Nøgletal for rejsende til Papua Ny Guinea – tal og regler ændrer sig, så tjek altid visum, sikkerhed og vaccinationer hos officielle kilder inden afrejse. Vil du læse om landet, så gå til guiden til Papua Ny Guinea.
Land og folk
- Officielt navn
- Den Uafhængige Stat Papua Ny Guinea
- Landets eget navn
- Papua Niugini
- Engelsk navn
- Papua New Guinea
- Hovedstad
- Port Moresby (ca. 400.000 indbyggere)
- Indbyggere
- Ca. 10,5 mio.
- Areal
- 462.840 km² – ca. 11 × Danmark. Landet dækker den østlige halvdel af Ny Guinea plus ca. 600 øer
- Styreform
- Parlamentarisk monarki i Commonwealth. Uafhængig af Australien i 1975. Bougainville har særlig autonom status
- Sprog
- Tok pisin, engelsk og hiri motu er officielle. Over 800 lokale sprog – flere end i noget andet land. Engelsk bruges i byerne og af guider
- Religion
- Kristendom i mange retninger, ofte side om side med traditionelle forestillinger
Natur og klima
- Klima
- Tropisk og fugtigt ved kysten, markant køligere i højlandet over 1.500 m. Regntid ca. december-marts i syd
- Bedste rejsetid
- Maj-oktober, hvor det er tørrest. De store højlandsfestivaler i Goroka og Mount Hagen holdes i august-september
- Højeste punkt
- Mount Wilhelm, 4.509 m
Penge
- Valuta
- Kina (PGK)
- Prisniveau
- Ca. 70 % af dansk niveau i det daglige, men hoteller, indenrigsfly og obligatoriske guider trækker et rejsebudget kraftigt op
- Kort og kontanter
- Kontanter er nødvendige uden for de største byer. Kort tages på hoteller i Port Moresby og Lae – hæv, inden du rejser videre
- Drikkepenge
- Ikke tradition i det daglige, men guider og bærere på trek betales pr. dag, og det aftales på forhånd
Indrejse og sundhed
- Visum for danskere
- Turistvisum kræves for danske statsborgere. Der kan normalt søges elektronisk før afrejse; ordningen med visum ved ankomst i Port Moresby har skiftet flere gange – tjek reglerne inden du booker
- Vaccinationer
- Gul feber-bevis kræves ved indrejse fra smitteland. Hepatitis A, hepatitis B og tyfus anbefales. Malariaprofylakse anbefales under ca. 1.800 m, altså i hele kystlandet
- Drikkevand
- Nej – drik flaskevand eller kogt vand
- Sikkerhed
- Kriminaliteten i Port Moresby og Lae er høj, og der forekommer stammekonflikter i højlandet. Rejs gennem lokal arrangør og læs rejsevejledningen på um.dk
Praktisk
- Flyvetid fra København
- Ingen direkte fly. Ca. 25-30 timers rejsetid fra København med to skift, typisk via Singapore, Manila eller Brisbane
- Tidszone
- UTC+10 – 8 timer foran dansk sommertid, 9 om vinteren. Bougainville ligger en time foran resten af landet
- Kørsel
- Venstre. Selvkørsel frarådes: vejnettet er dårligt, byerne er usikre, og Highlands Highway kræver erfaring og firehjulstræk
- Stikkontakt
- Type I, 240 V – tag adapter med
- Landekode
- +675
- Internetdomæne
- .pg