Ibiza

Ibiza er den mest misforståede ø i Middelhavet. Rygtet siger klubber, champagnebrusere og prisskilte, der får folk til at tabe kæben – og dét findes, men det fylder få kvadratkilometer i to byer og fire måneder om året. Resten af øen er 570 kvadratkilometer med pinjeskove, terrasserede marker, hvidkalkede landsbykirker, mandeltræer og en klippekyst med nogle af Spaniens klareste bugter. Ibiza rummer også en fæstningsby på UNESCOs verdensarvsliste og et af Middelhavets vigtigste undersøiske økosystemer. Kunsten er at vælge sin ø – de findes side om side.

Dalt Vila – den gamle by

Ibiza by (Eivissa) rejser sig fra havnen op ad en klippehøj, kronet af Dalt Vila – "den høje by". Renæssancemurene blev bygget i 1500-tallet mod tyrkiske og franske angreb og er blandt de bedst bevarede i Europa: syv bastioner, en vindebro og en hovedport, Portal de ses Taules, med romerske statuer i nicherne. Inde bag murene snor gaderne sig opad forbi hvidkalkede huse, små gallerier og pladser til katedralen og det arkæologiske museum på toppen, hvorfra udsigten dækker havnen, saltsletterne og Formentera i horisonten.

UNESCO fredede i 1999 hele komplekset som "Ibiza, biodiversitet og kultur" – en usædvanlig dobbelt-begrundelse, der dækker både murene, den fønikiske nekropol Puig des Molins (over 3.000 grave hugget i klippen) og de undersøiske posidonia-enge mellem Ibiza og Formentera. Netop de søgræsenge er grunden til, at vandet her er så gennemsigtigt; planten er blandt Jordens ældste levende organismer og er strengt beskyttet – derfor må både ikke kaste anker over engene.

Ibiza blev grundlagt af fønikerne omkring 654 f.Kr., var karthagisk, derefter romersk, i 900 år muslimsk, og blev erobret af catalanske styrker i 1235. Den historie kan aflæses i sproget: På øen tales ibicensk, en dialekt af catalansk, side om side med spansk.

Strandene

Ibiza har over 50 badesteder, og de fleste er små bugter (calas) mellem klipper og pinjer:

• Cala Comte (Conta) på vestkysten – lavvandede turkise bassiner mellem to øer, og øens berømteste solnedgang
• Cala d'Hort i sydvest – almindelig strand, ekstraordinær udsigt: klippeøen Es Vedrà rejser sig 400 meter lodret af havet få hundrede meter ude og er omgærdet af myter om magnetisme og sirener. Strandbarerne bag stranden er blandt de hyggeligste på øen
• Ses Salines og Es Cavallet helt mod syd – lange sandstrande bag saltsletterne, der har været i drift siden fønikisk tid. Ses Salines er øens ser-og-bliv-set-strand, Es Cavallet er roligere og har en nudistdel
• Benirràs mod nord – bugten, hvor man siden hippietiden har trommet solen ned i havet om søndagen. Parkér langt oppe og gå ned
• Cala Salada, Cala Xarraca og Cala Mastella – de små, hvor man snorkler. Ved Mastella ligger en primitiv fiskerestaurant på klipperne, der kun serverer dagens fangst
• Aigües Blanques på østkysten – bred, vild og vendt mod øst, altså morgensol og bølger

Formentera ligger en halv times hurtigfærge fra Ibiza by, og dagsturen til Ses Illetes' karibiske sandtange er den klassiske udflugt. Tag første afgang; øen er lille og fyldes hurtigt.

Landsbyerne og markederne

Det er inde i landet, Ibiza bliver rolig. Santa Gertrudis midt på øen er en enkelt gade med tapasbarer, gallerier og delikatesseforretninger og et fast mødested for de fastboende. Sant Joan og Sant Carles i nord er små kirkelandsbyer med hvidkalkede facader, tunge kontraforter og ikke meget mere. Santa Eulària des Riu på østkysten er øens familieby: promenade, lystbådehavn, restauranter uden attitude og bakken Puig de Missa med en fæstningskirke fra 1500-tallet.

De to hippiemarkeder er en institution: Las Dalias ved Sant Carles om lørdagen (og aftenmarked om sommeren) og Punta Arabí i Es Canar om onsdagen. Begge er langt mere kommercielle end i 1970'erne, men der er stadig ægte håndværk mellem boderne – kom tidligt, før busholdene kommer.

Sant Antoni de Portmany på vestkysten er øens tredje ansigt: solnedgangsbarerne langs Caló des Moro, hvor chill out-musikken blev opfundet, og lige om hjørnet West End-gaden med billig sprut og britisk masseturisme. De to ligger 300 meter fra hinanden og har intet med hinanden at gøre.

