Fakta om Cuba

Nøgletal for rejsende

Nøgletal for rejsende til Cuba – tal og regler ændrer sig, så tjek altid visum, sikkerhed og vaccinationer hos officielle kilder inden afrejse. Vil du læse om landet, så gå til guiden til Cuba.

Land og folk

Officielt navn
Republikken Cuba
Landets eget navn
República de Cuba
Engelsk navn
Cuba
Hovedstad
Havana / La Habana (ca. 2,1 mio. indbyggere)
Indbyggere
Ca. 11 mio., og faldende på grund af udvandring
Areal
109.884 km² – ca. 2,5 × Danmark og Caribiens største ø
Styreform
Socialistisk étpartistat siden revolutionen i 1959
Sprog
Spansk. Engelsk tales i turistbranchen, men meget lidt uden for den
Religion
Katolicisme og den afrocubanske santería lever side om side; landet var officielt ateistisk i årtier

Natur og klima

Klima
Tropisk med tørtid og regntid
Bedste rejsetid
December-april er tørt og køligst. Orkansæsonen løber juni-november med størst risiko i september-oktober
Højeste punkt
Pico Turquino i Sierra Maestra, 1.974 m

Penge

Valuta
Cubansk peso (CUP). Der findes flere parallelle kurser, og veksling bør kun ske i banker eller vekselkontorer
Prisniveau
Ca. 45 % af dansk niveau, men statens turistpriser på hoteller, taxa og udflugter ligger langt over det lokale niveau
Kort og kontanter
Tag alle pengene med kontant – helst euro. Kort udstedt af amerikanske banker virker ikke, andre kort er upålidelige, og hæveautomater løber ofte tør
Drikkepenge
10 % på restaurant. Musikere, badevagter og toiletpassere forventer småpenge – hav mange småsedler

Indrejse og sundhed

Visum for danskere
Turistkort (tarjeta del turista) kræves ud over pas og købes gennem flyselskab, rejsebureau eller ambassaden. Der skal desuden tegnes rejseforsikring med dækning i Cuba, og der udfyldes en digital indrejseformular før ankomst
Vaccinationer
Ingen krav ved indrejse fra Europa. Hepatitis A og tyfus anbefales. Gul feber-bevis kræves ved indrejse fra smitteland
Drikkevand
Nej – drik flaskevand eller kogt vand, også til tandbørstning
Alarmnummer
106 politi, 104 ambulance, 105 brand
Sikkerhed
Meget lav voldskriminalitet, men vekselsvindel, overpris og lommetyveri i Havana er almindeligt. Mangel på medicin, mad og strøm påvirker hverdagen – medbring selv basismedicin

Praktisk

Flyvetid fra København
Ca. 10 timers direkte flyvning i vintersæsonen fra København til Varadero eller Havana; ellers skift i Madrid, Paris eller Amsterdam
Tidszone
UTC-5 (UTC-4 om sommeren) – 6 timer bagud for dansk tid hele året
Kørsel
Højre. Lejebil skal bookes i god tid, benzin kan være svær at få, og vejene deles med hestevogne og cyklister uden lys
Stikkontakt
Type A, B og C, både 110 V og 220 V afhængigt af bygningen – tag universaladapter med
Landekode
+53
Internetdomæne
.cu

Rejsemål i Cuba 2