Sogn og Fjordane

Sogn og Fjordane er den del af Vestlandet, hvor fjordene er dybest, gletsjeren størst og vejene mest dramatiske. Området blev i 2020 lagt sammen med Hordaland til Vestland fylke, men navnet bruges stadig om landsdelen – og som rejsemål er det en enhed: Sognefjorden i syd, Nordfjord i nord, Jostedalsbreen imellem og en åben, forblæst kyst yderst mod vest.

Hvis man kun har tid til én del af Norge, er det ofte her, man skal tage hen. Landskabet er koncentreret på en måde, der er svær at forklare: en fjordarm på 200 meters bredde med lodrette sider, en gletsjertunge, der kalver ned i en grøn dal, og en fjeldvej i 1.400 meters højde – alt sammen inden for en times kørsel.

Sognefjorden og Nærøyfjorden

Sognefjorden er Norges længste og dybeste fjord: 205 km ind i landet og op mod 1.308 meter dyb, med fjeldsider, der rejser sig over 1.000 meter direkte fra vandet. Den kaldes Kongen af fjordene og forgrener sig indad i en række arme, hvor de smalleste er de smukkeste.

Nærøyfjorden er den vigtigste af dem og står på UNESCOs verdensarvsliste sammen med Geirangerfjorden i Møre og Romsdal. Den er 17 km lang og på det smalleste kun omkring 250 meter bred, med sider på 1.400 meter. At sejle den fra Gudvangen til Flåm tager cirka to timer, og det er den ene af de to fjordsejladser i Norge, som virkelig lever op til billederne. Der sejles både med almindelig bygdefærge og med moderne, næsten lydløse elektriske fartøjer – vælg gerne dem, for stilheden er en del af oplevelsen.

Aurlandsfjorden er nabofjorden med Flåm inderst. Byen er lille, men et af Norges mest besøgte punkter, fordi tre ting mødes her: fjorden, krydstogtskibene og Flåmsbana – jernbanen, der på 20 km klatrer 863 højdemeter op til Myrdal på Bergensbanen med et fald på 5,5 procent, gennem tyve tunneler og med stop ved vandfaldet Kjosfossen. Det er dyrt (ca. 500-600 kr. tur/retur) og altid fyldt, men det er ærligt talt turen værd. Alternativt kan du cykle eller gå ned ad Rallarvegen fra Myrdal.

Over Flåm slynger sig Aurlandsfjellet – "Snøvegen" – til udsigtsplatformen Stegastein, der stikker 30 meter ud i luften 650 meter over fjorden. Vejen op er smal og stejl, men platformen er en af Norges bedste udsigter for meget lidt indsats.

Jostedalsbreen og gletsjerarmene

Jostedalsbreen er fastlands-Europas største gletsjer med et areal på omkring 480 km² og en isbræ på op til 600 meters tykkelse. Selve isplateauet er utilgængeligt uden ekspedition, men gletsjeren sender tunger ned i dalene omkring, og dem kan man komme helt tæt på:

• Nigardsbreen i Jostedalen – den mest besøgte tunge, hvor en lille båd sætter dig over en gletsjersø, og hvorfra der er 20 minutters gang til iskanten. Herfra går guidede blåisvandringer med stegjern og reb
• Briksdalsbreen i Oldedalen ved Nordfjord – klassikeren med en times gang op gennem en grøn dal forbi vandfald til gletsjersøen
• Bøyabreen og Supphellebreen ved Fjærland – de nemmeste at nå, næsten fra vejen

Gletsjerne trækker sig tilbage år for år, og adgangsforholdene ændrer sig hurtigt – tjek den lokale status før du kører. Gå aldrig ud på isen uden guide; sprækkerne er ofte skjulte af sne.

Norsk Bremuseum i Fjærland forklarer, hvordan gletsjere virker og hvad de fortæller om klimaet. Fjærland er samtidig Norges bogby med brugte bøger i lader og busskure – en overraskende og charmerende halv dag.

Stavkirker og kulturhistorie

Sogn har Norges vigtigste stavkirker. Urnes stavkirke ved Lustrafjorden er den ældste bevarede – dele stammer fra omkring 1130 – og står på UNESCOs verdensarvsliste for sine berømte udskæringer i den såkaldte Urnes-stil, hvor dyr og slyngninger flettes ind i hinanden i en overgang mellem vikingekunst og kristen billedverden. Borgund stavkirke i Lærdal fra omkring 1180 er den bedst bevarede af dem alle, med sine drageheder og tjærebrune tagflader. Begge kræver entré og er små – gå tidligt.

Ved Kaupanger og Hopperstad står yderligere to, og i Balestrand ligger den engelske kirke St. Olaf sammen med en række schweizerstilsvillaer fra dengang, britiske og tyske turister – kejser Wilhelm II inkluderet – gjorde fjorden til feriedestination.

Nordfjord, kysten og fjeldvejene

Mod nord ligger Nordfjord med Loen, hvor Loen Skylift løfter dig fra fjorden til fjeldet Hoven i 1.011 meters højde på fem minutter – en af de stejleste svævebaner i verden, med udsigt over fjorden og gletsjeren. I Lodalen ved siden af skete to katastrofale fjeldskred i 1905 og 1936, hvor flodbølger på over 70 meter udslettede bygder; historien fortælles i dalen og gør landskabet mindre uskyldigt.

Ud mod havet ligger Stad – halvøen, hvor havet er så berygtet, at Norge har planlagt en skibstunnel gennem klippen – samt Vestkapp, kystbyerne Måløy og Florø (Norges vestligste by) og Selje med klosterruinen på øen.

Mellem fjordene går Sognefjellsvegen, Nordeuropas højeste fjeldovergang med 1.434 meter på det højeste, over kanten af Jotunheimen mellem Lom og Lustrafjorden. Den åbner typisk i maj og lukker ved første store snefald. Gamle Strynefjellsvegen er en anden klassiker: en smal grusvej fra 1890'erne med stensatte kanter og vandfald ned over vejen.

Praktisk og sæson

Området nås fra Bergen på tre-fire timer, fra Oslo på seks-syv. Der er små lufthavne i Sogndal og Førde, men de fleste kommer i bil, med bus eller på fjordpakketuren "Norway in a nutshell". Færger indgår i vejnettet flere steder og betales automatisk via nummerpladen; regn dem ind i køretiden, men frygt dem ikke.

Bedste rejsetid er juni til september. Fjeldvejene åbner typisk sidst i maj-juni, og vandfaldene er kraftigst i maj og juni af smeltevand. Juli er varmest og mest besøgt, med krydstogtsanløb i Flåm og Olden næsten dagligt; august og starten af september er ofte den bedre balance. Om vinteren er de indre bygder stille og mange attraktioner lukkede, men Sognefjorden fryser ikke, og fjordene i sne er en helt anden slags smuk.

Prisniveauet er norsk – hovedret 250-400 kr., hytte fra ca. 800 kr. – og selvpension i hytte er både norsk skik og den store besparelse.

Kombinér med Hordaland mod syd og Møre og Romsdal mod nord. Få det store overblik i vores guide til Norge.

Vores råd: Sov i fjorden, ikke ved den. Flåm og Gudvangen tømmes for krydstogtgæster sidst på eftermiddagen, og hvis du bliver – i Aurland, Undredal eller Balestrand – har du fjorden næsten for dig selv i de bedste timer, når solen står lavt mellem fjeldsiderne.