Tyrkiet er et bylandskab med ét tyngdepunkt og mange modvægte. Istanbul rummer alene omkring 16 millioner mennesker – næsten hver femte tyrker – og suger økonomi og kultur til sig. Alligevel er landet ikke en hovedstad med opland: Ankara blev gjort til hovedstad netop for at flytte magten væk fra Bosporus, og en halv snes andre byer har over en million indbyggere hver.
Geografien deler landet skarpt. Kysterne mod Marmarahavet, Ægæerhavet og Middelhavet er tætbefolkede, grønne og vendt mod Europa; det er her turismen ligger. Det centrale anatolske højland er tørt, køligt om vinteren og præget af gamle karavanebyer som Konya og Kayseri. Sortehavskysten mod nord er regnvåd og tebeplantet, og mod sydøst ligger Mesopotamiens ældste byer – Gaziantep, Şanlıurfa, Mardin – kulturelt nærmere Aleppo end Ankara. Mod øst tager bjergene over, og Erzurum og Van ligger højt.
Man ser derfor ikke Tyrkiet på én rejse. Man vælger en kant: Istanbul og Marmara, Ægæerkysten med antikken, Middelhavet med strandene, Kappadokien og højlandet, eller sydøsten. Få det overordnede billede i guiden til Tyrkiet, og se afstandene i kortet over Tyrkiet.
De store byer
Istanbul
Istanbul er ikke hovedstad og har ikke været det i hundrede år, men er stadig landets hjerte – den eneste by i verden, der ligger på to kontinenter. Sultanahmet samler Hagia Sophia, Den Blå Moské, Topkapı og Basarkvarteret inden for gåafstand, og det er her de fleste bor første gang. Beyoğlu over Det Gyldne Horn er byens moderne halvdel med İstiklal-gaden og restauranterne, og Kadıköy på den asiatiske side er, hvor byen lever uden turister. Regn med mindst tre dage, og brug færgerne – de er både transport og rundtur på Bosporus.
Ankara
Ankara er en planlagt hovedstad fra republikkens første årtier: ministerier, ambassader, brede boulevarder og en studenterbefolkning. Den er ikke en smuk by, og få rejser hertil for byens skyld. Men to steder retfærdiggør en overnatning: Anıtkabir, Atatürks mausoleum, der forklarer det moderne Tyrkiet bedre end nogen bog, og Museet for Anatoliske Civilisationer, hvor hettittisk og frygisk kunst står samlet. Den gamle bydel om citadellet er den eneste del, der føles gammel.
Izmir
Izmir er landets tredjestørste by og den mest afslappede af de store. Kordon-promenaden langs bugten, Kemeraltı-basarens gyder og et sekulært, ungt byliv gør den til et behageligt standkvarter i tre-fire dage. Vigtigst er beliggenheden: Efesos ved Selçuk ligger halvanden times kørsel sydpå, Bergamas akropolis omtrent lige så langt mod nord, og Şirince, Alaçatı og Çeşme er dagsture.
Antalya
Antalya er Middelhavskystens hovedstad og turismens indgangsport, med millionby og international lufthavn. Den gamle bydel Kaleiçi inden for bymuren – romersk havn, osmanniske træhuse, Hadrians port – er langt bedre end rygtet om badebyen antyder, og arkæologisk museum hører til landets bedste. Fra byen er der dagsture til Perge, Aspendos og Termessos, og kysten på begge sider rummer resortbyerne: Lara Beach og Belek mod øst, Kemer og Kumluca mod vest.
Bursa
Osmannerrigets første hovedstad ligger ved foden af bjerget Uludağ en times færgetur og bustur fra Istanbul. Den Grønne Moské og Den Grønne Tyrbe, den overdækkede silkebasar Koza Han og sultanernes grave gør Bursa til den nemmeste måde at se tidlig osmannisk arkitektur på. Byen selv er stor og moderne; man kommer for den historiske kerne og for termalbadene i Çekirge. En overnatning rækker.
Adana og Mersin
Adana er sydens arbejdsby på Çukurova-sletten, kendt for sin kebab, den romerske stenbro over Seyhan og Sabancı-moskeen. Mersin vestpå er havneby med lang strandpromenade og Tarsus, Paulus' fødeby, lige ved. Ingen af dem er rejsemål i sig selv, men de er et uturistet Tyrkiet og en god base østpå.
Gaziantep
Sydøstens største by og landets vigtigste madby: pistacier, baklava og en kobbersmedebasar, der stadig fungerer. Zeugma-mosaikmuseet med mosaikkerne reddet fra Eufrat er et af de bedste arkæologiske museer i landet. Byen er rig, velholdt og let at være i, og den er den naturlige base for sydøsten.
Şanlıurfa
Abrahams by, med karpedammen Balıklıgöl, en labyrintisk basar og et museum bygget om fundene fra Göbekli Tepe, verdens ældste kendte tempelanlæg, der ligger en halv times kørsel nordpå. Urfa er mere religiøst konservativ end vestkysten og bør besøges med det i baghovedet – til gengæld er den en af de byer, hvor man tydeligst mærker Mesopotamien.
