Gran Canaria

Gran Canaria er den tredjestørste af Kanarieøerne og en af danskernes mest trofaste vinterdestinationer. Øen er næsten cirkelrund med en diameter på godt 50 kilometer, og den er berømt for at være en "kontinent i miniature": på under en time kører man fra palmefyldte badebyer ved havet op i barske vulkanbjerge over 1.900 meter, gennem fyrreskove, over lavaplateauer og ned i grønne dale med bananplantager. Der er meget få steder i verden, hvor så mange klimaer og landskaber er pakket sammen på så lidt plads.

Øen har omkring 855.000 indbyggere, hvoraf næsten halvdelen bor i hovedstaden Las Palmas i det nordøstlige hjørne. Geologien er vulkansk – øen er cirka 14-15 millioner år gammel. De oprindelige beboere, kanarierne, var et berbisk folk, der levede i hulebyer og drev gedeavl, indtil Kastilien erobrede øen efter fem års kampe i 1478-1483. Deres spor findes stadig overalt: kornkamre hugget ind i klippevægge, beboede huleboliger og helligsteder, der i 2019 kom på UNESCOs verdensarvsliste under navnet Risco Caído og de hellige bjerge.

To øer i én: nord og syd

Det vigtigste at forstå, før du booker, er delingen mellem nord og syd.

Nordsiden rammes af passatvinden. Fugtig luft presses op ad bjergene og danner et permanent skydække, som kanarierne kalder panza de burro – æselmaven. Resultatet er en grøn, frodig og køligere nordside med bananplantager, gamle kolonibyer og et vejr, der ligner et mildt dansk forår. Her er landbrug, universitet og en helt almindelig spansk hverdag.

Sydsiden ligger i læ og er tør, solrig og næsten ørkenagtig. Her ligger feriebyerne – Maspalomas, Playa del Inglés, Puerto Rico, Amadores, Puerto de Mogán – og her lander charterflyene. Når det regner i Las Palmas i februar, er der ofte 24 grader og skyfrit i Maspalomas 50 km sydpå.

Vil du have garanteret sol, skal du bo i syd. Vil du have Spanien, skal du bo i nord – eller i det mindste leje bil og køre derop.

Kysten og strandene

Maspalomas – øens signatur: et 400 hektar stort område af vandreklitter, der ligger som en lille Sahara mellem strand og by, fredet siden 1987. Klitterne skifter form hele tiden, og en gåtur på tværs af dem i morgenlyset er en af Kanarieøernes stærkeste oplevelser. I den sydlige spids står fyret Faro de Maspalomas fra 1890, og bag klitterne ligger lagunen La Charca med fugleliv
Playa del Inglés – den 3 km lange strand, der grundlagde øens turisme i 1960'erne. Selve stranden er fremragende; byen bag er slidt 60'er- og 70'er-byggeri med shoppingcentre, der har set bedre dage. Nogle elsker den uprætentiøse stemning, andre bliver skuffede. Området rummer også Yumbo Centrum, et af Europas største homoseksuelle udgangsområder
Puerto de Mogán – "Lille Venedig" i sydvest: hvidkalkede huse, bougainvillea og små kanaler omkring lystbådehavnen. Langt den charmerende af sydens byer, men også den mest sirlige og gennemtænkte. Fredagsmarkedet er stort
Playa de Amadores – kunstigt anlagt bugt med roligt, lavt vand og fine faciliteter. Ideel til småbørn, men uden naturlig karakter
Las Canteras i Las Palmas – tre kilometer bystrand beskyttet af et naturligt rev, med promenade i hele længden. En af verdens bedste bystrande, og et helt andet publikum end i syd. Læs mere i vores guide til Las Palmas
Güigüi – den ultimative belønning på vestkysten: en øde vulkansandstrand, der kun nås ved en krævende vandretur på 2-3 timer hver vej eller med båd fra Puerto de Mogán

Bjergene og det indre

Det er inde i midten, Gran Canaria bliver ekstraordinær.