Natteliv – og hvad det koster

Klubberne er verdensberømte og gør sæsonen: åbningsfesterne i maj, højsæsonen juli-august og de store lukkefester i begyndelsen af oktober. De store navne ligger dels i Ibiza by og Playa d'en Bossa, dels på vejen mod Sant Antoni. Vær forberedt på prisniveauet: entré typisk 400-700 kr., en drink 100-150 kr., og en solseng på en fashionabel strandklub 400 kr. og opefter. Det er muligt at holde ferie på Ibiza uden at gå i klub – men ikke uden at mærke, at klubberne findes: transporten, priserne og lydbilledet i sommermånederne er formet af dem.

Ærligt forbehold: I juli og august er øen presset. Trafikken på hovedvejene står stille sidst på eftermiddagen, parkering ved de populære bugter er nærmest umulig efter kl. 10, boligpriserne har gjort det svært for de ansatte at bo på øen, og ferskvand er en reel mangelvare. Rejs i maj, juni, september eller oktober, og du får den samme ø til det halve i pris og en tredjedel af presset.

Det stille Ibiza

Ved siden af klubberne findes en ø, der ligner Mallorca for 40 år siden. Højeste punkt er Sa Talaia på 475 meter over Sant Josep – en times gang op ad en skovvej med udsigt til Formentera på den ene side og hele nordkysten på den anden. Nord for Sant Miquel går der stier ud til fyret ved Punta des Moscarter, øens højeste, og ved Portinatx dykker man ned til klipper med hav-anemoner og barracudaer i klart vand.

Landskabet er præget af de hvide landsbykirker – kubiske, hvidkalkede bygninger med tunge stræbepiller og en enkelt buegang foran, bygget som tilflugtssteder mod pirater. Kirkerne i Sant Miquel, Sant Josep og Santa Agnès er de fineste, og sidstnævnte ligger midt i en dal, der i januar-februar bliver hvid af blomstrende mandeltræer – øens bedst bevarede hemmelighed uden for sæsonen.

Ibizas landbrugsland er også, hvor finca-turismen bor: gamle bondegårde ombygget til agroturismo med få værelser, oliventræer og pool. Det er en helt anden pris- og stemningsklasse end hotellerne ved kysten, og for mange den bedste måde at bo på øen.

Sådan planlægger du ugen

En uge rækker fint til hele øen, hvis du ikke skifter base:

1. Dag 1 – Ibiza by: Dalt Vila om formiddagen, museet på toppen, frokost i havnekvarteret La Marina og aftenen i de smalle gader
2. Dag 2 – sydkysten: Ses Salines-naturparken, saltbassinerne, badning ved Es Cavallet
3. Dag 3 – Formentera med første færge; hjem sidst på eftermiddagen
4. Dag 4 – vestkysten: Cala Salada om formiddagen, frokost i Santa Gertrudis, solnedgang ved Cala Comte
5. Dag 5 – nord: Benirràs, Sant Joan, Portinatx og en tur op ad Punta des Moscarter
6. Dag 6 – Cala d'Hort og Es Vedrà, eventuelt bådtur rundt om klippen
7. Dag 7 – marked (lørdag Las Dalias, onsdag Punta Arabí) og en rolig eftermiddag i Santa Eulària

Mad

Køkkenet er landbrugsmad med havet ved siden af: bullit de peix, en fiskegryde hvor fonden bagefter bruges til risretten arròs a banda; sofrit pagès, en kraftig gryderet med kylling, lam og pølser; og flaó, en ostekage med mynte, der smager af intet andet. Til kaffen drikker man hierbas ibicencas, en urtelikør med anis og timian, der serveres iskold. På markederne finder man øens salt fra Ses Salines og lokal fåreost.

Praktisk

Lufthavnen (IBZ) ligger cirka 7 km fra Ibiza by med direkte fly fra Danmark om sommeren; bus koster ca. 30 kr., taxa ca. 200 kr. Færger sejler fra Dénia på fastlandet (ca. 2 timer), fra Barcelona og Valencia. Lejebil er den bedste måde at se øen på, men skal bookes måneder i forvejen til højsæsonen, hvor priserne eksploderer; øens busnet dækker de større byer fornuftigt, men ikke de små bugter. Valutaen er euro, og prisniveauet i juli-august ligger klart over resten af Spanien – uden for sæsonen falder det til noget nær normalt.

Vil du kombinere med resten af Spanien, ligger Barcelona og Valencia en kort flyvetur eller færgetur væk, og på nabofronten har vi guider til Palma de Mallorca og Menorca. Se også vejret i Spanien, etikette i Spanien og landesiden om Spanien.

Vores råd: Lej bil, bo inde i landet eller i nord – og brug dagene på bugterne og aftenerne i Dalt Vila. Vælger du maj, juni eller oktober, får du den Ibiza, som hippierne fandt: klart vand, tomme veje og landsbyer, hvor ingen har travlt.