Stavanger

Stavanger er Norges fjerdestørste by med omkring 145.000 indbyggere – over 250.000 i storbyområdet sammen med nabobyen Sandnes. Den ligger yderst i Rogaland på en halvø mellem Boknafjorden og Nordsøen, og den er på én gang Norges mest internationale provinsby og en af landets bedst bevarede træhusbyer.

Byen har skiftet erhverv flere gange. I 1800-tallet levede den af sild, senere af sardinkonserves – på et tidspunkt lå der over halvtreds fabrikker i byen, og "Stavanger-sardiner" var et globalt varemærke. Da Ekofisk-feltet blev fundet i Nordsøen i 1969, gik byen på få år fra fiskeindustri til olieøkonomi, og amerikanske, britiske og franske olieselskaber flyttede ind. Resultatet er en by med internationale skoler, et højt prisniveau, et forbløffende godt restaurantmiljø – og et gammelt kvarter, som heldigvis undslap 1960'ernes saneringsiver.

Byen selv

Gamle Stavanger på vestsiden af Vågen er Nordeuropas største samlede bebyggelse af hvide træhuse: godt 170 huse, de fleste fra slutningen af 1700- og begyndelsen af 1800-tallet, langs smalle brostensgader med rosentræer op ad facaderne. Det er stadig et beboet kvarter, ikke et museum, så gå stille og kig ind ad portene frem for over hækkene. I samme kvarter ligger Norsk Hermetikkmuseum i en gammel sardinfabrik, hvor man kan se hele processen fra saltning til røgning – og på udvalgte dage bliver ovnene tændt og der uddeles nyrøgede brislinger.

Stavanger Domkirke ved Breiavatnet er byens ældste bygning og Norges bedst bevarede middelalderkatedral. Den blev indviet omkring 1125, har et romansk skib med massive søjler og et gotisk kor tilføjet efter en brand i 1272. Prædikestolen fra 1600-tallet er en overdådig barok fortælling i træ og hører til Nordens fineste.

Norsk Oljemuseum ved havnen er langt bedre, end en dansker forventer. Bygningen ligner en boreplatform, og udstillingen forklarer både geologien, teknikken og de menneskelige omkostninger – herunder Alexander L. Kielland-ulykken i 1980, hvor 123 mennesker omkom. Museet undgår ikke klimadiskussionen, og det gør det interessant frem for pinligt.

Fargegaten – officielt Øvre Holmegate – er en gade, hvor en lokal frisør i 2000'erne overtalte alle husejerne til at male facaderne i kraftige farver efter en fælles plan. Den er blevet byens mest fotograferede gade og er samtidig stedet med de bedste kaffebarer.

Ved Hafrsfjord få kilometer uden for byen står Sverd i fjell: tre bronzesværd på ti meter kilet ned i klippen til minde om slaget i Hafrsfjord omkring år 872, hvor Harald Hårfagre efter sagaen samlede Norge til ét rige. Det er kort besøg, men et smukt sted i aftenlys.

Preikestolen

Preikestolen er den flade klippehylde, der rager 604 meter lodret op over Lysefjorden – Norges mest fotograferede naturattraktion og hovedgrunden til, at mange overhovedet kommer til Stavanger.

Vandreturen starter ved Preikestolhytta og er cirka 8 km tur/retur med omkring 350 højdemeter. Regn med 4-5 timer inklusive tid på toppen. Stien er velmarkeret og gås af tusindvis hver sommerdag, men den er stenet, delvist stejl og glat i regnvejr – gode vandrestøvler er ikke luksus, og kondisko er en dårlig idé. På selve hylden er der intet rækværk overhovedet; hold børn i hånden og lad være med at gå helt ud til kanten for et billede.

Fra Stavanger kommer du derover med bus og hurtigbåd eller i bil gennem Ryfast-tunnelen under Boknafjorden – verdens dybeste undersøiske vejtunnel, der går ned i cirka 290 meters dybde. Køretiden er omkring 40 minutter hver vej. Start tidligt, gerne før kl. 8, eller gå sent op sidst på eftermiddagen; midt på dagen i juli er stien en kø. Turen kan gås fra april til oktober, men i skulder- og vintersæson kan der ligge sne og is på de øverste partier, og så bør du kun gå med guide eller broddeudstyr.

