Harzen

Harzen er Nordtysklands eneste rigtige bjerge – en skovklædt højderyg på cirka 2.200 kvadratkilometer, der rejser sig brat op af den nordtyske slette og deler sig mellem delstaterne Niedersachsen, Sachsen-Anhalt og Thüringen. Højeste punkt er Brocken på 1.141 meter, og selvom det ikke er alperne, føles overgangen dramatisk: På en time kører man fra fladt agerland ind i tågede granskove, dybe kløfter og bindingsværksbyer, der ser ud, som var de klippet ud af et eventyr.

For danskere er Harzen en af de mest oplagte korte bilferier syd for grænsen. Fra Padborg er der cirka 420 km til Goslar – fire en halv til fem timers kørsel ad A7 – og det gør en forlænget weekend realistisk. Regionen har desuden noget, mange tyske ferieområder mangler: den er billig, aldrig helt overrendt, og der er lige dele natur og kulturhistorie.

Historisk var Harzen Tysklands skattkammer. Sølv, bly, kobber og zink blev brudt her i over tusind år, og indtægterne finansierede de tysk-romerske kejsere. Fra 1945 til 1990 gik den indre-tyske grænse tværs gennem bjergene, og Brocken lå midt i spærrezonen – utilgængelig for almindelige mennesker, med russiske og østtyske aflytningsanlæg på toppen.

Brocken og heksene

Brocken er Harzens hjerte og myternes centrum. Goethe besteg bjerget i vinteren 1777 og lod siden Faust flyve hertil på Valborgsnat – natten mellem 30. april og 1. maj, hvor heksene ifølge folketroen samles på toppen. Traditionen holdes i live i byer som Schierke, Thale og Braunlage, hvor Walpurgisnacht fejres med bål, optog og udklædning; det er sjovt, men også fyldt og forudbestilt, så book i god tid.

Der er to måder op. Den ene er Brockenbahn – damptog på smalspor, der snor sig op ad bjerget fra Wernigerode med sortmalede lokomotiver, hvid røg og en langsomhed, der er hele pointen. Harzer Schmalspurbahnen driver 140 km spor gennem bjergene, og turen til toppen tager cirka halvanden time og koster ca. 400-450 kr. tur/retur. Den anden er til fods ad Goetheweg fra parkeringspladsen ved Torfhaus – omkring 8 km hver vej med jævn stigning, en klassiker der kan gås af de fleste.

Ærligt forbehold: Brocken er tåget eller overskyet størstedelen af årets dage, og toppen er en flad, bar kuppel med en tv-mast, en vejrstation, et brockenhus-museum og en kiosk – ingen alpin dramatik. Kommer du på en klar dag, ser du til gengæld ud over det halve Nordtyskland.

Bindingsværksbyerne

Det er byerne, der gør Harzen til mere end en skovtur.

• Goslar – på UNESCOs verdensarvsliste med en middelalderby, hvor gaderne er en næsten ubrudt væg af bindingsværk, skifertag og udskårne bjælker. Kejserpaladset Kaiserpfalz fra 1000-tallet er Tysklands største bevarede romanske profanbygning, og markedspladsen har et klokkespil, der fortæller minedriftens historie fire gange dagligt
• Rammelsberg ved Goslar – minen, hvor der blev brudt malm i over tusind år indtil 1988, i dag et fremragende museum, hvor man kører med grubetog ind i bjerget. Også UNESCO. Regn med tre timer og tag en trøje med; der er 12 grader året rundt
• Quedlinburg – den smukkeste af dem alle og også UNESCO: over 1.300 bindingsværkshuse fra seks århundreder, snoede brostensgader og en borgbakke med Stiftskirche St. Servatii, hvor den tyske kong Heinrich I ligger begravet, og hvor domskatten med middelalderlige relikvarier vises frem
• Wernigerode – "den farverige by ved Harzen" med et fantasifuldt rådhus med spidse tårne og et nygotisk slot på bjerget over byen. Udgangspunkt for Brockenbahn
• Stolberg – lille, afsides og næsten uændret; Thomas Müntzers fødeby, dybt i en dal
• Kloster Walkenried – cistercienserklostrets gotiske ruin og det velfortalte museum om munkenes minedrift; også UNESCO

Byerne ligger tæt – der er sjældent mere end 30-45 minutters kørsel imellem dem – og de kan kombineres på få dage.

Natur og vandring

Bodetal ved Thale er Harzens vildeste landskab: en klippekløft med lodrette granitvægge, hvor Bode bruser 200 meter under kanten. Vandreturen fra Thale til Treseburg er cirka 10 km langs floden, moderat krævende og turens absolutte højdepunkt. Ovenover ligger Hexentanzplatz og Rosstrappe på hver sin side af kløften, begge med svævebane eller stolelift op og udsigt ned.

