Marmaris

Marmaris ligger, hvor Ægæerhavet og Middelhavet møder hinanden, i en næsten lukket naturhavn omgivet af stejle, fyrreklædte bjerge. Det er den beliggenhed, der gør byen: bugten er så beskyttet, at den har været flådehavn siden oldtiden, og skoven går helt ned til vandkanten, så luften lugter af harpiks selv midt i højsommeren. Byen har omkring 40.000 fastboende – og mangedobler sig fra maj til oktober.

Stedet hed i oldtiden Physkos og var en havn i det kariske rige. Den nuværende by er formet af én begivenhed: i 1522 samlede sultan Süleyman den Prægtige en flåde på omkring 400 skibe her før erobringen af Rhodos, og han lod bygge en lille borg over havnen. Den folkelige forklaring på navnet – at sultanen sagde "mimarı as", "hæng arkitekten", da han så, hvor beskeden borgen var – er sikkert opdigtet, men den fortælles stadig med glæde.

Byen, borgen og havnen

Borgen (Marmaris Kalesi) ligger på knolden mellem den gamle bydel og havnen og rummer i dag et lille bymuseum med amforaer, mønter og fund fra bugten. Den er ikke stor, og entréen er lav, men gårdrummet og udsigten ud over marinaen og bugten er turen værd – især sidst på dagen.

Under borgen ligger Kaleiçi, den gamle bydel: en håndfuld brolagte gyder med hvide huse, bougainvillea, små restauranter og butikker. Området er langt mindre end i de fleste tyrkiske kystbyer og gennemrestaureret, men det er stadig den mest charmerende del af Marmaris.

Netsel Marina ved siden af er en af Tyrkiets største lystbådehavne med plads til omkring 700 både, og promenaden herfra og hele vejen rundt om bugten er byens rygrad. Om aftenen går alle her: familier med is, sælgere med ballonlys, gulet-kaptajner der forsøger at fylde morgendagens tur. Det er behageligt og fuldstændig ufarligt.

Basaren i midtbyen sælger tæpper, læder, kopivarer og krydderier. Salgstonen er direkte og til tider trættende – et venligt, bestemt nej er det eneste, der virker. Købmændene er dygtige, og kvaliteten på tæpper og læder kan sagtens være god, men prisen er altid til forhandling, og udgangspunktet er sat højt.

Bar Street – og hvordan man forholder sig til den

Barlar Sokağı er Marmaris' mest omtalte og mest omdiskuterede adresse: en gade med klubber side om side, høj musik fra ti om aftenen til langt ud på morgenen og et publikum, der især er britisk og ungt. I juli og august er den overfyldt og larmende.

Man skal ikke lade det bestemme sit indtryk af byen – men man skal tage højde for det, når man booker hotel. Bor du inden for et par hundrede meter af gaden, sover du ikke før klokken fire i højsæsonen. Vil du have nattero, så vælg İçmeler, Turunç eller den nordlige del af Uzunyalı.

Strandene

Marmaris' egen bystrand, Uzunyalı ("Long Beach"), strækker sig flere kilometer langs promenaden. Den er praktisk og har alt inden for rækkevidde, men sandet er groft og gråt, vandet er ikke krystalklart så tæt på havnen, og der er tæt pakket med solsenge i sæsonen.

De bedre strande ligger uden for byen:

• İçmeler – 8 km sydvest, en selvstændig ferieby ved foden af bjergene med finere sand, klarere vand og en langt roligere tone. Mange danske og britiske familier vælger İçmeler frem for Marmaris af netop den grund. Dolmuş kører hele døgnet i sæsonen, og der går også vandtaxa langs kysten
• Turunç – 20 km sydpå ad en snoet bjergvej, en lille bugt med kiselstrand, klart vand og en enkelt gade. Stille og smuk
• Kumlubükü og Amos – små bugter længere ude på halvøen, med ruinerne af den antikke by Amos på klippen ovenfor
• Sedir-øen (Kleopatras ø) i Gökova-bugten – berømt for sit sand, der består af små, runde, hvide korn, som ifølge legenden blev sejlet hertil fra Egypten til Kleopatra. Sandet er fredet: man må ikke lægge håndklæde direkte på det, ikke tage et eneste korn med, og man skal skylle sig i bruserne, når man forlader stranden. Overtrædelser koster bøde. Turen går med båd fra Çamlı, ca. en times kørsel

Blå sejlads og bådture

Marmaris er sammen med Bodrum og Fethiye et af de vigtigste udgangspunkter for mavi yolculuk – den blå sejlads med traditionelle træskibe, gulets. En uges tur langs Gökova-bugten eller mod Fethiye med overnatning i bugter, hvor der ikke findes veje, er den bedste oplevelse, kysten kan give. Prisen for en uge i delt kahyt ligger typisk i 4.000-8.000 kr. per person inkl. mad, afhængigt af standard og sæson.

