Grækenland er et bjergland, der er sunket i havet. Det er den ene kendsgerning, man skal have med sig: kæderne fortsætter ud under vandet og dukker op igen som øer, og de dybe bugter er dale, havet er løbet ind i. Derfor er der ingen steder langt til kysten, derfor er fastlandet langsomt at køre på tværs, og derfor har landet over 6.000 øer og holme, hvoraf kun omkring 230 er beboede.
Landet fylder 131.957 km², cirka tre gange Danmark. Rygraden er Pindos-kæden, der løber fra den albanske grænse ned gennem fastlandet, og det højeste punkt er Olympen med toppen Mytikas på 2.918 meter. Se også guiden til Grækenland og siden om kort og kortressourcer.
Fastlandet
Nordgrækenland er den brede del: Makedonien og Thrakien med Thessaloniki, landets anden by, som modvægt til hovedstaden. Syd for den rækker Chalkidiki tre fingre ud i Ægæerhavet, hvoraf den tredje er munkerepublikken Athos. Her er der sne om vinteren og rigtige floder, hvilket er sjældent i Grækenland.
Epirus i nordvest er den vådeste og mest bjergrige landsdel, med Vikos-kløften og landsbyerne i Zagori. Øst for kæden ligger Thessalien, landets største slette, med klipperne ved Meteora i randen.
Midtgrækenland er smalt, og Athen ligger på en slette omgivet af bjerge med havnen Piræus som udgang til hele øriget. Peloponnes er nærmest en ø — kun Korinth-tangen og to broer holder den fast — og har tre halvøer, der peger ned mod Kreta.
Øerne i grupper
De Ioniske Øer ligger vestpå mod Italien og får mere regn end resten. De er grønnere, og på Korfu ligger kyststrækninger som Barbati og Agios Ioannis Peristeron under bjergsiden.
Kykladerne midt i Ægæerhavet er det modsatte: tørre, lave, vindblæste klippeøer med hvide landsbyer, fra livlige øer til stille som Andros, Folegandros og Anafi ude i kanten.
Dodekaneserne ligger langs den tyrkiske kyst, med Rhodos som den største og badebyer som Faliraki. De nordlige Ægæiske øer — heriblandt Chios og den lille øgruppe Fourni — ligger endnu tættere på fastlandet i øst. Sporaderne nord for Evia er skovklædte og tætte, og Alonissos er den yderste med et stort havreservat omkring sig.
Kreta er en verden for sig: 260 kilometer lang, med tre bjergkæder over 2.000 meter, en tætbefolket nordkyst med Chania i vest og Agios Nikolaos i øst, og en næsten vejløs sydkyst, hvor kløfterne løber ned til havet.
Afstandene
Motorvejen langs østsiden af fastlandet er hurtig. Alt andet tager længere tid, end kortet lover, og færgetiderne styrer rejseplanen mere end vejene.
- Athen-Thessaloniki er omkring 500 kilometer, cirka fem timer på motorvej; toget tager omtrent det samme
- Athen-Delfi er cirka 180 kilometer og tager to en halv time
- Athen-Meteora er omkring 350 kilometer, fire timer
- Piræus-Santorini tager otte timer med almindelig færge, cirka fem med hurtigfærge
- Piræus-Kreta er en natsejlads på ni timer
- Chania-Agios Nikolaos tværs over Kreta er cirka 210 kilometer ad nordkystvejen, to en halv til tre timer
- Athen-Igoumenitsa mod Korfu er omkring 470 kilometer, fem en halv time, plus halvanden time med færgen
Vind, varme og sæson
Somrene er hede og knastørre, vintrene milde langs kysten og våde i nord og i bjergene. Det, der overrasker flest, er vinden: meltemi blæser fra nord gennem Ægæerhavet i juli og august, holder temperaturen nede — og aflyser færger. Jo mindre øen er, og jo længere ude i Kykladerne den ligger, jo større er risikoen for, at afgangen bliver strøget. Læg derfor altid en buffer ind før hjemrejsen.
Gode kortressourcer
- OpenStreetMap er stærk på vandrestier, kløfter og de små grusveje på øerne, hvor de kommercielle kort ofte er tomme
- Papirkort i 1:100.000 over enkeltøer er stadig det bedste til vandring, særligt på Kreta og i Zagori, hvor stierne skifter stand
- Færgekortet over havnene og ruterne er lige så vigtigt som vejkortet: to øer, der ligger tæt, har ikke nødvendigvis forbindelse med hinanden
Planlæg altid øhop inden for én øgruppe. At skifte fra Kykladerne til Dodekaneserne koster som regel en omvej over Piræus og en hel dag.
Se nøgletallene på fakta om Grækenland, og find flere rejsemål under Grækenland.