Leipzig
Leipzig er Sachsens største by med omkring 620.000 indbyggere og den by i Tyskland, der har forandret sig mest de sidste tredive år. I 1990 var den grå, forfalden og forurenet af brunkulsindustrien; i dag er den et af Europas mest levende kulturcentre, med en tilflytterstrøm så kraftig, at byen er vokset med over hundrede tusinde mennesker. Journalister har kaldt den "det nye Berlin", et udtryk leipzigerne selv er trætte af – men noget er der om det: billige husleje, ledige industribygninger og en kunstnerisk tradition har skabt en by, der er kreativ uden at være poleret.
Og så er den historisk tung på en måde, få byer er. Her har Bach arbejdet i 27 år, her udkom en stor del af tysk litteratur, og her begyndte demonstrationerne, der væltede DDR.
Fra den dansk-tyske grænse er der cirka 570 km – seks timers kørsel ad A7 forbi Hamborg og videre ad A24 og A14. Med tog er der forbindelse fra København via Hamborg og Berlin. Fra Berlin tager ICE-toget cirka 1 time og 15 minutter, hvilket gør Leipzig til en oplagt udflugt eller anden by på en Tysklandsrejse.
Bach og musikken
Thomaskirken er byens vigtigste bygning. Johann Sebastian Bach var Thomaskantor her fra 1723 til sin død i 1750 – han ledede drengekoret, underviste latin og komponerede en ny kantate til hver søndag. Han ligger begravet i koret under en enkel bronzeplade, og foran kirken står den store Bach-statue fra 1908, hvor man kan se, at frakkelommen er tom og en vestknap mangler: kantoren var ikke velbetalt.
Thomanerchor, drengekoret han ledede, blev grundlagt i 1212 og synger stadig. Motetter fredag aften og lørdag eftermiddag samt kantate ved søndagens gudstjeneste er gratis eller nærmest gratis at overvære, og det er en af de bedste musikoplevelser, man kan få i Tyskland. Kom en halv time før, eller stå op bagest.
Overfor kirken ligger Bach-Museum i den bevarede Bosehus – velfortalt, moderne og med originale manuskripter og et lydrum, hvor man kan skille orkesterstemmerne ad. Bachfest i juni fylder hele byen med koncerter.
Men Leipzig er mere end Bach. Gewandhausorchester ved Augustusplatz er et af verdens ældste og fineste orkestre, og billetter er mærkbart billigere end i København. Mendelssohn-Haus er komponistens sidste bolig og det eneste bevarede Mendelssohn-hjem i verden; Schumann-Haus i Inselstraße er lejligheden, hvor Robert og Clara Schumann boede deres første fire ægteskabsår. Richard Wagner blev født i byen, og Mahler var kapelmester ved operaen.
1989 – den fredelige revolution
Nikolaikirken ser uanselig ud udefra, men indenfor er den et lysende hvid-lyserødt rum med søjler, der ender i palmeblade. Fra 1982 holdt kirken fredsbønner hver mandag, og i efteråret 1989 voksede de til demonstrationer. Den 9. oktober 1989 samledes 70.000 mennesker med stearinlys og råbte "Wir sind das Volk" – bevæbnede sikkerhedsstyrker stod klar, men skød ikke. En måned senere faldt Muren.
Historien fortælles bedst i Zeitgeschichtliches Forum på Grimmaische Straße – en fremragende, gratis udstilling om delingen af Tyskland, DDR-hverdagen og oprøret. Suppler med Stasi-Museum i "Runde Ecke", det tidligere Stasi-hovedkvarter, hvor kontorer, aflytningsudstyr og dokumentmakuleringsmaskiner står, som de blev efterladt, da borgerne besatte bygningen i december 1989. Det er råt, uskønt udstillet og netop derfor stærkt.
Byens centrum
Leipzigs indre by er kompakt og kan gås rundt på en formiddag. Markedspladsen domineres af Altes Rathaus fra 1556, en af Tysklands smukkeste renæssancerådhuse, med byhistorisk museum indenfor. Fra pladsen fører byens berømte passager – overdækkede handelsgange fra handelsmessernes storhedstid – ind i karreerne. Mädlerpassage er den fineste, med glaskuppel, marmor og bronzefigurer fra Goethes Faust ved indgangen til Auerbachs Keller, vinkælderen fra 1525 hvor Faust ifølge digtet rider ud på en vintønde. Restauranten er turistet og prisen derefter, men kælderen er stemningsfuld, og Speck's Hof og Barthels Hof i nærheden er mindre besøgte og lige så flotte.
Leipzig Hauptbahnhof fortjener et besøg i sig selv: Europas største hovedbanegård målt på areal, med to spejlvendte hallerækker fra 1915, fordi Sachsen og Preussen ikke kunne enes om at bygge én station. I dag er den nederste etage indkøbscenter med søndagsåbent.
