Adana

Adana er Tyrkiets femtestørste by med omkring 1,8 millioner indbyggere og hovedstad i Çukurova – den enorme, frugtbare slette mellem Taurusbjergene og Middelhavet, hvor bomuld, citrusfrugter og majs vokser i et af Tyrkiets varmeste klimaer. Byen ligger på begge sider af floden Seyhan, ca. 50 km fra kysten, og den er først og fremmest en arbejdsby: handel, landbrug, industri. Turister kommer sjældent for Adanas skyld – de kommer for maden, for at skifte fly, eller fordi de er på vej mod Kappadokien eller Antakya.

Men Adana belønner den, der bliver et døgn. Byen har været beboet i mindst 4.000 år, den lå ved Silkevejens vestlige gren, og romerne, armenierne, seldsjukkerne, mamelukkerne og osmannerne har alle sat aftryk. Og så er den – uden nogen form for beskedenhed – Tyrkiets gastronomiske hovedstad for kød.

Adana kebab og køkkenet

Adana kebabı er byens vigtigste eksportvare: håndhakket lammekød med halefedt og rød peber, klasket på et bredt fladt spyd og grillet over trækul. Den serveres på tyndt lavaş-brød med grillet peber og tomat, løg med sumak og masser af persille. Den ægte version er beskyttet af en geografisk betegnelse og skal laves med hakkekniv, ikke maskine. Bestil den acılı (stærk) – den milde hedder Urfa kebab og er en anden ret.

Til kebabben drikker man şalgam – en kold, mørkerød, syrlig-salt saft af syltede lilla gulerødder og roer. Den smager forfærdeligt første gang og uundværligt tredje gang. Og til dessert taş kadayıf eller den lokale bici bici, en iskold sommerdessert af knust is, rosenvandssirup og stivelsesterninger, der sælges fra vogne på gaden i juli.

Andre lokale klassikere: şırdan (fyldt lammemave – for de modige), analı kızlı (bulgurkugler i suppe), humus serveret varmt med smør og morgenmåltidet af ciğer (grillet lever) med løgsalat, som Adana spiser tidligt om morgenen.

En kebab-middag på en god lokal restaurant koster 70-130 kr. inklusive meze og brød.

Det skal du se

• Taşköprü – stenbroen over Seyhan, opført i romersk tid (traditionelt tilskrevet Hadrians tid) og i brug i næsten 1.800 år. Fjorten af de oprindelige 21 buer står endnu. I dag er den fodgængerbro, og en aftentur over den, når byen tænder lyset, er Adanas smukkeste gratis oplevelse
• Sabancı Merkez Camii – Tyrkiets største moske, indviet i 1998 og bygget af industrifamilien Sabancı i klassisk osmannisk stil med seks minaretter og plads til omkring 28.000 bedende. Den ligger direkte ved floden, og kombinationen med den romerske bro i forgrunden er byens signaturbillede. Besøgende er velkomne uden for bønnetiderne; kvinder skal dække hår, alle dækker ben
• Ulu Camii fra 1541 – den gamle store moske i sort-hvid stribet sten i mameluk-stil, langt mere intim end sin store nabo, med smukke İznik-fliser i mausoleet
• Büyük Saat Kulesi – urtårnet fra 1882 midt i den gamle basargade, 32 meter højt. Omkring det ligger Kazancılar Çarşısı, kobbersmedenes basar, hvor der stadig hamres
• Adana Museum i en ombygget gammel fabrik – stort, moderne og med en fremragende samling fra Çukurovas hittitiske, romerske og byzantinske fortid, blandt andet en romersk sarkofag med Achilleus-motiv
• Seyhan-søen nord for byen, opdæmningssøen med parker og fiskerestauranter langs bredden. Byens folk tager herud om aftenen for at slippe for varmen

Ud af byen

Çukurova er tæt pakket med historie, og de fleste steder ligger inden for en times kørsel:

• Varda-broen (Alman Köprüsü) ca. 65 km nordvest ved Karaisalı – en tysk-bygget jernbaneviadukt fra 1912, der spænder 172 meter over en kløft i 98 meters højde. Den fik verdensberømmelse som åbningsscene i James Bond-filmen Skyfall. Der er en udsigtsplatform, og togene kører stadig over
• Karatepe-Aslantaş ca. 100 km nordøst – et hittitisk fæstningsanlæg fra 700-tallet f.Kr. i en fyrreskov ved en sø, med relieffer og en tosproget indskrift, der var nøglen til at tyde det luwiske hieroglyfskrift. Et af Tyrkiets smukkest beliggende oldtidsanlæg
• Anavarza ca. 70 km nordøst – en romersk by med en 2.700 meter lang triumfgade, akvædukt og en middelalderborg på klippen ovenover. Næsten helt uden besøgende
• Tarsus ca. 40 km vestpå – apostlen Paulus' fødeby, med Kleopatra-porten, Paulus-brønden og et vandfald midt i byen
• Yumurtalık og Karataş ved kysten – Adanas egne badebyer. De er beskedne og ikke i klasse med kysten længere vest på, men gode nok til en eftermiddag
• Antakya (Hatay) ca. 190 km sydøst, og Mersin ca. 70 km vest – læs mere i vores guide til Mersin

Praktisk

Adana har egen lufthavn (ADA) tæt på centrum med indenrigsfly fra Istanbul og Ankara og enkelte internationale ruter; en ny storlufthavn for regionen er undervejs. Der er hurtigtog og natbusser til det meste af landet, og en enkelt metrolinje i byen, men taxa og dolmuş er det praktiske valg.

Varmen er det vigtigste at forstå ved Adana. Juli og august ligger typisk på 36-40 grader med høj luftfugtighed fra sletten, og det er ikke sightseeing-vejr. Byen er langt mere behagelig i april-maj og oktober-november med 22-30 grader. Vinteren er mild – 10-15 grader – og regnfuld. Se mønstrene i vores oversigt over vejret i Tyrkiet.

Ærligt forbehold: Adana er ikke en smuk by. Den er trafikeret, betonpræget og larmende, og der er få skilte på engelsk. Man kommer hertil for maden, for tre-fire konkrete seværdigheder og for at se et Tyrkiet, der ikke er indrettet på gæster. Med de forventninger er byen en fornøjelse.

Overblik over hele landet finder du i vores guide til Tyrkiet.

Vores råd: Ankom om eftermiddagen, spis ciğer til morgenmad næste dag, brug formiddagen på Ulu Camii, urtårnet og basaren, gå over Taşköprü i solnedgangen med Sabancı-moskeen som baggrund – og kør ud til Varda-broen og Karatepe dagen efter. To døgn er nok, og de er godt givet ud.