Stednavnsordbog: E

Geografiske ord i stednavne der begynder med E

Stednavnsordbog: E

E er et smallere bogstav end sine naboer, men det rummer nogle af de mest anvendelige led overhovedet: den nordiske øendelse -ey, som forklarer alt fra Orkney til Anglesey, det arabiske erg for klitørken, og de romanske artikler el og els, der står foran hvert tiende spanske bynavn.

Ordbogen samler de geografiske ord, du møder igen og igen på skilte og kort. Se de øvrige bogstaver, blandt andet stednavnsordbog D og stednavnsordbog F, samt vores oversigt over landenavne.

Opslag på E

  • eau, eaux (fransk) – vand, kilde. Eaux-Bonnes i Pyrenæerne, Aix-les-Bains-egnens vandnavne.
  • ecclesia, eccles, eglise, eglwys (latin, fransk, walisisk) – kirke. Eccles, Eaglesham, Eglwysbach.
  • eck, ecke (tysk) – hjørne, næs. Rheineck, Rappottenstein-egnens Eck-navne.
  • eid, eide (nordisk) – ejde, smalt landstrøg mellem to vande, hvor bådene blev trukket over. Eidfjord, Eidsvoll, Eiði på Færøerne.
  • eiland (hollandsk) – ø. Robbeneiland ved Cape Town, Schiermonnikoog-egnens eiland-navne.
  • eilean (skotsk gælisk) – ø. Eilean Donan, Eilean Siar (De Ydre Hebrider) i Skotland.
  • ein, ain (hebraisk, arabisk) – kilde. Ein Gedi ved Det Døde Hav, Ein Karem i Jerusalem, Israel.
  • ek, eg, eik (nordisk) – eg, egeskov. Ekeberg ved Oslo, Egeskov, Eikefjord.
  • el, els, la, les (spansk, catalansk) – bestemt artikel. El Salvador ("Frelseren"), El Paso ("passet"), Els Poblets.
  • el-, al- (arabisk) – bestemt artikel. El Alamein i Egypten, El Djem i Tunesien, El Jadida i Marokko.
  • elv, älv (norsk, svensk) – flod. Glomma hedder også Glåma-elva, Elverum, Umeälven i Sverige – se Norge.
  • embalse (spansk) – opdæmmet sø, kunstig sø. Embalse de Iznájar i Andalusien.
  • emek (hebraisk) – dal. Emek Yizre'el, Jizreel-dalen.
  • eng, äng (nordisk) – eng. Engesvang, Ängelholm.
  • ensenada (spansk) – vig, ankerplads. Ensenada i Baja California, Mexico.
  • erd, erdő (ungarsk) – skov. Érd ved Budapest, Erdőbénye.
  • erg (arabisk) – klitørken, sandhav. Grand Erg Oriental og Grand Erg Occidental i Algeriet. Kun omkring en femtedel af Sahara er egentlig erg – resten er sten og grus.
  • ermita (spansk) – kapel, eneboerbolig. Ermita del Rocío, og de mange landsbyer der er vokset op om et ermita.
  • eski (tyrkisk) – gammel. Eskişehir er "den gamle by", Eskihisar "den gamle fæstning". Modstykket er yeni, ny.
  • est, este, öst, east (romansk, germansk) – øst. Este i Norditalien, Östersund, East Anglia.
  • estación (spansk) – station. Utallige spanske forstæder hedder noget med Estación efter jernbanen.
  • estrecho (spansk) – stræde. Estrecho de Gibraltar – se Gibraltar – og Estrecho de Magallanes i Chile.
  • étang (fransk) – lagune, strandsø. Étang de Thau ved Sète, Étang de Berre ved Marseille i Provence.
  • ey, -ey, -øy, -ø (nordisk) – ø. Surtsey og Grímsey ved Island, Orkney, Anglesey, Alderney.
  • eyjar (islandsk) – øer, flertal af ey. Vestmannaeyjar syd for Island.
  • eyri (islandsk) – sandtange, flad odde. Eyrarbakki, Ísafjörður-egnens eyri-navne.

Tema: den nordiske ø-endelse

Ingen enkelt endelse dækker et større område end nordisk -ey/-øy/-ø. Den ligger i Orkney og Anglesey i Storbritannien, i Alderney ved Kanalen, i Surtsey og Heimaey ved Island, og i alt fra Fanø til Karmøy hjemme. Der hvor vikingerne sejlede, satte de -ey på øerne, og navnet blev siddende, også efter at sproget forsvandt.

Genkendelsen har en praktisk værdi: hvis et engelsk kystnavn ender på -ey, -ay eller -a, er der stor sandsynlighed for, at stedet er eller har været en ø – også hvis det i dag er landfast eller kun en holm i en flod. Nogle af dem, som Bardsey og Ramsey, er stadig øer; andre, som Romney i Kent, er marskland, der er groet sammen med kysten. Se hvordan et beslægtet, men helt eget system fungerer, på siden om grønlandske stednavne.

Tema: erg, reg og hamada – ørkenens tre ansigter

Rejsende taler om "ørkenen" som én ting, men arabisk gør ikke. Erg er sandhavet med de høje klitter, det billede, alle har af Sahara. Reg eller serir er den flade grusørken, hvor vinden har blæst sandet væk og efterladt et gulv af sten – det er den, der fylder mest, og den, du kører gennem i timevis mellem to erg-områder. Hamada er klippeørkenen, det bare stenplateau uden løst materiale overhovedet.

Forskellen er ikke akademisk. En tur ind i en erg kræver firehjulstræk, luft ud af dækkene og helst en lokal chauffør; en reg kan køres på en almindelig grusvej. Når rejsebureauer i Marokko, Tunesien eller Algeriet skriver "ørkentur", er det værd at spørge, hvilken slags ørken der er tale om – Erg Chebbi og Erg Chigaga er de to, marokkanske klittureslutter i, og de ligger henholdsvis syv og elleve timers kørsel fra Marrakech.

Vores råd: Læg mærke til eski og yeni på tyrkiske skilte. Kører du mod Eskişehir eller en Eski-bydel, ender du typisk i de smalle, gamle gader, hvor der ikke er parkering; Yeni-delen er den nye bydel med butikker og pladser. Det samme system gælder i mange arabiske byer med medina over for ville nouvelle. Gå videre til stednavnsordbog F.