Frankrig har omkring 5.500 kilometer kystlinje fordelt på fire vidt forskellige have: Middelhavet, Atlanterhavet, Den Engelske Kanal og Nordsøen. Det giver et strandudbud, der spænder fra kridhvide Middelhavsvige til 200 kilometer ubrudt Atlanterhavsstrand med brænding, og fra mondæne promenader med rækker af parasoller til øde klitkyster, hvor der ikke er en kiosk i miles omkreds.
Den store misforståelse blandt førstegangsrejsende handler om sand. Mange forestiller sig Den Franske Riviera som hvide sandstrande – og bliver overraskede, når de står på håndstore, rullede sten i Nice. Nedenfor gennemgår vi, hvad man faktisk møder hvor.
Det skal du opleve
Den Franske Riviera – sten eller sand? Det er værd at have styr på, inden man booker. Nice har ikke sandstrand; hele Promenade des Anglais-kysten er galets, glatte, hvide rullesten på op til ti centimeter. De er varme at ligge på, klart vand er en fordel (ingen ophvirvlet sand), men det gør ondt at gå på uden badesko, og børn kan ikke bygge sandslotte. Det samme gælder store dele af kysten mellem Menton og Cagnes-sur-Mer.
Sandet begynder vestpå. Antibes har både sten og sand, og Plage de la Salis er sandet med udsigt til Alperne. Cannes har fint importeret sand langs La Croisette – overvejende private strandklubber med betaling for solseng (ca. 200-350 kr. dagen), men også offentlige stykker. Golfe-Juan og Juan-les-Pins er sandede og familievenlige. Længere vest ligger de klassiske sandstrande ved Saint-Tropez – Pampelonne-stranden på fem kilometer er den mest kendte i Frankrig, med strandklubber som Club 55, og bagved et af landets dyreste områder. Saint-Raphaël, Fréjus og Sainte-Maxime har gode, bredere offentlige sandstrande til langt lavere priser. Calanques-området mellem Marseille og Cassis er noget helt andet: dybe kalkstensfjorde med turkisblåt vand, kun tilgængelige til fods eller med båd, og med adgangsbegrænsning i højsæsonen på grund af brandfare. Læs mere om regionen i vores guide til Den Franske Riviera.
Atlanterhavskysten og surfen. Fra Bordeaux til den spanske grænse løber Côte d'Argent – Europas længste ubrudte sandstrand, over 200 kilometer, kantet af Europas største klitplantage og af Dune du Pilat, en 100 meter høj vandreklit ved Arcachon, som er en attraktion i sig selv. Her er surfkulturen hjemme. Biarritz er surfingens europæiske fødested – californiske surfere introducerede sporten på Grande Plage i 1950'erne – og byen har både bølger, badeliv og belle époque-arkitektur. Hossegor og Seignosse har Europas kraftigste beach breaks, hvor verdensmesterskabsafdelinger afvikles; her er bølgerne for viderekomne. Lacanau er det store surflæringssted med hundredvis af skoler, og Cap Ferret, Mimizan og Moliets giver de samme bølger med færre mennesker.
Vigtig advarsel: Atlanterhavskystens strande har kraftige baïnes – lavvandede bassiner mellem sandbanker, der ved faldende vande tømmes gennem smalle udløb og skaber en voldsom hivestrøm ud i havet. De er den hyppigste årsag til drukneulykker i Frankrig. Bad kun mellem de blå-hvide flag ved bevogtede afsnit, og hvis du fanges i strømmen: svøm parallelt med kysten, ikke mod land.
Bretagne og Normandiet giver den vildeste og køligeste kyst. Bretagne har Côte de Granit Rose ved Perros-Guirec, hvor rosa granitblokke i uvirkelige former ligger direkte i vandet, den næsten karibisk-turkise Plage de l'Île Vierge ved Crozon, og Quiberon-halvøens Côte Sauvage. Vandtemperaturen når sjældent over 18-19 grader, tidevandsforskellen er blandt Europas største – op mod 13 meter ved Mont-Saint-Michel – og landskabet skifter fuldstændig mellem høj- og lavvande. Se vores guide til Bretagne. Normandiet har de brede, flade strande ved Deauville og Cabourg med badehuse og promenade, og invasionsstrandene – Omaha, Utah, Juno, Gold, Sword – hvor krigshistorien fylder mere end badelivet, men hvor sandet er kilometerbredt ved lavvande.
