Rejser til Gazastriben er ikke mulige. Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til området, grænserne er lukket for almindelig ind- og udrejse, og der findes ingen turisme. Denne side er derfor ikke en rejseguide. Den er skrevet som en historisk og kulturel oversigt for den, der vil vide, hvad dette lille område er, og hvad det gennem årtusinder har rummet – og den slutter med en nøgtern note om den humanitære situation.
Gazastriben er et af verdens tættest befolkede steder: omkring 365 kvadratkilometer – på størrelse med Lolland – langs Middelhavets sydøstlige kyst, mellem Israel mod nord og øst, Egypten mod syd og havet mod vest. Størstedelen af befolkningen er efterkommere af palæstinensiske flygtninge fra 1948. Området har ingen fungerende lufthavn, og bevægelsen ind og ud har gennem årtier været stærkt begrænset.
Højdepunkter
De følgende steder beskrives som kulturarv og historie – ikke som rejsemål. Flere af dem er beskadiget eller ødelagt i de senere års krigshandlinger, og deres tilstand kan ikke verificeres.
- Gaza by og havnen – byen er en af verdens ældste kontinuerligt beboede. Den lå ved Via Maris, den antikke kystvej mellem Egypten og Levanten, og var i årtusinder et knudepunkt: karavanernes udskibningshavn for røgelse og krydderier fra Arabien, en filisterby, en græsk-romersk handelsby, en byzantinsk bispeby, en mamlukisk og osmannisk provinsby. Havnen har i nyere tid været en fiskerihavn med træbåde og et begrænset fiskeriområde snarere end en handelshavn
- Sankt Porfyrios-kirken – en græsk-ortodoks kirke i Zeitoun-kvarteret, opkaldt efter byens biskop fra 400-tallet og regnet blandt verdens ældste kirker i brug. Den nuværende bygning har rødder i 1100-tallet, og kirken har gennem hele sin historie været samlingssted for Gazas lille kristne mindretal – et af de ældste kristne samfund i verden. Kirken blev alvorligt beskadiget i 2023
- Den Store Omari-moské – områdets største og ældste moské, bygget over en byzantinsk kirke, som selv stod på et antikt tempelfundament, med et minaret- og søjleværk fra korsfarer- og mamluktiden. Også den blev svært beskadiget
- Arkæologien – Gaza er et lagkageland af civilisationer. Anthedon, en havneby fra 800 f.Kr., står på UNESCOs tentativliste. Ved Jabalia blev et byzantinsk klostergulv fra 400-tallet fundet med mosaikker af dyr og inskriptioner, og i 2022 dukkede en romersk gravplads med blysarkofager op ved et byggeri. Klosteret Sankt Hilarion (Tell Umm el-Amr), et af Mellemøstens ældste kristne klostre fra 300-tallet, blev i 2024 optaget på UNESCOs verdensarvsliste og samtidig på listen over truet verdensarv
- Pasha-paladset og Qasr al-Basha – en mamlukisk bygning, der senere fungerede som museum for områdets fund, og som fortæller om Gazas rolle under skiftende dynastier
- Håndværk og køkken – Gaza har traditioner for keramik med den karakteristiske røde og sorte lergods, for kurvefletning og for vævning. Køkkenet er kendt som det stærkeste i den palæstinensiske madtradition: zibdiyit gambari – rejer i chili og tomat i en lerskål – sumagiyya med sumak og mangold, og den rigelige brug af dild, chili og hvidløg adskiller det tydeligt fra bakkelandets køkken. Citrus- og olivenlundene var før i tiden områdets kendetegn, og Gaza-jordbærene var en eksportvare
- Befolkningen – godt to millioner mennesker, hvoraf omkring halvdelen er børn. Området har haft en høj uddannelsesgrad, flere universiteter og en levende kunst-, poesi- og musikscene, som blandt andet er blevet formidlet gennem palæstinensiske forfattere og filmskabere, hvis værker er oversat til dansk og andre sprog
Bedste rejsetid
Der er ingen. Området er lukket for besøgende, og der findes ingen lovlig eller sikker måde at rejse dertil på. Denne rubrik hører til i en rejseguide, og netop dét gør den til et præcist udtryk for, hvad Gaza ikke er lige nu.
Klimaet, for fuldstændighedens skyld, er middelhavsklima: milde, fugtige vintre omkring 10-18 grader med det meste af nedbøren fra november til marts, og lange, tørre somre omkring 26-32 grader med høj luftfugtighed fra havet. Landbrugsåret følger citrushøsten om vinteren og olivenhøsten i oktober-november.
Godt at vide
Situationen. Gazastriben har siden 2007 været underlagt en omfattende blokade, og området har oplevet gentagne væbnede konflikter. Krigen, der brød ud i oktober 2023, har medført en humanitær katastrofe af meget stort omfang: titusindvis af dræbte, størstedelen af befolkningen fordrevet, og en gennemgribende ødelæggelse af boliger, hospitaler, vandforsyning, skoler og kulturarv. FN og internationale hjælpeorganisationer har gentagne gange advaret om fødevaremangel og sammenbrud i sundhedsvæsenet. Situationen er fortsat alvorlig og uafklaret.
Dette site tager ikke politisk stilling i konflikten, og vi forsøger ikke at vurdere skyld eller ansvar. Vi konstaterer alene det, der har betydning for denne sides formål: at Gaza er utilgængeligt, at en meget stor del af den kulturarv, siden beskriver, er beskadiget eller borte, og at den befolkning, der bor der, lever under ekstreme forhold.
Vil du forholde dig til området? De realistiske veje går uden om rejsen. Danske og internationale nødhjælpsorganisationer arbejder i og omkring området, og UNESCO og arkæologiske institutioner dokumenterer skaderne på kulturarven. Palæstinensisk litteratur, film og køkken er tilgængeligt i Europa. Og vil man opleve den palæstinensiske kultur på stedet, er det i dag Vestbredden – Betlehem, Jeriko, Nablus, Ramallah – der er den mulige destination, med de forbehold, rejsevejledningen til enhver tid opstiller.
Om oplysningerne på denne side: Beskrivelserne af bygninger og fundsteder bygger på, hvad der historisk har været dokumenteret. Tilstanden i dag kan afvige væsentligt, og oplysninger om ødelæggelser opdateres løbende af UNESCO og andre organisationer. Tjek altid Udenrigsministeriets rejsevejledning på um.dk for den gældende vurdering.
Vores råd: Læs siden som historie, ikke som rejseplanlægning. Gaza har været et krydsfelt mellem Egypten, Middelhavet og Levanten i mere end tre årtusinder, og den historie er værd at kende – uafhængigt af nutidens konflikt. Skal en rejse i regionen planlægges, så orientér dig mod Vestbredden, Israel eller Egypten, og lad rejsevejledningen have det sidste ord.