Syd for centrum ligger Völkerschlachtdenkmal, det 91 meter høje granitmonument for Folkeslaget ved Leipzig i 1813, hvor Napoleon blev slået af de allierede. Det er Europas største monument, tungt og næsten skræmmende i sin skala, og udsigten fra toppen kræver 500 trin. Ved siden af ligger Panometer, hvor kunstneren Yadegar Asisi hænger enorme 360-graders panoramabilleder op i en gammel gasbeholder – skiftende motiver, altid imponerende.
Handelsbyen og bøgerne
Leipzig blev rig på messer. Byen fik privilegium til at holde handelsmesser allerede i 1497, og i århundreder mødtes købmænd fra hele Europa her to gange om året – deraf passagerne, de dybe købmandsgårde og den store banegård. Messetraditionen lever videre på det moderne messecenter nord for byen med sin buede glashal.
Endnu vigtigere var bogen. Leipzig var Tysklands boghovedstad med forlag, trykkerier, bogbindere og Europas største bogmarked, indtil krigen og delingen flyttede branchen til Frankfurt. Arven mærkes stadig: Deutsche Nationalbibliothek har sin ene halvdel her, universitetet er blandt Tysklands ældste fra 1409 (Leibniz, Nietzsche og Goethe studerede her), og Leipziger Buchmesse i marts er landets vigtigste litteraturfest for læsere frem for for forlagsfolk – med tusindvis af oplæsninger over hele byen.
Plagwitz, Baumwollspinnerei og Karli
Det er i de gamle industrikvarterer, byens nutid ligger. Spinnerei i Plagwitz er en tidligere bomuldsspinderi – en hel fabriksby i rød tegl – som siden 1990'erne er blevet fyldt op med kunstnerværksteder og gallerier. Det var her, Neo Rauch og Den Nye Leipzig-skole gjorde tysk maleri internationalt eftertragtet igen. Galerierne har typisk åbent tirsdag-lørdag, og adgang er gratis.
Rundt om ligger Karl-Heine-Kanal med gamle kajer, jernbroer og kajakudlejning – en times padling gennem industrilandskabet er en overraskende fin måde at se kvarteret på. Og i syd løber Karl-Liebknecht-Straße, af alle kaldet "Karli": en to kilometer lang gade med barer, natcaféer, kebab, veganske spisesteder og gadeliv til langt ud på natten.
Leipzigs grønne side er lige så markant. Auwald, en flodslette-skov, løber tværs gennem byen, og syd for byen ligger Neuseenland: gamle brunkulsgrave fyldt med vand og forvandlet til badesøer. Cospudener See nås på tyve minutter med cykel fra centrum og har strand, sejlklub og badebro.
Mad, priser og bedste rejsetid
Leipziger Allerlei er egentlig en fin forårsret med unge grøntsager og krebsehaler – ikke den kedelige grøntsagsblanding, navnet har fået ry for. Leipziger Lerche er en lille mørdejskage med marcipan, opfundet da fuglefangst blev forbudt i 1876. Og så er der Gose, byens historiske surøl med salt og koriander, som var uddød og genopstod – smag den på Bayerischer Bahnhof, verdens ældste bevarede hovedbanegårdsbygning, i dag bryggeri og ølhave.
Prisniveauet er blandt de laveste i tyske storbyer: ca. 100-160 kr. for en hovedret, ca. 25-30 kr. for en øl og ca. 600-1.100 kr. for et dobbeltværelse. Sporvognsnettet er tæt, og en dagsbillet koster ca. 65 kr.
Maj-september er bedst med udeliv, søer og festivaler. Bogmessen i marts fylder byen med oplæsninger, og Wave-Gotik-Treffen i pinsen forvandler gaderne, når titusinder af sortklædte gotikere indtager byen – en af Europas mest usædvanlige festivaler. Julemarkedet på Markt hører til Tysklands ældste. Ærligt forbehold: Vinteren i Sachsen er grå og fugtig, og de ydre kvarterer er stadig præget af tomme bygninger og byggerod – Leipzig er charmerende, men ikke pæn overalt.
To dage i Leipzig
Dag 1: Start på Markt og Altes Rathaus, gå gennem Mädlerpassage og Speck's Hof, videre til Thomaskirken og Bach-Museet. Frokost i en af passagerne. Eftermiddag i Zeitgeschichtliches Forum og Nikolaikirken, aften med koncert i Gewandhaus eller operaen.
Dag 2: Sporvogn til Plagwitz om formiddagen – Spinnerei og en gåtur langs Karl-Heine-Kanal. Frokost i kvarteret, derefter Völkerschlachtdenkmal og Panometer i syd. Slut på Karl-Liebknecht-Straße med aftensmad og en gose fra Bayerischer Bahnhof.
Har du en tredje dag, er Dresden halvanden time væk med tog, og badesøerne syd for byen er en let sommerudflugt.
Se også vores guider til Tyskland, Berlin og nabolandskabet i Thüringen.
Vores råd: Læg besøget så du fanger en motet i Thomaskirken fredag eller lørdag – og brug søndagen på Spinnerei og kanalen i Plagwitz. Kombinationen af Bach om aftenen og samtidskunst i en gammel bomuldsfabrik dagen efter er præcis det, Leipzig er.