Korsika har Frankrigs bedste badevand. Øen kombinerer Middelhavets varme med en kyststrækning, der er så bjergrig og tyndt bebygget, at mange strande stadig er uberørte. Palombaggia og Santa Giulia i syd ved Porto-Vecchio har hvidt sand, parasolfyrretræer og lyseblåt vand; Rondinara ligger i en næsten cirkelrund bugt; Saleccia og Lotu i Agriates-ørkenen i nord kan kun nås med båd eller firehjulstrækker, og de er til gengæld nogle af Europas smukkeste. Læs mere om øen under Korsika.
Camargue i Rhônedeltaet er Frankrigs mærkeligste kyst: en flad verden af saltsletter, laguner, rosa flamingoer, hvide heste og sorte tyre. Stranden ved Saintes-Maries-de-la-Mer og Plage de Piémanson er enormt bred, næsten uden faciliteter, og med kraftig mistral-vind, der gør området til et kitesurfing-eldorado. Myggene er reelle om sommeren.
Bedste rejsetid
Middelhavskysten har badevand fra midten af juni til slutningen af september; vandet er varmest i august (ca. 24-26 grader) og faktisk stadig behageligt i første halvdel af september, hvor mængderne er faldet markant. Juli-august er højsæson med franske og italienske skoleferier – Rivieraen og Saint-Tropez er da så trafikeret, at man bør regne med parkeringskaos og fordoblede priser.
Atlanterhavskysten når 20-22 grader i august. Surfsæsonen for begyndere er juni-september med mindre, jævnere bølger; de store swells kommer september-november, hvilket er de erfarnes sæson.
Bretagne og Normandiet er reelt juli-august til badning; resten af året er kysten smuk, men vandet koldt. Korsika har den længste sæson af alle – maj til oktober – og er bedst i juni og september, hvor varmen er tålelig og øen ikke er overrendt.
Godt at vide
Flagsystemet er ens over hele landet og skal tages alvorligt: grønt flag – badning tilladt og bevogtet; gult (eller orange) flag – badning farlig, men bevogtet; rødt flag – badning forbudt. To blå flag på stænger markerer det bevogtede område, man skal holde sig imellem. Livreddere (sauveteurs) er kun på post i sæsonen, typisk fra midten af juni til begyndelsen af september, og typisk kl. 11-19. Uden for de tider og uden for flagene bader du på eget ansvar – og de fleste ulykker sker netop dér.
Toplessbadning er almindeligt og fuldt accepteret på de fleste franske strande; egentlige nudiststrande (naturiste) er skiltede – Cap d'Agde er Europas største naturistby. Hunde er forbudt på mange strande i sæsonen.
Priser: Offentlige strande (plages publiques) er gratis, og der er altid mindst ét offentligt afsnit, selv i Cannes og Saint-Tropez. Private strandklubber koster typisk 200-400 kr. for solseng og parasol, mere på Pampelonne. Parkering ved populære strande koster ca. 20-40 kr. i timen og er ofte den reelle flaskehals – kom før kl. 10 i højsæsonen.
En ærlig bemærkning: Middelhavet i Frankrig har praktisk talt intet tidevand, men kan have overraskende kraftig understrøm ved pålandsvind, og vandmænd (méduses) optræder i perioder, især i juli-august langs Rivieraen. Tjek de lokale skilte – mange kommuner opdaterer dagligt.
Vores råd: Vil du have hvidt sand og varmt vand, så vælg Korsika eller kysten vest for Cannes – ikke Nice. Vil du have bølger og plads, kør til Atlanterhavskysten syd for Bordeaux, og bad kun mellem de blå flag.