Otte lande begynder med I på dansk, og de er alle sammen navne, de fleste danskere kender i forvejen. Alligevel gemmer der sig flere fælder end på noget andet bogstav: to lande, der ligner hinanden så meget, at de er blevet en international vittighed, to nabolande, hvor ét bogstav skiller navnene, og et land, der skiftede navn midt i det 20. århundrede. Se hele alfabetet på vores store side om landenavne, og naboerne under H og J.
Landene på I
- Indien – engelsk: India. Dansk -ien-endelse, engelsk -ia, som så ofte. Landets forfatning nævner to navne, India og Bharat, og det gamle sanskritnavn Bharat bruges i stigende grad officielt. Navnet India kommer af floden Indus – som i dag hovedsagelig løber i Pakistan.
- Indonesien – engelsk: Indonesia. Dansk -ien igen. Navnet er en europæisk konstruktion fra 1800-tallet: græsk Indos + nesos, "de indiske øer". Landet hed indtil 1949 Hollandsk Ostindien. Den mest besøgte ø er Bali.
- Irak – engelsk: Iraq. Bemærk stavningen: Dansk skriver k, engelsk q. Det er en af de hyppigste stavefejl i danske tekster, fordi den engelske form er så synlig i medierne.
- Iran – engelsk: Iran. Samme navn, men først siden 1935: Indtil da kaldte omverdenen landet Persien (Persia), mens perserne selv altid har sagt Irān, "ariernes land". Regeringen bad i 1935 udlandet bruge det indenlandske navn – et af historiens tidligste eksempler på et bevidst navneskift.
- Irland – engelsk: Ireland. Dansk erstatter -land med -land, men taber "e"-et. På irsk hedder landet Éire. Hovedstaden er Dublin.
- Island – engelsk: Iceland. Her ligger den store fælde: Det danske Island ligner det engelske ord island ("ø"), og på engelsk hedder landet Iceland – som til gengæld ligner Ireland. Islændingene siger selv Ísland.
- Israel – engelsk: Israel. Samme navn på begge sprog.
- Italien – engelsk: Italy. Dansk -ien-endelse; italienerne selv siger Italia, og navnet stammer efter en udbredt tolkning af et gammelt ord for kalv – "kalvenes land".
Island, Iceland og Ireland – den evige forveksling
Ingen navnesammenblanding er mere kendt end den mellem Island og Irland. På engelsk hedder de Iceland og Ireland – fire bogstaver til forskel – og hvert år lander rejsende i Reykjavík, som skulle have været i Dublin, eller omvendt. Islands turistråd har flere gange spillet med på vittigheden, og forvirringen forstærkes af, at det danske navn Island staves præcis som det engelske ord for ø.
Til alt held ligner landene ikke hinanden det mindste: Island er vulkansk højland, gletsjere og næsten træløst; Irland er grønne bakker, hegn og regn. Rejser du til Island med færge, kan du læse mere på vores side om færge til Island; skal du til Irland, findes der ingen direkte færge fra Danmark.
Bemærk også, at Nordirland ikke er et selvstændigt land, men en del af Storbritannien – grænsen på øen løber altså mellem to stater, ikke mellem to landsdele.
Dem du leder forgæves efter under I
- Ivory Coast / Côte d'Ivoire står på dansk under E: landet hedder Elfenbenskysten. Landet har officielt bedt om, at det franske navn bruges uoversat på alle sprog, men dansk – og de fleste andre sprog – holder fast i oversættelsen.
- Iceland er ikke et dansk ord. Landet hedder Island, men står naturligvis alligevel under I.
- Isle of Man er ikke et land, men et selvstyrende britisk kronbesiddelse i Irske Hav med eget parlament, egen valuta og eget flag – men ikke medlem af EU eller FN.
- Indokina er en historisk regionsbetegnelse for det nuværende Vietnam, Laos og Cambodja, ikke en stat.
- Israel og Palæstina: De palæstinensiske områder – Vestbredden og Gazastriben – anerkendes af mange lande som staten Palæstina og står på dansk under P.
- Irian Jaya var indtil 2002 navnet på den indonesiske del af øen Ny Guinea; i dag hedder området Papua, hvilket giver forvirring med nabolandet Papua Ny Guinea.
Mønstrene på I-listen
Tre af de otte navne følger den klassiske danske regel: Hvor engelsk har -ia eller -y, har dansk -ien (India/Indien, Indonesia/Indonesien, Italy/Italien). To navne ender på -land i begge sprog (Irland/Ireland, Island/Iceland), men med forskellige forled. Og to navne – Iran og Israel – er identiske.
Bemærk også, at fire af de otte I-lande har skiftet navn eller navneform inden for det seneste århundrede: Iran hed Persien indtil 1935, Indonesien hed Hollandsk Ostindien indtil 1949, Irak blev udskilt af det osmanniske rige efter 1. verdenskrig, og Indien bruger i stigende grad Bharat side om side med India. Kun Island, Irland, Israel og Italien har haft samme navn på dansk i hele perioden – og selv Israel er en stat fra 1948.
Kun Irak skiller sig ud rent ortografisk med k mod q. Reglen på dansk er enkel: Arabiske navne med lyden q gengives med k (Irak, Katar, Kuwait), hvor engelsk ofte bruger q (Iraq, Qatar). Derfor står Qatar i øvrigt under Q på engelsk, men skrives også Qatar på dansk i moderne retskrivning – et af de få steder, hvor dansk har opgivet sin egen k-regel.
Vores råd: Tjek stavningen af Irak og Qatar, hver gang du skriver dem – og tjek lufthavnskoden en ekstra gang, hvis rejsen går til Island (KEF) eller Irland (DUB). Hele oversigten finder du på siden om landenavne; naboerne er H og J.