Telemark

Telemark er landsdelen mellem Oslofjorden og Hardangervidda – et Norge i miniature, hvor der er skærgård og badebyer i syd, industrihistorie og dybe dale i midten og højfjeld i nord. Området har givet navn til en skiteknik, der bruges over hele verden, og det har to steder på UNESCOs verdensarvsliste. Alligevel er det en af de dele af Norge, danskere overser mest – og det gør det til et af landets roligere rejsemål.

Fra Danmark er Telemark tæt på: kører du i land i Larvik eller Sandefjord, er du i Skien på en time.

Telemarkskanalen

Telemarkskanalen er landsdelens vartegn: 105 km vandvej fra Skien ved kysten til Dalen inde i fjeldet, bygget mellem 1861 og 1892 for at flåde tømmer og forbinde det indre Telemark med havet. Undervejs løftes bådene 72 højdemeter gennem 18 sluser, og de fleste af dem er stadig håndbetjente og bygget af hugget natursten. Kanalen blev i sin tid kaldt "det ottende vidunder" af samtidens presse.

De klassiske veterandampskibe Victoria og Henrik Ibsen sejler ruten om sommeren – hele turen tager omkring elleve timer én vej, men mange nøjes med en etape på tre-fem timer og tager bus tilbage. Vrangfoss med sine fem sluser i træk er det mest imponerende punkt, og man kan sagtens køre derhen og se sejladsen fra bredden gratis. Kanalen kan også opleves med kajak, cykel langs trækstien eller egen lille båd.

Inderst i kanalen ligger Dalen med sit fantastiske træhotel fra 1894 – et drageornamenteret eventyrslot, hvor Europas kongelige boede, da man rejste til Norge for luftens skyld.

Gaustatoppen og Rjukan

Gaustatoppen rager 1.883 meter op over Hardangervidda og er Sydnorges mest markante fjeld. Fra toppen kan man på en helt klar dag se over en sjettedel af Norges fastland – en udsigt, der næsten ikke findes magen til i Europa. Den almindelige vandrerute fra Stavsro tager cirka to timer op og en time og et kvarter ned over blokmark, og den kræver ikke andet end kondition og stabile fodled. Alternativt findes Gaustabanen: en gammel militærbane inde i selve fjeldet, hvor en vogn kører 850 meter vandret ind og derefter en kabelbane 1.040 meter stejlt op – bygget under den kolde krig og i dag åben for publikum.

Ved fjeldets fod ligger Rjukan i en dal så dyb, at solen ikke rammer bytorvet fra september til marts. Byen er bygget af Norsk Hydro fra 1905 for at udnytte vandkraften fra Rjukanfossen til kunstgødning, og hele industrilandskabet Rjukan-Notodden – kraftværker, transportsystemer, byanlæg og arbejderboliger – står på UNESCOs verdensarvsliste som et af verdens bedst bevarede eksempler på tidlig vandkraftindustri.

Vemork kraftværk uden for byen huser i dag Norsk Industriarbeidermuseum, og det er her, historien om tungtvandssabotagen hører hjemme: i februar 1943 sneg en gruppe norske sabotører sig ned i kløften, op ad den modsatte side og ind i kælderen, hvor de sprængte anlægget, der producerede tungt vand til det tyske atomprogram. Museet fortæller det uden filmromantik, og kløften kan gås.

To andre ting bør nævnes: Krossobanen, Nordeuropas ældste kabelbane fra 1928, blev bygget netop for at give byens indbyggere adgang til sol om vinteren – og i nyere tid er der opsat store solspejle på fjeldsiden, som kaster et lysfelt ned på torvet i de mørke måneder.

Skiløbets vugge

I Morgedal i Vest-Telemark boede Sondre Norheim, husmanden der i 1800-tallet udviklede bindinger, der holdt hælen på plads nok til at kunne styre, og som formede skiene med indsvunget "talje". Det gjorde det muligt at svinge kontrolleret – og det er derfra, telemarksvinget og selve ordet telemark stammer. Fra Morgedal er den olympiske ild tændt flere gange, og bygden har et lille, godt museum om skiløbets historie.

I dag er Telemark stadig et skiområde: Rauland og Vierli på fjeldet, Gautefall i syd og et stort net af langrendsspor over Hardangerviddas østside. Det er mindre og mere familiepræget end de store norske skisteder – se vores side om skiferie og sammenlign med Hemsedal.

Stavkirker, byer og kyst

Heddal stavkirke ved Notodden er Norges største stavkirke: bygget i begyndelsen af 1200-tallet, med tre tårne, spåntag i lag som skæl og en indre rejsning, der er svær at fatte for en trækonstruktion fra middelalderen. Der er entré og guidede rundvisninger om sommeren.

Skien er Telemarks største by og Henrik Ibsens fødeby; barndomshjemmet Venstøp uden for byen er indrettet som museum, og loftet dér går igen i "Vildanden". Notodden er kendt for sin bluesfestival i august, en af Europas største.

Mod syd åbner Telemark sig til kysten. Kragerø – malet af Edvard Munch, der kaldte den "perlen blandt kystbyer" – er en hvid træhusby mellem klipperne, og udenfor ligger Jomfruland, den lange, flade ø med rullestensstrande og løvskov, som nås med færge på cirka en time. Det er den mest danske del af Norge, både i landskab og badevandstemperatur, og hænger naturligt sammen med Sørlandet mod vest.

Inde i landet ligger Seljord ved søen, hvor søslangen Selma efter sigende bor – der er udkigsposter, en officiel jagt og en stor folkemusiktradition i samme bygd. Og på fjeldet mod nordvest breder Hardangervidda sig, Nordeuropas største højfjeldsplateau, med indgang fra Rauland og Møsvatn.

Praktisk og sæson

Telemark nås på 2-3 timer i bil fra Oslo og på under en time fra færgehavnene i Vestfold – se oversigten over færger. Tog kører til Skien og Notodden; længere ind i landet er bil nødvendig. Afstandene er ikke store på kortet, men vejene snor sig, så regn med lavere gennemsnitsfart end forventet.

Sæson: Kanalbådene, Gaustabanen og de fleste museer kører fra sidst i maj til september, med juli som topsæson. Gaustatoppen kan gås fra juni til oktober, afhængigt af sne. Efteråret er smukt og stille, og vinteren er skisæson på fjeldet, mens kystbyerne lukker ned.

Priserne er norske, men Telemark er billigere end fjordene og storbyerne: hovedret 220-350 kr., hytte fra ca. 700 kr. i døgnet. Hytter og campingpladser langs kanalen og på fjeldet er det oplagte valg.

Kombinér Telemark med Oslo, Sørlandet eller som første stop på vej mod Hordaland og fjordene. Få det store overblik i vores guide til Norge.

Vores råd: Tag én etape på Telemarkskanalen frem for hele turen – Lunde til Vrangfoss eller Ulefoss til Lunde giver dig sluserne og landskabet på nogle få timer, og så har du dagen tilbage til Heddal stavkirke eller Gaustatoppen i stedet for at sidde på dæk i elleve timer.