Nøgletal for rejsende til Fiji. Tal og regler ændrer sig, så tjek altid visum, sikkerhed og vaccinationer hos officielle kilder inden afrejse. Vil du læse om landet, så gå til guiden til Fiji.
Land og folk
- Officielt navn
- Republikken Fiji
- Landets eget navn
- Viti / Matanitu Tugalala o Viti
- Engelsk navn
- Fiji
- Hovedstad
- Suva på Viti Levu (ca. 90.000 indbyggere); de fleste rejsende ankommer til Nadi
- Indbyggere
- Ca. 930.000
- Areal
- 18.274 km² – ca. 40 % af Danmark, fordelt på over 330 øer, hvoraf omkring en tredjedel er beboede
- Styreform
- Republik i Commonwealth. Uafhængig af Storbritannien i 1970; landet har haft flere militærkup siden
- Sprog
- Engelsk, fijiansk og fijiansk hindi er alle officielle. Man kommer langt med engelsk overalt
- Religion
- Kristendom, især metodister, samt en stor hinduistisk og en mindre muslimsk befolkning med indiske rødder
Natur og klima
- Klima
- Tropisk med en varm, våd sommer og en køligere, tørrere vinter. Vestsiden af hovedøen er markant tørrere end østsiden
- Bedste rejsetid
- Maj-oktober er tørt og køligst. Cyklonsæsonen løber november-april
- Højeste punkt
- Tomanivi på Viti Levu, 1.324 m
Penge
- Valuta
- Fijiansk dollar (FJD)
- Prisniveau
- Ca. 60 % af dansk niveau i det almindelige Fiji, men resortøerne ligger på dansk niveau eller derover
- Kort og kontanter
- Kort tages på resorts, i Nadi og Suva. Medbring kontanter til landsbyer, markeder, bådtransport og de mindre øer
- Drikkepenge
- Ikke tradition. Mange resorts har en fælles personalekasse, man kan lægge i ved afrejsen
Indrejse og sundhed
- Visum for danskere
- Ikke nødvendigt for danske statsborgere. Der gives normalt indrejsetilladelse i op til fire måneder ved ankomst mod fremvisning af pas og udrejsebillet
- Vaccinationer
- Hepatitis A og tyfus anbefales. Gul feber-bevis kræves ved indrejse fra smitteland. Dengue og zika forekommer – brug myggemiddel
- Drikkevand
- Postevandet i Nadi og Suva kan normalt drikkes; brug flaskevand eller kogt vand på de mindre øer og i landsbyerne
- Alarmnummer
- 911 (917 politi, 910 brand)
- Sikkerhed
- Trygt at rejse i. Tyveri fra hotelværelser og strand forekommer, og cykloner kan lukke transporten i sæsonen
Praktisk
- Flyvetid fra København
- Ingen direkte fly. Ca. 28-34 timers rejsetid med to skift, typisk via Asien eller Golfen og videre over Sydney, Auckland, Hongkong eller Los Angeles
- Tidszone
- UTC+12, i nogle år UTC+13 under den sydlige sommer – 10-12 timer foran dansk tid. Fiji ligger lige vest for datolinjen
- Kørsel
- Venstre. Hovedvejen rundt om Viti Levu er asfalteret, mens sideveje kræver firehjulstræk. Pas på løsgående hunde og heste
- Stikkontakt
- Type I, 240 V – samme som i Australien, tag adapter med
- Landekode
- +679
- Internetdomæne
- .fj