Lysefjorden og Kjerag

Lysefjorden er 42 km lang, meget smal og har sider på op til 1.000 meter. Sightseeingbåde sejler fra Stavanger og fra Lauvvik ind under både Preikestolen og Kjerag – tre til tre en halv time frem og tilbage, og den nemmeste måde at få fornemmelsen af fjordens skala uden at vandre. Undervejs passeres vandfaldet Hengjanefossen og geden-trappen Flørli med 4.444 trin, verdens længste trætrappe, som du kan gå op ad, hvis du har en hel dag og stærke lår.

Kjeragbolten – klippeblokken kilet fast i en kløft 984 meter over vandet – ligger inderst i fjorden ved Lysebotn. Turen er markant hårdere end Preikestolen: 10-11 km, cirka 570 højdemeter fordelt på tre stejle stigninger med kæder til at holde fast i, og seks til otte timers gang. Den er kun tilrådelig i tør sommersæson, typisk fra juni til september.

Jæren og kysten

Sydvest for Stavanger flader landskabet pludselig ud i Jæren – Norges landbrugsslette, hvor stengærder deler markerne og lange sandstrande vender ud mod Nordsøen. Solastranden, Borestranden og Orresanden er kilometerlange og næsten skandinaviske i karakter; de er kolde at bade i, men fremragende at gå, flyve drage og surfe på. Jærkysten har Norges bedste bølger og et lille, seriøst surfmiljø, der er i vandet året rundt i tørdragt.

Ryfylke og øerne

Øst for byen begynder Ryfylke – et net af fjorde, øer og bjergdale, der er langt mindre besøgt end Preikestolen, selv om det ligger lige ved siden af. Turistvejen Ryfylke går fra Oanes til Håra og passerer vandfald, gamle fjeldgårde og udsigtspunkter uden køer. Øen Sør-Hidle i Lysefjorden huser Flor og Fjære, en subtropisk have anlagt af en gartnerfamilie på en klippeø, hvor palmer og tusindvis af blomster overlever takket være Golfstrømmen og et enormt arbejde hver forår; besøg bookes i forvejen og inkluderer bådtur og frokost.

Med lokalbåde og bilfærger kan du komme til øer som Vestre Bokn, Finnøy og Rennesøy på under en time – god cykelterræn, små havne og fiskerestauranter uden turistpriser.

To dage i Stavanger

Dag 1: Preikestolen tidligt om morgenen – afgang fra byen senest kl. 7.30 i højsæson. Tilbage sidst på eftermiddagen, kort hvil, og aftensmad i centrum. Dag 2: Gamle Stavanger og Hermetikkmuseet om formiddagen, domkirken og Fargegaten inden frokost, Oljemuseet efter frokost, og bilen mod Hafrsfjord og Solastranden i aftenlyset. Har du en tredje dag, tager du sightseeingbåden på Lysefjorden i stedet for at gå Kjerag – du får den samme fjord med en brøkdel af anstrengelsen.

Praktisk

Stavanger Lufthavn Sola ligger cirka 15 minutter fra centrum og har direkte fly fra København. Byen er også en af Norgesfærgernes anløbshavne fra Hirtshals – se vores oversigt over færger – og det gør Stavanger til en oplagt førstestop, hvis du kører op med bil.

Prisniveauet er norsk og i Stavanger endda lidt over norsk gennemsnit på grund af olieøkonomien: hovedret 300-450 kr., øl 90-120 kr., hotel fra ca. 1.100 kr. Byen har til gengæld et af Norges bedste madmiljøer med flere stjernerestauranter, og madfestivalen Gladmat i juli fylder havnen med boder. Prøv lokal fisk, kortreist lam fra Jæren og de nævnte røgede brislinger.

Bedste rejsetid er maj til september. Juni og august giver lange lyse dage uden højsommerens køer; juli er varmest og mest besøgt. Vejret er atlantisk – regn og blæst kan komme når som helst, også midt om sommeren.

Stavanger passer godt sammen med resten af Rogaland, med Sørlandet mod øst og med Bergen mod nord. Se det store billede i vores guide til Norge.

Vores råd: Læg to nætter i Stavanger og gå Preikestolen tidligt på den mellemliggende dag – så har du eftermiddagen til Gamle Stavanger og aftenen til byens gode restauranter, i stedet for at haste fra vandresti til færge samme dag.