Düsseldorf

Düsseldorf er Nordrhein-Westfalens hovedstad og Tysklands mest velklædte by – en handels- og modeby med 650.000 indbyggere, hvor Rhinen deler byen i to, og hvor rivaliseringen med naboen Köln 40 km sydpå er en hel folkesport. Køln har domkirken og folkeligheden; Düsseldorf har pengene, kunsten og en Altstadt, der efter mørkets frembrud forvandler sig til noget nær et byfest-område. Byen er kompakt, velfungerende og overraskende grøn, og den er blevet en oplagt storbyweekend for danskere, fordi der er direkte fly fra både København og Billund til Düsseldorf Lufthavn – knap ti minutter med S-tog fra centrum.

Kører du selv, er der cirka 550 km og fem til seks timers kørsel fra den danske grænse ad A7 og A1. Motorvejsnettet omkring Ruhr-området er tæt trafikeret, så læg turen uden om myldretiden.

Altstadt og altbier

Düsseldorfs gamle bydel er kun omkring en halv kvadratkilometer stor, men rummer nogle hundrede værtshuse, barer og restauranter – deraf kælenavnet "den længste bardisk i verden". Det lyder som en turistfælde, og i weekenderne kan visse gader også være det, men kernen er ægte: de fire traditionelle husbryggerier, hvor byens altbier stadig brygges på stedet.

Altbier er mørk, overgæret og maltet – tættere på en engelsk ale end på pilsner. Den serveres i små, cylindriske 0,2-liters glas, og en køber (Köbes) i blåt forklæde sætter et nyt glas foran dig, så snart det gamle er tomt, og noterer med blyantstreger på bakken. Vil du stoppe, lægger du din bakke på glasset. De fire klassikere er Uerige (den mest markante og bitre), Zum Schlüssel, Füchschen og Schumacher – prøv gerne mindst to, forskellen er tydelig. En øl koster ca. 20-25 kr.

Rundt om barerne ligger Marktplatz med rytterstatuen af kurfyrst Jan Wellem, Schlossturm (alt der er tilbage af byens slot) og St. Lambertus med det skæve, snoede kirkespir. Og så er der Bolkerstraße, hvor Heinrich Heine blev født i 1797 – digteren byen længe havde et anstrengt forhold til, og som nu har både museum og universitet opkaldt efter sig.

Königsallee og Rheinuferpromenade

Königsallee – "Kö" – er Tysklands mest berømte indkøbsgade: en kanal fra byens gamle voldgrav med kastanjetræer på begge sider, luksusbutikker på østsiden og kontorer og caféer på vestsiden. Selv hvis du ikke skal købe noget, er promenaden langs vandet en fin spadseretur, og de overdækkede passager Kö-Bogen og Kö-Galerie er arkitektonisk interessante i sig selv. Nordenden munder ud i Hofgarten, en engelsk landskabspark der fører videre til Rhinen.

Rheinuferpromenade er byens bedste idé i nyere tid: I 1990'erne blev den firesporede motortrafikvej langs floden lagt i tunnel, og oven på tunnelen anlagde man en bred, trappeformet promenade med lindetræer og udeservering. På en solskinsdag i maj er den fyldt med mennesker fra formiddag til sent, og udsigten over Rhinen mod Medienhafen er byens smukkeste.

Medienhafen og Rheinturm

Den gamle handelshavn syd for centrum er omdannet til Medienhafen – et arkitekturkvarter, hvor de gamle kajkanter og kraner står side om side med markante nybyggerier. Blikfanget er Neuer Zollhof, Frank Gehrys tre bølgende bygninger i hvidt puds, rødlig tegl og poleret rustfrit stål, som spejler hinanden i havnebassinet. Det er blevet Düsseldorfs signaturmotiv og bedst i eftermiddagslys.

Ved siden af står Rheinturm, 240 meter højt fjernsynstårn med udsigtsplatform og roterende restaurant. Tårnets lodrette række af runde vinduer er verdens største digitale ur – en lyskolonne, der viser klokkeslæt, hvis man kan læse den. Adgang til platformen koster ca. 75 kr., og på en klar dag ser man helt til Køln.

Kunst, japanere og slotte

Düsseldorf har en usædvanlig stærk kunstscene, forankret i det legendariske kunstakademi, hvor Joseph Beuys, Gerhard Richter og Bernd og Hilla Becher underviste.

• K20 og K21 (Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen) – K20 ved Grabbeplatz har en af verdens fineste Paul Klee-samlinger plus Picasso, Matisse og Beuys; K21 i det gamle landdagshus viser samtidskunst, blandt andet Tomás Saracenos gigantiske netinstallation under glaskuplen
• Museum Kunstpalast – bredt spænd fra gamle mestre til et enestående glasmuseum
• NRW-Forum – fotografi og popkultur

Düsseldorf har desuden Europas største japanske samfund – omkring 8.000 mennesker, tiltrukket af japanske firmaers europæiske hovedkvarterer. Omkring Immermannstraße ved hovedbanegården ligger ramen-restauranter, boghandler og supermarkeder i et kvarter, der kaldes Lille Tokyo, og køen foran de bedste nudelsteder er reel. EKO-Haus i Niederkassel er et rigtigt japansk tempel med have, og Japan-Tag i maj eller juni afsluttes med et stort fyrværkeri over Rhinen, som trækker hundredtusinder.

Længere ude ligger Schloss Benrath i syd – et lyserødt rokoko-lystslot fra 1770'erne med spejlbassin, park og et fint museum for europæisk havekunst. Nordpå ligger Kaiserswerth med ruinerne af Barbarossas kejserpfalz direkte ved floden, og en flodfærge over til den anden bred. Begge nås med U-bahn på under en halv time.

Praktisk og bedste rejsetid

Prisniveauet ligger under det danske, men Düsseldorf er en af Tysklands dyrere byer: ca. 130-200 kr. for en hovedret, ca. 900-1.500 kr. for et dobbeltværelse – dog markant mere, når der er messe i byen, hvilket der ofte er. Tjek messekalenderen, før du booker; en messeuge kan tredoble hotelpriserne. Offentlig transport (U-bahn, sporvogn, bus) er velfungerende, og en dagsbillet koster ca. 60 kr.

Maj til september er bedst, med udeservering langs Rhinen og festivaler. Karnevallet kulminerer i februar med Rosenmontag-optoget, som er blandt Tysklands største – men book måneder i forvejen. Størst folkefest er Größte Kirmes am Rhein i juli, et enormt tivoli på engene i Oberkassel med fyrværkeri.

Et oplagt sidespring: Neandertal ved Mettmann, cirka 20 minutter med tog, hvor neandertalmennesket blev fundet i 1856 – museet er velfortalt og fungerer godt for familier.

Se også vores guider til Tyskland, Köln og Bonn.

Vores råd: Start ved Rheinturm i eftermiddagssolen, gå promenaden nordpå til Altstadt, og lad aftenen gå med at drikke altbier stående i to-tre forskellige husbryggerier – det er sådan byens egne gør det, og det er billigere og sjovere end at sætte sig til bords.