Roque Nublo – den 80 meter høje klippemonolit på 1.813 meters højde er øens vartegn og var helligt sted for de oprindelige beboere. Vandreturen fra parkeringspladsen ved La Goleta tager 30-40 minutter hver vej ad en let sti, og på klare dage ser man Teide på Tenerife rejse sig over skyerne mod vest. Kom tidligt; parkeringen fyldes
Pico de las Nieves (1.949 m) – øens højeste punkt, hvor man kan køre helt op. Udsigten er enorm, men vær opmærksom på, at der er militærområde og skiftende adgangsregler
Tejeda – bjerglandsbyen midt i den gigantiske kaldera, omgivet af mandeltræer, der blomstrer hvidt og lyserødt i januar-februar. Regnes blandt Spaniens smukkeste landsbyer og er kendt for marcipan og mandelkager
Artenara – øens højestliggende landsby, hvor mange stadig bor i huler hugget ind i tufstenen. Der er både hulekirke og hulerestauranter
Barranco de Guayadeque – en dyb kløft ved Agüimes med huleboliger, en hulekirke og restauranter gravet ind i bjergsiden. Enestående sted at spise frokost
Caldera de Bandama – et 200 meter dybt, næsten perfekt rundt vulkankrater tæt på Las Palmas. Man kan gå ned i bunden på ca. 45 minutter
Cenobio de Valerón – over 300 kornkamre hugget ind i en klippeoverhæng af de oprindelige beboere. Et af de mest imponerende førspanske anlæg på øerne

Byerne i nord

Teror – valfartsbyen med øens skytshelgen, Jomfruen af Fyrretræet. Hovedgaden har Kanarieøernes fineste række af træbalkoner, og søndagsmarkedet er en institution. Køb byens berømte bløde chorizo og et glas mandelmælk
Arucas – domineret af en enorm neogotisk kirke i sort vulkansten, der ligner en katedral i en by på 37.000. Byen er også hjemsted for Arehucas-rommen, hvis fadlager kan besøges
Agaete og Puerto de las Nieves – en hvid kystby med naturlige badebassiner og færge til Tenerife. Op ad dalen bag byen dyrkes kaffe – Valle de Agaete er det eneste sted i Europa, hvor der høstes kaffebønner kommercielt, og gårdene tager imod besøgende
Firgas og Moya – små bjergbyer med udsigt og laurbærskoven Los Tilos

Maden

Det kanariske køkken er enkelt, kraftigt og landligt:

Papas arrugadas con mojo – små kartofler kogt møre i stærkt saltet vand, så skrællen bliver rynket og saltbelagt, serveret med mojo rojo (paprika, hvidløg, chili) og mojo verde (koriander eller persille). Findes på hvert eneste bord
Queso de flor de Guía – en usædvanlig ost fra Santa María de Guía, løbet med tidselblomst i stedet for kalveløbe. Blød, let bitter og beskyttet oprindelsesbetegnelse
Gofio – ristet kornmel, som de oprindelige beboere levede af, og som stadig bruges i supper, desserter og til børn
Ropa vieja – "gammelt tøj", en gryde af kikærter, kød og kartofler
Sancocho canario – saltet fisk med kartofler, mojo og gofio-kugle. Søndagsret
Bienmesabe – tyk mandelcreme fra Tejeda, meget sød, serveret over is

Prisniveauet er lavere end i Danmark, men højere end på det spanske fastland i turistområderne. En menú del día uden for feriebyerne koster typisk ca. 90-130 kr.; en middag i en turistrestaurant i Playa del Inglés nemt 200-300 kr. Kør ti minutter ind i landet, og prisen halveres, mens kvaliteten stiger.

Praktisk

Der er direkte fly fra København og Billund til Gran Canaria lufthavn (LPA) året rundt; flyvetiden er ca. 5-5,5 timer. Lufthavnen ligger midt på østkysten – ca. 25 km til Las Palmas mod nord og ca. 30 km til Maspalomas mod syd, begge dele en halv times kørsel ad motorvejen GC-1. Bussen (Global) er billig og velfungerende langs østkysten.

Lej bil mindst et par dage. Bjergvejene er øens største oplevelse, men de er også smalle, stejle og fyldt med hårnålesving – regn med langt lavere gennemsnitsfart end kortet antyder, og med køresyge hos passagerer. Fra Maspalomas til Tejeda er der kun 45 km, men næsten 1,5 time.

Klimaet er øens salgsargument: 21-24 grader i vintermånederne og 26-28 om sommeren i syd, med havtemperaturer på 19-23 grader året rundt. Der er sol i syd stort set hele året; skydækket i nord er langt mere lunefuldt. Nogle gange om året blæser calima – varm støvet luft fra Sahara – ind over øerne med diset himmel, høje temperaturer og støv i luften i nogle dage. Se detaljerne i vores oversigt over vejret på Gran Canaria.

Karnevallet i Las Palmas i februar-marts er blandt Spaniens største og fylder øen. Højsæsonen for danskere er november-marts; sommeren er reelt lavsæson.

Vil du kombinere med andre øer, er der hurtigfærge til Tenerife fra Agaete på ca. 80 minutter, og korte flyvninger til Fuerteventura, Lanzarote, La Palma, La Gomera og El Hierro. Få overblikket over hele øgruppen i vores guide til De Kanariske Øer og over resten af landet i guiden til Spanien.