Nøgletal for rejsende til Polen. Tal og regler ændrer sig, så tjek altid visum, sikkerhed og vaccinationer hos officielle kilder inden afrejse. Vil du læse om landet, så gå til guiden til Polen.
Land og folk
- Officielt navn
- Republikken Polen
- Landets eget navn
- Polska / Rzeczpospolita Polska
- Engelsk navn
- Poland
- Hovedstad
- Warszawa (ca. 1,8 mio. indbyggere)
- Indbyggere
- Ca. 37 mio.
- Areal
- 312.696 km² – ca. 7 × Danmark
- Styreform
- Republik. Medlem af EU, NATO og Schengen, men har beholdt sin egen valuta
- Sprog
- Polsk. Engelsk er udbredt blandt yngre og i byerne; tysk høres meget i vest
- Religion
- Stærkt katolsk, om end kirkegangen falder blandt unge
Natur og klima
- Klima
- Tempereret fastlandsklima med varme somre og kolde, snerige vintre
- Bedste rejsetid
- Maj-september for byer, søer og Østersøkysten. December for julemarkeder og januar-marts for ski omkring Zakopane
- Højeste punkt
- Rysy i Tatrabjergene, 2.499 m
Penge
- Valuta
- Polsk zloty (PLN). Euro accepteres nogle steder, men til dårlig kurs
- Prisniveau
- Ca. 55 % af dansk niveau. Warszawa og Kraków ligger over resten af landet
- Kort og kontanter
- Kort og mobilbetaling tages næsten overalt – Polen er et af Europas mest kortvenlige lande. Veksl i vekselkontorer (kantor), ikke i lufthavnen
- Drikkepenge
- Ca. 10 % på restaurant. Sig ikke bare "tak", når du rækker pengene – det opfattes som at resten er drikkepenge
Indrejse og sundhed
- Visum for danskere
- Ikke nødvendigt for danske statsborgere. Pas eller nationalt id-kort er nok (EU/Schengen)
- Vaccinationer
- Ingen krav. Skovflåtvaccine (TBE) kan overvejes ved ophold i skov- og søområder
- Drikkevand
- Postevandet er drikkeligt i byerne, men mange polakker koger det eller køber flaskevand
- Alarmnummer
- 112, 997 politi, 998 brand, 999 ambulance
- Sikkerhed
- Trygt land. Lommetyveri omkring banegårde og i Kraków's gamle bydel er det reelle problem
Praktisk
- Flyvetid fra København
- Ca. 1 t 25 min direkte fra København til Warszawa, Gdansk, Kraków, Poznan og Wroclaw
- Tidszone
- UTC+1 (UTC+2 om sommeren) – samme tid som i Danmark
- Kørsel
- Højre. Elektronisk vejafgift (e-TOLL) på statslige motorveje, bom på enkelte private strækninger. Tændt kørelys hele året og nul-tolerance for alkohol
- Stikkontakt
- Type C og E, 230 V – danske stik passer
- Landekode
- +48
- Internetdomæne
- .pl