkede byen i månedsvis. Vulkanen, døbt Tagoro, ligger nu som en ny undersøisk kegle – og havlivet omkring den er vendt tilbage med bemærkelsesværdig kraft.

Andet at se

• El Sabinar – øens symbol: enebærtræer, som passatvinden gennem århundreder har vredet næsten vandret ned mod jorden. De står på et vindblæst højland i vest og ser ud som noget fra en fabel
• Garoé – det hellige træ. Øens oprindelige befolkning, bimbacherne, havde næsten intet ferskvand og samlede dråber, der kondenserede fra passatskyerne på et stort laurbærtræs blade. Det oprindelige træ væltede i en storm i 1610; et nyt står på stedet med et lille museum
• Ecomuseo de Guinea og Lagartario – en bevaret klynge huleboliger og gamle bondehuse i El Golfo, kombineret med avlscentret for kæmpefirbenet fra El Hierro, som var anset for uddødt indtil man i 1974 fandt en lille bestand på en klippehylde. Den er stadig kritisk truet
• Valverde – hovedstaden med ca. 5.000 indbyggere og den eneste kanariske hovedstad, der ikke ligger ved kysten: den blev bygget 600 meter oppe i tågen for at ligge uden for piraternes rækkevidde
• Sabinosa og Pozo de la Salud – den vestligste landsby og dens gamle helsebrønd, hvis mineralvand siden 1700-tallet er blevet tilskrevet helbredende virkning
• Gorona del Viento – kraftværket, der har gjort øen internationalt kendt: fem vindmøller pumper vand op i et gammelt vulkankrater, og vandet lader hele øen med strøm, når vinden lægger sig. På gode perioder kører El Hierro udelukkende på vedvarende energi

Vandreture

Øen har over 250 km afmærkede stier, og vandring er den bedste måde at opleve den på. Klassikeren er Camino de la Virgen, den 28 km lange rute fra La Dehesa i vest tværs over højlandet til Valverde. Det er den vej, statuen af Virgen de los Reyes bæres hvert fjerde år i juli under Bajada de la Virgen, øens store fest, hvor udvandrede herreños vender hjem fra Venezuela og Cuba, og hele øen danser den langsomme, hypnotiske baile de la Virgen.

Kortere ture: ned ad de gamle kongestier fra kanten af El Golfo til dalbunden, gennem laurbærskoven ved Frontera, og ud til fyret ved Orchilla.

Mad og vin

• Quesadilla herreña – øens søde kagespecialitet af frisk ost, æg, anis og citronskal, bagt i en stjerneform. Fås i hver eneste butik
• Queso herreño – ost af ged, ko og får, ofte røget over figen- og opuntiaved. Fik oprindelsesbetegnelse som en af Kanarieøernes bedste
• Vino de El Hierro – øen har sin egen vin-oprindelsesbetegnelse, med druer dyrket i lavajord i El Golfo. Små produktioner, sjældent eksporteret
• Fisk fra La Restinga – vieja (papegøjefisk), cherne og sama, grillet enkelt med papas arrugadas og mojo

Priserne er lave, og der er stort set ingen turistrestauranter – man spiser, hvor øboerne spiser.

Praktisk

Der er ingen direkte fly til El Hierro udefra. Man flyver til Tenerife Nord (TFN) og videre med Binter på ca. 40 minutter til Aeropuerto de El Hierro (VDE) ved Valverde. Alternativt går der færge fra Los Cristianos på Tenerife til Puerto de la Estaca – ca. 2-2,5 timer, afhængigt af rederi. Færgen er den billigste måde at få bil med, og bil er reelt nødvendig; busnettet er tyndt.

Kør forsigtigt. Vejene er godt vedligeholdte, men ekstremt snoede – en tunnel gennem højderyggen har gjort turen fra Valverde til El Golfo langt hurtigere, men resten af øen består af hårnålesving. Regn med, at 30 km tager en time.

Overnatning er casas rurales, små pensioner og et enkelt parador ved Las Playas. Der er få senge på hele øen, så book i god tid, især i juli-august og omkring festivaler.

Klimaet er mildt hele året: 20-22 grader om vinteren, 25-27 om sommeren. Nordsiden og højlandet ligger ofte i passatskyer og tåge og kan være køligt og vådt, mens syd og vest er tørre og solrige. Havet holder 19-23 grader.

Vær ærlig over for dig selv om, hvad du søger. El Hierro er ikke en badeferie, og der er hverken shopping, klubber eller sandstrande. Det er en ø for vandrere, dykkere, fotografer og folk, der gerne vil et sted hen, hvor der ikke er andre. To til fire dage er passende for de fleste; en uge, hvis du dykker eller vandrer.

Vil du kombinere, ligger La Gomera og La Palma i samme vestlige gruppe og har samme rolige karakter, mens Gran Canaria og Tenerife tilbyder det modsatte. Få overblikket over hele øgruppen i vores guide til De Kanariske Øer og over resten af landet i guiden til Spanien.

Vores råd: Tag færgen frem for flyet, hvis du kan – ankomsten til den klippekyst er en oplevelse i sig selv. Bo i El Golfo, ikke i Valverde: solen er bedre, og udsigten er dalen. Læg en dag på Mirador de la Peña og El Sabinar, en dag i vandet ved La Restinga, og en dag til fods på en af kongestierne. El Hierro giver ikke meget tilbage, hvis du har travlt – men lidt tid, og den giver alt.