Bonn

Bonn er byen, der i fyrre år var Vesttysklands hovedstad – og som siden hovedstadsflytningen til Berlin i 1999 stille og roligt er blevet noget langt mere behageligt: en universitetsby ved Rhinen med 330.000 indbyggere, et af Tysklands stærkeste museumsstrøg og Beethovens fødehjem midt i den gamle bykerne. Byen ligger dér, hvor Rhinen forlader bjergene og breder sig ud mod den nordtyske slette, og det giver Bonn en beliggenhed, de fleste tyske byer må misunde: Fra centrum er der cirka en halv time til vinbjergene, tyve minutter til Siebengebirges skovklædte toppe og en halv time med tog til Köln.

Fra den dansk-tyske grænse er der omkring 600 km og cirka seks timers kørsel ad A7 og A1 – Bonn ligger altså i den afstand, hvor man deler turen over to dage eller flyver til Köln/Bonn Lufthavn, som ligger midt mellem de to byer.

Beethoven

Ludwig van Beethoven blev født i Bonn i december 1770 og boede i byen, til han som 22-årig rejste til Wien. Beethoven-Haus i Bonngasse 20 er det eneste bevarede af hans barndomshjem og i dag et af Europas fineste komponistmuseer: originale manuskripter, hans sidste flygel, hørerørene fra de år, hvor døvheden tog over, og det lille loftskammer, hvor han efter traditionen kom til verden. Museet er kompakt og kan ses på halvanden time.

Byen bruger arven aktivt. Beethovenfest fylder september og oktober med koncerter i kirker, koncerthuse og private gårde, og bronzestatuen på Münsterplatz fra 1845 er stadig byens naturlige mødested. På Alter Friedhof, den gamle kirkegård ti minutters gang fra centrum, ligger Robert og Clara Schumann begravet – en stille, romantisk park af en kirkegård, som de fleste turister går forbi.

Det gamle regeringskvarter

Det, der gør Bonn særligt, er sporene efter Bundesrepublikken. Regeringskvarteret syd for centrum er bevaret næsten intakt, og en afmærket rute – Weg der Demokratie, Demokratiets Vej – forbinder de vigtigste bygninger med informationstavler. Undervejs kommer du forbi det gamle Bundeshaus, hvor Forbundsdagen sad fra 1949, kanslerbungalowen, som Ludwig Erhard fik tegnet i 1964 og som senere husede Willy Brandt og Helmut Kohl, samt Villa Hammerschmidt og Palais Schaumburg. Højhuset Langer Eugen, hvor forbundsdagsmedlemmerne havde kontorer, huser i dag FN's Bonn-campus – byen er blevet et internationalt organisationscenter med blandt andet FN's klimasekretariat.

Haus der Geschichte er kvarterets stjerne og et af Tysklands bedst besøgte museer: en gennemarbejdet udstilling om tysk historie fra 1945 til i dag, med Adenauers Mercedes, DDR-hverdagsting og Murens fald. Gratis adgang, og let et par timer værd.

Museumsmeile og resten af byen

Langs Friedrich-Ebert-Allee ligger fire museer på stribe:

• Haus der Geschichte – efterkrigstidens Tyskland, gratis
• Kunstmuseum Bonn – tysk kunst efter 1945 og Europas vigtigste samling af August Macke, ekspressionisten der boede i Bonn og faldt i Første Verdenskrig
• Bundeskunsthalle – store internationale særudstillinger, ofte det mest ambitiøse i regionen
• Museum Koenig – zoologisk museum, hvor Det Parlamentariske Råd i 1948 holdt sit åbningsmøde og skrev grundloven; giraffen stod der allerede dengang

I selve byen er Münsterbasilikaen fra 1000-1200-tallet med sin romanske korsgang byens ældste bygning, og Kurfürstliches Schloss, det lyserøde barokslot, er i dag universitetets hovedbygning – gå igennem parken foran den. Fra slottet fører Poppelsdorfer Allee i lige linje til Poppelsdorfer Schloss med botanisk have, hvor kæmpevandliljen og de tropiske drivhuse er værd at kigge ind til.

Og så er der kirsebærblomsterne. I Heerstraße og de omkringliggende gader i Altstadt danner japanske prydkirsebær et lyserødt tunneltag i cirka to uger i april. Det er blevet et internetfænomen, og gaden er tætpakket i blomstringsperioden – kom tidligt om morgenen, ellers fotograferer du mest andre turister.

Ud af byen: Rhinen og Siebengebirge

Bonn er den naturlige nordlige indgang til Rhindalen. Fra anløbsbroerne ved Brassertufer sejler både op ad floden, og allerede efter et kvarter dukker Drachenfels op på østbredden ved Königswinter – klippen med borgruinen, hvor Siegfried ifølge sagnet dræbte dragen. Drachenfelsbahn fra 1883 er Tysklands ældste tandhjulsbane og kører op til udsigten over Rhinen, Bonn og Siebengebirges syv skovklædte toppe. Det er en klassisk halvdagstur og fungerer fint med børn.

Sydpå fortsætter Rhinen mod vinbyerne og Loreley; nordpå ligger Køln en halv time væk med sin domkirke. Har du bil, er Ahrdalen vest for byen en smuk sidevej med rødvinsmarker på stejle skifterskråninger.

Mad, øl og priser

Bonn ligger i Rheinland, og køkkenet er derefter: Rheinischer Sauerbraten med rosiner og rødkål, Halver Hahn (rugbrød med gouda – ikke en halv kylling, som navnet lover) og Himmel un Ääd, kartoffelmos med æblemos og blodpølse. Til det drikkes kølsch fra Køln eller byens eget Bönnsch, en let uklar overgæret øl, som serveres i smalle glas. Bonn er i øvrigt Haribos fødeby – vingummifabrikken blev grundlagt her i 1920.

Prisniveauet ligger under det danske. Regn med ca. 120-180 kr. for en hovedret, ca. 35 kr. for en øl og ca. 800-1.200 kr. for et dobbeltværelse. Byen er kompakt nok til at gå i, og en Bonn-Regio-billet dækker bus, sporvogn og tog til Køln.

Bedste rejsetid

April for kirsebærblomster, maj-september for udeliv langs Rhinen og september-oktober for Beethovenfest og vinhøst i Ahrdalen. Karnevallet i februar er mindre og mere hyggeligt end i Køln – og lettere at få hotel til. Vinteren er grå og mild, men museerne er indendørs, og julemarkedet på Münsterplatz er stemningsfuldt uden at være overrendt.

Se også vores guider til Tyskland, Köln og Frankfurt.

Vores råd: Brug en hel dag på Museumsmeile og Demokratiets Vej – det er den bedste enkeltstående indføring i moderne tysk historie, du kan få nogen steder – og gem eftermiddagen efter til Drachenfels, hvor udsigten over Rhinen sætter hele byens beliggenhed på plads.