Kayseri og Kappadokien
Kayseri er en driftig handelsby under vulkanen Erciyes med lufthavn, citadel og få turister. Den er først og fremmest ankomstby til Kappadokien en time vestpå, hvor Göreme, Uçhisar og Ürgüp ligger mellem feskorstenene. De fleste flyver ind i Kayseri eller Nevşehir og bor i selve klippelandskabet.
Trabzon
Sortehavskystens hovedby, grøn, regnvåd og helt anderledes end resten af landet. Hagia Sophia-kirken ved havet og klippeklosteret Sumela i bjergene sydpå er hovedgrundene, og længere inde ligger højsletterne ved Ayder og Uzungöl. En base, ikke et mål i sig selv.
Erzurum
Østanatoliens store by, 1.900 meter oppe og bidende kold om vinteren. Selçukisk arkitektur af høj klasse – Çifte Minareli Medrese, Yakutiye Medrese – og skiområdet Palandöken lige uden for byen. For de fleste en overnatning på vejen mod Kars, Ani-ruinerne eller Van.
Historiske byer og dagsture
- Edirne – osmannisk hovedstad før Istanbul, tæt ved den bulgarske og græske grænse. Selimiye-moskeen af arkitekten Sinan er den vigtigste bygning i landet efter Hagia Sophia
- Safranbolu – osmannisk købstad med bevarede træhuse i et kuperet landskab mellem Ankara og Sortehavet; hele bykernen er fredet
- Amasya – klippegrave over floden Yeşilırmak og pastelfarvede træhuse på bredden, en af de smukkeste mindre byer i Anatolien
- Mardin – honninggule stenhuse på en klippeafsats med udsigt over den syriske slette; gamle klostre og kirker i oplandet
- Diyarbakır – de sorte basaltmure om den gamle by er blandt verdens længste. En hård og fascinerende by, hvor man bør holde sig orienteret om forholdene inden besøg
- Van – ved Tyrkiets største sø, med Van-fæstningen, urartisk historie og Akdamar-kirken på øen ude i søen
- Konya – Rumis by og Mevlevi-ordenens hjem. Mausoleet med det turkise tårn er et valfartsmål, og byen er landets mest konservative store by. En dag rækker, ofte på vejen mellem Kappadokien og kysten
- Çanakkale – base for Troja og for Gallipoli-slagmarkerne på den anden side af Dardanellerne
- Denizli og Pamukkale – de hvide kalkterrasser og den antikke by Hierapolis ovenpå; Denizli er transportbyen, Pamukkale landsbyen man bor i
- Eskişehir – ung universitetsby med kanaler, cafeer og meerskumshåndværk, næsten ukendt blandt udlændinge
- Antakya – det gamle Antiokia i Hatay, med romerske mosaikker og et køkken påvirket af Levanten. Byen blev hårdt ramt af jordskælv; undersøg situationen inden en rejse dertil
Kystbyerne, hvor man bor for at bade
Middelhavs- og Ægæerkysten har en række byer, der først og fremmest er feriesteder. De ligger tæt nok på hinanden til at kunne kombineres med en kulturby:
- Alanya – borgbjerget, Kleopatra-stranden og den længste danske ferietradition i landet
- Manavgat og Side – en almindelig tyrkisk markedsby med vandfald og flod, og få kilometer derfra et antikt tempel ude ved vandet
- Marmaris – naturhavn omgivet af fyrreskov, udgangspunkt for blå sejlads langs den tyrkiske riviera
- Bodrum og Gümbet – korsridderborgen og en halvø, hvor hver bugt har sin egen stemning
- Kemer, Belek, Lara Beach og Kumluca – Antalyas nabobyer mod øst og vest, fra golfresort til lykisk klippekyst
Fethiye, Kaş og Kalkan længere vestpå hører til samme slags, men er mindre og mere rettet mod vandrere og sejlere end mod pakkerejsende.
Sådan binder du dem sammen
Afstandene er store, og indenrigsfly er tyrkernes normale løsning: Istanbul til Antalya, Izmir, Kayseri, Trabzon eller Gaziantep tager cirka halvanden time i luften mod otte til seksten timers kørsel. Nattebusser dækker næsten alt og er komfortable. Højhastighedstoget forbinder Istanbul, Eskişehir, Ankara og Konya.
Tre logiske rundrejser: Istanbul, Bursa og Edirne på en uge inden for Marmara. Izmir med Efesos, Bergama og Pamukkale, eventuelt videre til Bodrum og Marmaris, på ti dage. Eller Kappadokien fra Kayseri over Konya til Antalya-kysten. Sydøsten – Gaziantep, Şanlıurfa, Mardin – er en rejse for sig.
Vores råd: Læg Istanbul først eller sidst, aldrig i midten. Byen kræver energi, og den overskygger alt, hvad der kommer umiddelbart efter.
Se mere i guiden til Tyrkiet og i kortet over Tyrkiet.