Stednavnsordbog: D

D er bjergenes bogstav. Tyrkisk dağ, arabisk djebel og keltisk dun dækker tilsammen bjergene fra Atlanterhavet til Kaukasus, og hertil kommer nordisk dal, som er deres modstykke. D rummer også nogle af de mest brugte led i Asien: persisk darya for det store vand, tibetansk dzong for klosterfæstningen og sanskrit-arven desh for "land".

Ordbogen forklarer de tilbagevendende geografiske ord i stednavne verden over. Se de øvrige bogstaver, blandt andet stednavnsordbog C og stednavnsordbog E, og oversigten over landenavne.

Opslag på D

• dağ, dagh (tyrkisk, aserbajdsjansk) – bjerg. Ağrı Dağı er tyrkernes navn på Ararat, Uludağ ved Bursa, Kaçkar Dağları ved Sortehavet i Tyrkiet.
• dal, dale, tal (nordisk, engelsk, tysk) – dal. Dalarne i Sverige, Yorkshire Dales, Neandertal. Tysk tal er samme ord – og gav os ordet daler og dermed dollar.
• dam, damm (hollandsk, nordisk) – dæmning. Amsterdam er dæmningen over Amstel, Rotterdam dæmningen over Rotte, Schiedam over Schie.
• dar (arabisk) – hus, bolig, "landet hvor". Dar es Salaam i Tanzania betyder "fredens hus"; Brunei Darussalam det samme.
• darya, daryā (persisk) – hav eller stor flod. Amu Darya og Syr Darya i Centralasien, Daryacheh for sø i Iran.
• delta (græsk) – flodmunding med forgreninger, opkaldt efter det græske bogstav Δ. Donaudeltaet i Rumænien, Nildeltaet i Egypten.
• deniz (tyrkisk) – hav. Akdeniz er "det hvide hav" – tyrkernes navn på Middelhavet – og Karadeniz "det sorte hav".
• dere (tyrkisk) – dal, bæk. Göreme-egnens dere-navne i Kappadokien.
• desh, deś (hindi, bengali, sanskrit) – land, egn. Bangladesh er "bengalernes land"; Uttar Pradesh er "den nordlige delstat".
• djebel, jebel, gebel (arabisk) – bjerg. Djebel Toubkal i Atlasbjergene i Marokko, Jebel Ali ved Dubai, Gebel Musa på Sinai.
• do, dao (koreansk, kinesisk 岛) – ø. Jeju-do i Sydkorea, Qingdao ("den grønne ø").
• dong (kinesisk 东) – øst. Shandong, Dongbei. Modstykket er xi, vest.
• dorf, dorp, thorpe, torp (germansk, nordisk) – landsby. Düsseldorf, Kaapsedorp, Scunthorpe, og de mange danske og svenske -torp/-rup-navne.
• drift (afrikaans) – vadested. Rorke's Drift i Sydafrika.
• dun, dún, down (gælisk, irsk) – befæstet høj, fæstning. Dundee, Dunedin i New Zealand, Dún Laoghaire ved Dublin. Samme rod ligger i Lyon (romernes Lugdunum) og formentlig i London.
• duin, dune, düne (hollandsk, fransk, tysk) – klit. Dune du Pilat ved Arcachon, Duinbergen.
• dzong (tibetansk, dzongkha) – klosterfæstning. Punakha Dzong og Paro Dzong i Bhutan – bygninger der stadig fungerer som både kloster og amtsgård.
• daryacheh (persisk) – sø. Daryacheh-ye Urmia i det nordvestlige Iran.
• darreh (persisk) – dal, kløft.
• dasht (persisk) – slette, ørken. Dasht-e Kavir og Dasht-e Lut, Irans to store ørkener.
• derry, doire (irsk) – egelund. Derry/Londonderry, Derrybeg.
• desierto, deserto (spansk, portugisisk) – ørken. Desierto de Atacama i Chile.
• deich (tysk) – dige. Deichhausen og de mange dige-navne langs Nordsøkysten i Tyskland.
• diu, dvipa (sanskrit) – ø. Lakshadweep ("de hundrede tusind øer") og Maldiverne har begge roden i sig – se Maldiverne.

Tema: bjerget på fem sprog

Prøv at trække en linje fra Marokko til Kaukasus. Undervejs skifter ordet for bjerg fire gange, men landskabet er det samme. I Marokko og Nordafrika hedder det djebel. I Levanten stadig jebel, med lokal udtale gebel i Egypten. Fra Anatolien og østpå tager tyrkisk over med dağ, som du ser i Ağrı Dağı, Süphan Dağı og hundredvis af andre. I Iran og Afghanistan kommer persisk kuh (Damavand, Hindukush), og i Centralasien tadsjikisk og kirgisisk too/tau.

Det interessante er, at det samme bjerg ofte har flere navne på én gang – ét på det sprog, der tales i dalen mod nord, og et andet i dalen mod syd. Ararat er Ağrı Dağı på tyrkisk og Masis på armensk. Everest er Chomolungma på tibetansk og Sagarmatha på nepalesisk. På et kort kan det se ud som tre forskellige bjerge.

Tema: de nordiske dal- og dæmningsnavne

Dal er et af de mest gennemsigtige nordiske led. Det siger, hvad det er, og det bruges stadig produktivt: Dalarne, Gudbrandsdalen, Setesdal, Österdalarna. I England blev ordet til dale, hvor de nordiske bosættere kom – Wensleydale, Swaledale – mens de angelsaksiske egne bruger vale og dene. En dalgang på et engelsk kort kan altså fortælle, hvem der bosatte sig der for tolv hundrede år siden.

Dam er derimod nederlandsk ingeniørkunst gjort til navn. Amsterdam, Rotterdam, Schiedam, Edam, Zaandam, Maasdam – hver eneste er en dæmning i en flod, og bag dæmningen voksede byen. Sammen med -polder, -sluis og -dijk tegner de et kort over et land, der er bygget frem for fundet. Se også vores side om Holland og om Amsterdam.

Vores råd: I Tyrkiet er dağ nøglen til at forstå vejnettet. Når vejen mellem to kystbyer ser kort ud på kortet, men der står et Dağları imellem, skal du regne med at fordoble køretiden – bjergkæderne løber parallelt med kysterne, og passene er både lange og langsomme. Gå videre til stednavnsordbog E eller tilbage til stednavnsordbog C.