Andre naturmål:

• Teufelsmauer ved Blankenburg og Weddersleben – en bizar, takket sandstensryg, der stikker op af markerne som en mur; kort, let og meget fotogen vandring
• Rübeland-grotterne – Hermannshöhle og Baumannshöhle med drypsten, guidede ture året rundt
• Okertal og Okerstausee – klippeformationer, klatrevægge og en smuk vej langs opdæmningssøen
• Oberharzer Wasserregal ved Clausthal-Zellerfeld – et 800 år gammelt system af damme, grøfter og tunneler, som drev minernes vandhjul. UNESCO, og i dag et stille vandrelandskab med hundredvis af små søer
• Harzer Wandernadel – 222 stempelsteder fordelt over hele bjergene; køb et vandrepas for ca. 40 kr. og saml stempler. Det er et genialt system, der giver ruter og mål til både børn og voksne

Nationalpark Harz dækker en stor del af højlandet. Her skal man kende ét ærligt forbehold: Barkbillerne har dræbt store dele af granskoven. Fra Torfhaus og op mod Brocken går man gennem kilometervis af døde, grå stammer. Nationalparken lader bevidst skoven omdanne sig selv til blandet løvskov, og processen er fagligt spændende, men den, der forventer tæt, grøn eventyrskov overalt, bliver skuffet. Løvskovsdalene mod syd og øst – Bodetal, Selketal, Ilsetal – er til gengæld uberørte af det.

Damptog, grænse og alvorlig historie

Harzer Schmalspurbahnen er mere end Brocken-turen. Netværket består af tre linjer på meterspor, og den smukkeste af dem er Selketalbahn, som snor sig gennem en stille løvskovsdal mellem Quedlinburg, Gernrode og Alexisbad – langt mindre besøgt end Brocken-ruten og en fin halvdagstur i sig selv. Harzquerbahn krydser hele bjergkæden fra Wernigerode til Nordhausen.

Ved Nordhausen på sydsiden ligger også regionens tungeste sted: Mindestedet Mittelbau-Dora, koncentrationslejren hvor tusindvis af tvangsarbejdere døde i tunneler under bjerget under produktionen af V2-raketter. Adgang er gratis, guidede ture på tysk og engelsk, og det er en alvorlig, velformidlet oplevelse – ikke noget, man lægger ind mellem to bindingsværksbyer, men noget man afsætter en formiddag til.

Den indre-tyske grænse løb gennem bjergene indtil 1990, og flere steder er der bevaret vagttårne, patruljeveje og hegn. Grenzlandmuseum Bad Sachsa og de afmærkede stræk af "Grünes Band" – det naturbælte, der er opstået i den tidligere dødszone – gør delingen konkret på en måde, kort ikke kan.

Vinter og ski

Harzen har skiområder ved Braunlage med svævebane op til Wurmberg (971 m), samt ved Sankt Andreasberg, Schierke, Hahnenklee og Torfhaus. Vær realistisk: Det er nordtysk lavlandsski med korte nedfarter og usikker sne, hjulpet af kanoner. Til gengæld er langrendssporene på højsletten gode i en snerig vinter, og kælkning, snescooterspor og vinterlige damptogsture er sjovt for familier. Kommer du for skiløb alene, er Norge eller alperne det rigtige valg.

Mad, priser og praktisk

Køkkenet er solidt og jægeragtigt: vildt, forel fra bjergbækkene, Harzer Käse (en gennemsigtig, meget lugtende og næsten fedtfri surmælksost, som lokale spiser med kommen og løg), tykke gryderetter og Baumkuchen. Schierker Feuerstein, en mørk urtelikør fra Schierke, er regionens digestiv og en klassisk hjemrejsegave.

Prisniveauet ligger mærkbart under det danske og under de tyske alper: ca. 100-160 kr. for en hovedret, ca. 600-1.000 kr. for et dobbeltværelse og lave priser på ferielejligheder. Mange steder tager stadig helst kontanter. Vær opmærksom på, at flere kommuner opkræver kurafgift på ca. 15-25 kr. pr. person pr. dag – til gengæld følger der ofte gratis bus (HATIX) med.

Bilen er den praktiske løsning, men de små bjergveje er snoede, og i højsæsonen er parkeringspladserne ved Torfhaus, Thale og Rammelsberg fyldte fra midt på formiddagen. Bedste rejsetid er maj-oktober; september og oktober giver løvfald, klar luft og færrest folk. Juli-august er tysk skoleferie og den mest besøgte periode.

Se også vores guider til Tyskland, Thüringen og Lüneburger Heide på vejen nordpå.

Vores råd: Basér jer i Quedlinburg eller Wernigerode frem for på Brocken-siden – de er billigere, smukkere og ligger centralt til det hele. Kør til Torfhaus tidligt om morgenen for Brocken, gem Bodetal til en klar dag, og gå Bode-kløften nedefra i stedet for at tage liften; udsigten opad er den bedste.