Hammerfest ligger på øen Kvaløya i Finnmark på 70 grader og 39 minutters nordlig bredde – godt 2.000 kilometer nord for København og et godt stykke nord for Nordkap-parallellen. Byen kalder sig gerne verdens nordligste by, og det er en titel, den har slidt på i snart 240 år. Købstadsrettighederne kom i 1789, og siden har både Honningsvåg, Longyearbyen og en håndfuld russiske og canadiske bosættelser gjort krav på førstepladsen. Hammerfests argument er, at den var først til at være en rigtig by – med bystyre, handel, kirke og et bysamfund, der ikke bare var en mineby eller en fiskerlejr.
Med omkring 10.000 indbyggere er Hammerfest ikke stor, men den er urban på en måde, man ikke forventer så langt mod nord. Byen ligger i en hesteskoformet havn med bjergsiden Salen som ryglæn, og den lever af havet: fiskeri, fiskeindustri og siden begyndelsen af 2000-tallet også af gassen fra Snøhvit-feltet i Barentshavet, der bliver kølet ned til flydende naturgas på anlægget på øen Melkøya lige uden for centrum. Skorstenens flamme er blevet en del af bybilledet, og gassen har givet kommunen en økonomi, der kan ses på svømmehal, kulturhus og veje.
Hammerfest har ikke Tromsøs charme eller Lofotens postkortmotiver, og det skal man vide på forhånd. Til gengæld har den noget andet: en usædvanlig historie, et arktisk lys, der skifter fra total mørketid til uafbrudt sol, og en ærlighed, som mange rejsende ender med at holde mere af end af de pænere naboer. Læs mere om landsdelen i vores guide til Nordnorge.
Det skal du opleve
Isbjørneklubben
Royal and Ancient Polar Bear Society – på norsk Isbjørnklubben – blev stiftet i 1963 for at holde liv i mindet om den tid, hvor Hammerfest var udgangspunkt for fangstfærd til Svalbard, Bjørneøya og Novaja Semlja. Klubbens lokaler i rådhuset fungerer som et lille, tætpakket museum om ishavsfangst, med udstoppede isbjørne, harpuner, fangstjournaler og fotografier af mænd, der overvintrede i tørvehytter. Du kan blive optaget som medlem mod et beskedent gebyr – man skal møde personligt op, det kan ikke gøres hjemmefra – og får en nål, et diplom og et medlemsnummer, der bliver i protokollen for altid. Det er turistfælde-agtigt på papiret, men gjort med så meget lokal alvor og humor, at det ender med at være et af de bedste stop i byen.
Meridianstøtten og Struves meridianbue
På næsset Fuglenes lige nord for centrum står en granitobelisk med en forgyldt kugle på toppen. Det er Meridianstøtten fra 1854, og den markerer det nordligste punkt på Struves meridianbue – en kæde af 265 målepunkter fra Sortehavet til Ishavet, som astronomen Friedrich Georg Wilhelm Struve brugte til at bestemme Jordens form og størrelse mellem 1816 og 1855. Buen strækker sig gennem ti lande og kom på UNESCOs verdensarvsliste i 2005. Selve monumentet er lille og kan ses på ti minutter, men det er en af de mest oversete verdensarvsperler i Europa, og udsigten over sundet er fin.
Genopbygningsmuseet og historien om 1944
Da tyske styrker trak sig tilbage fra Finnmark i vinteren 1944-45, gennemførte de en systematisk brændt jord-taktik. Befolkningen blev tvangsevakueret, og Hammerfest blev brændt og sprængt bygning for bygning. Da folk kom tilbage i 1945, stod kun gravkapellet på kirkegården tilbage. Gjenreisningsmuseet for Finnmark og Nord-Troms fortæller den historie – evakueringen, hulerne folk gemte sig i, barakbyerne og den funktionalistiske genopbygning i 1950'erne, som forklarer, hvorfor Hammerfest ser ud, som den gør. Det er et af Nordnorges vigtigste museer og bør ses før du går rundt i byen, ikke efter. Hammerfest kirke fra 1961, tegnet med et tag der spiller på et fiskehjell, er selv et stykke genopbygningsarkitektur.
Salen og Sikksakkveien
Bag byen rejser fjeldet Salen sig 86 meter over havet, og zigzagstien Sikksakkveien fører op på en snes minutter. Deroppe ligger en udsigtsrestaurant og et panorama over havnen, Melkøya og fjeldene mod øst. Går du videre op ad ryggen, er du hurtigt i åbent arktisk terræn med dværgbirk, mos og rensdyr, der græsser på øen om sommeren. Hammerfest fik i øvrigt elektrisk gadebelysning i 1891 som en af de første byer i Nordeuropa – et lille kuriosum, som byen med rette er stolt af.
Hurtigruten og nordlyset
Hurtigruten anløber Hammerfest to gange i døgnet, nordgående sidst på formiddagen og sydgående sidst på eftermiddagen, og skibene ligger typisk halvanden til to timer ved kaj. Mange rejsende oplever byen præcis i det vindue – det er lige nok til Isbjørneklubben og en tur på Salen, men for lidt til museet. Fra sidst i september til sidst i marts er Hammerfest et af de mest pålidelige steder i Norge at se nordlys, blandt andet fordi byen ligger under den auroraovale zone og har relativt lidt nedbør sammenlignet med kysten længere sydpå. Du behøver ikke tage på organiseret tur: gå ti minutter væk fra gadelygterne, kig mod nord og vent.
Bedste rejsetid
Juni til begyndelsen af august giver midnatssol – solen er over horisonten døgnet rundt fra midten af maj til slutningen af juli – og temperaturer på 10-15 grader. Det er højsæson, og alt er åbent. September og oktober er en fin mellemløsning med efterårsfarver, færre gæster og de første nordlys. Mørketiden varer fra omkring 22. november til 21. januar, hvor solen slet ikke kommer over horisonten; det er ikke bælgmørkt, men et blåligt tusmørke i nogle timer midt på dagen, og for mange er det netop pointen. Februar og marts giver stabil sne, lys nok til at køre og de bedste nordlysnætter. Vejret skifter hurtigt året rundt, og vind er den faktor, du mærker mest.
Godt at vide
Hammerfest har lufthavn med daglige Widerøe-fly til Tromsø og videre til Oslo; flyvningen kan blive aflyst i hårdt vejr, så læg ikke en stram tilslutning. Ad landevejen er der cirka 140 kilometer til Alta og godt 500 kilometer til Tromsø, og E6 er åben hele året, om end kolonnekørsel forekommer om vinteren. Prisniveauet er norsk og altså højt: regn med 250-400 kr. for en hovedret og 1.200-1.800 kr. for et dobbeltværelse. Butikker og museer har kortere åbningstider uden for sommermånederne, og flere spisesteder holder helt lukket i november. Tag vind- og vandtæt tøj med uanset sæson, og hue selv i juli. Skal du videre østpå langs Finnmarkskysten, er Kirkenes et oplagt næste stop – enten med Hurtigruten eller ad E6 gennem Finnmarksvidda.
Vores råd: Sæt en hel dag af, ikke bare Hurtigrutens to timer. Start på Genopbygningsmuseet, gå derefter gennem byen med den historie i baghovedet, tag Sikksakkveien op på Salen sidst på eftermiddagen – og lad Isbjørneklubben være det sidste, du gør, så du har tid til at høre historierne bag disken.