Har du kun en dag, findes der dagsture til bugterne omkring Marmaris med badestop, frokost om bord og som regel et stop ved en mudder- eller svovlkilde. Kvaliteten svinger meget – vælg en båd med få pladser frem for de store partybåde, hvis du vil have ro.

Fra havnen sejler også katamaranfærgen til Rhodos, ca. 50-90 minutter afhængigt af fartøj. Grækenland er EU og Schengen, så husk pas; tur/retur på en dag er muligt, men man skal have styr på afgangstiderne, og der er færre afgange uden for højsæsonen.

En billigere og ofte bedre variant af bådlivet er dolmuş-bådene langs kysten: små passagerbåde, der pendler mellem Marmaris, İçmeler og Turunç til fast pris og med udsigt hele vejen. De er hurtigere end bussen i myldretiden og langt smukkere at rejse med.

Udflugter i land

• Dalyan ca. 75 km – en flodby med de spektakulære lykiske klippegrave hugget ind i bjergsiden, ruinerne af Kaunos og İztuzu-stranden, en 4,5 km lang sandtange, der er et af Middelhavets vigtigste ynglesteder for uægte karetteskildpadde. Beskyttet område med adgangsregler om natten
• Datça-halvøen – en 70 km lang, tynd landtange med mandeltræer, små bugter og ude på spidsen ruinerne af Knidos, hvor to have mødes. Køreturen er langsom og smuk
• Bozburun – landsbyen, hvor gulets stadig bygges i træ på stranden
• Pamukkale ca. 230 km – de hvide kalkterrasser og Hierapolis. En lang dagstur, men mange gør det
• Marmaris Nationalpark – de fyrreklædte bjerge, der omkranser bugten, er fredet område med vandreruter og udsigtspunkter. Store dele brændte under skovbrandene i 2021 og er under genplantning; de nordlige og vestlige ruter er upåvirkede og gode at gå i foråret

Praktisk

Nærmeste lufthavn er Dalaman (DLM) ca. 95 km væk, ca. 1,5 times transfer; Bodrum (BJV) ligger ca. 3 timer nordpå. Der er direkte charter- og ruteafgange fra Skandinavien i sommersæsonen.

Sæsonen er lang: maj-juni og september-oktober er de bedste måneder med 25-31 grader, badevand på 22-26 grader og plads på strandene. Juli-august giver 33-36 grader, fugtig varme og fyldte gader. Havet er varmest i august-september (26-28 grader) og badevenligt langt ind i oktober. Vinteren er mild og våd – Marmaris er en af Tyrkiets mest nedbørsrige kystbyer om vinteren, og en del af byen lukker ned fra november til april. Se detaljerne i vores guide til vejret i Tyrkiet.

Prisniveauet er lavere end i Sydeuropa: en middag med meze og fisk 150-300 kr., en simpel kebab 60-90 kr. Kortbetaling er udbredt; tag lidt kontanter til dolmuş og markeder. Byens signaturprodukt er çam balı, fyrretræshonning fra Marmaris-skovene – mørk, harpiksagtig og en af verdens bedste. Køb den hos en producent, ikke i en turistbutik.

Ærligt forbehold: Marmaris har både en fin naturhavn og en overfyldt højsæson, og de to ting kæmper om pladsen. Vælg måned og bydel med omhu, så er det en af Tyrkiets bedste kystdestinationer. Vil du sammenligne med den anden danskerklassiker på kysten, så læs vores guide til Alanya – og overblikket i vores guide til Tyrkiet.

Vores råd: Bo i İçmeler eller nordenden af Uzunyalı, ikke ved Bar Street. Brug én dag på en lille bådtur i Gökova-bugten, én på Dalyan og İztuzu, og gå op i borgen sidst på eftermiddagen. Rejs i slutningen af september, hvis du kan – vandet er varmest, priserne er faldet, og byen har fået sin ro igen.