Barbati er en strand med et par hundrede mennesker omkring sig. Der bor omkring 165 fastboende, der er ingen landsby med torv og kirkeplads, og bebyggelsen ligger spredt op ad skråningen i stedet for samlet ved vandet. Det er hele grunden til, at stedet ser ud, som det gør: Pantokrator, Korfus højeste bjerg på 906 meter, falder stejlt ned mod havet her, og der har aldrig været flad jord nok til en rigtig by.
Til gengæld er der olivenlunde. De gamle terrasser fra venetianertiden går helt ned til stranden, og det er dem, der giver vandet den farve, folk kommer efter — den er grøn, ikke blå, fordi lyset reflekteres fra træerne og fra de lyse sten på bunden.
Og så skal det siges klart: stranden er sten. Cirka to kilometer flade, lyse, håndstore rullesten, ikke sand. Bunden bliver sandet et stykke ude, men vandet er dybt tæt på land — det er en fremragende svømmestrand og en dårlig småbørnsstrand. Badesko er ikke valgfrit.
Stranden og kysten
- Selve stranden — lange rækker af solsenge i midten, frit og tomt i begge ender. Vandet er usædvanligt klart, fordi der ikke er sand at hvirvle op
- Den stejle nedkørsel — hovedvejen ligger oppe på skråningen, og de sidste fem minutter ned til vandet er en kraftig bakke. Det mærkes på vej op igen med håndklæder og en køletaske
- Nissaki — 3 km mod nord, en række små stenbugter i klippen med tavernaer på kanten. Mindre og smukkere end Barbati, og næsten uden plads
- Ipsos — 4-5 km mod syd, og modsætningen: charterbadeby med barer, vandsport og larm. Praktisk til indkøb og en aften ud, hvis Barbati bliver for stille
- Pantokrator — opstigningen til bjergtoppen begynder i landsbyerne bag Barbati. Fra toppen kan man på klare dage se over til Albanien nogle få kilometer væk
Den rolige kyst — og hvad det koster
Nordøstkysten er den dyre side af Korfu. Den er blevet kaldt Kensington-on-Sea, fordi britiske familier har holdt ferie her i generationer, og de senere års byggeri på skråningerne er villaer med pool, ikke hotelblokke. Det betyder god mad, en hel del svømmebassiner med udsigt — og priser over øens gennemsnit.
Det betyder også, at der ikke sker noget om aftenen. Der er tavernaer langs hovedvejen med havudsigt og et par strandbarer, der spiller musik til solnedgang, og så er dagen slut. Kommer man efter natteliv, er man det forkerte sted; kommer man efter at læse en bog i fjorten dage, er man det rigtige.
Sæson
Korfu har en kortere og vådere sæson end de græske øer i Ægæerhavet. Badesæsonen er reelt juni til september, hvor havet ligger på 24-26 grader; i juni er det stadig omkring 22 grader og køligere, end folk regner med. August er varmest med et døgngennemsnit omkring 26-27 grader og toppe over 35.
Nedbøren er det, der adskiller Korfu fra Rhodos: omkring 1.010 millimeter om året mod Rhodos' 655, og næsten det hele falder fra oktober til marts, med november og december som de vådeste måneder. Barbati er derfor lukket fra begyndelsen af november til slutningen af april — tavernaer, strandbarer og udlejning er skoddede, og de 165 fastboende har bugten for sig selv.
Godt at vide
- Korfu lufthavn (CFU) ligger cirka 20 km væk — 30-35 minutter i bil. Den korte afstand er misvisende: vejen går gennem Kontokali, Gouvia og Ipsos, og den er smal og trafikeret om sommeren
- Bussen fra Korfu by kører hver anden time i sæsonen og standser oppe ved hovedvejen, ikke nede ved stranden
- Der er ingen strandpromenade. Man kan ikke gå fra Barbati til nabobugterne langs vandet — al færdsel foregår ad hovedvejen oppe på skråningen
- Bilen er næsten nødvendig, både på grund af bakken og fordi indkøbsmulighederne er begrænsede til et par minimarkeder
- Vandet bliver dybt hurtigt. Det er en glimrende badestrand for voksne og svømmedygtige børn, men den er uegnet til de mindste
Gå ned i den nordlige ende af stranden, hvor solsengene holder op. Det er samme vand og samme sten, og det er der, olivenskråningen går helt ned til kanten.
Se resten af landet under Grækenland, læs om øen under Korfu, og find flere rejsemål under rejsemål.