Alperne

Alperne er Europas centrale bjergkæde og den geografiske ryg, hele kontinentet er bygget op omkring. Kæden løber i en bue på cirka 1.200 kilometer fra Middelhavet ved den fransk-italienske Riviera, nordpå gennem Frankrig og Schweiz, østpå gennem Østrig og Norditalien og ud i bakkerne vest for Wien – 150 til 250 kilometer bred og med et samlet areal på omkring 190.000 km², altså mere end fire gange Danmark.

Seks lande deler hovedparten: Frankrig, Schweiz, Italien, Østrig, Tyskland og Slovenien. Dertil kommer Liechtenstein, som ligger helt inde i kæden, og Monaco, hvor bjergene falder direkte i havet. Omkring 14 millioner mennesker bor i alperegionen, og over hundrede millioner besøger den hvert år – det gør Alperne til verdens mest besøgte bjerge.

Bjergene blev til, da den afrikanske kontinentalplade for omkring 30-50 millioner år siden pressede sig ind i den europæiske og foldede havbunden fra det gamle Tethys-hav op i luften. Det er derfor, man finder forstenede muslinger og koralkalk i 3.000 meters højde – Dolomitternes lyse tinder er bogstavelig talt et fossilt rev.

Kædens tre dele

Geologer og bjergfolk deler Alperne i tre:

Vestalperne fra Middelhavet til Mont Blanc-massivet: de højeste og mest gletsjerdækkede bjerge, med Maritimalperne, Écrins, Vanoise og Mont Blanc
Centralalperne omkring Schweiz: Valais med Matterhorn og Monte Rosa, Berner Oberland med Eiger, Mönch og Jungfrau, samt Bernina-massivet mod øst
Østalperne fra Bodensøen og østpå: Ötztal- og Zillertal-alperne, Hohe Tauern i Østrig, Dolomitterne i Norditalien og til sidst De Julianske Alper i Slovenien, hvor kæden ender

Der findes 82 officielt anerkendte toppe over 4.000 meter i Alperne, og de ligger alle i den vestlige og centrale del. Østalperne er lavere, men ofte mere dramatiske at se på, fordi bjergene rejser sig stejlere fra dalbunden.

De store toppe

Mont Blanc, 4.808 m – Alpernes og Vesteuropas højeste, på grænsen mellem Frankrig og Italien. Svævebanen fra Chamonix til Aiguille du Midi (3.842 m) er en af verdens mest spektakulære og tager tyve minutter
Monte Rosa/Dufourspitze, 4.634 m – Schweiz' højeste punkt, et helt massiv af firetusindmetertoppe over Zermatt og Macugnaga
Matterhorn, 4.478 m – Alpernes signatur og verdens mest afbildede bjerg, en næsten symmetrisk pyramide over Zermatt. Førstebestigningen i 1865 endte i katastrofe med fire døde på nedturen og gjorde bjerget verdensberømt
Jungfrau, Mönch og Eiger i Berner Oberland – Eigers nordvæg er alpinismens mest berygtede
Grossglockner, 3.798 m – Østrigs højeste, med gletsjeren Pasterze ved foden
Zugspitze, 2.962 m – Tysklands højeste, tilgængelig med tandhjulsbane og svævebane fra Garmisch
Marmolada, 3.343 m – Dolomitternes højeste, og et af de steder, hvor gletsjertilbagegangen er mest synlig
Triglav, 2.864 m – Sloveniens højeste og nationalsymbol, afbildet i landets flag

Alperne er samtidig Europas vandtårn. Rhinen, Rhônen, Po og Donaus store bifloder Inn og Drava har alle deres udspring her, og Aletsch-gletsjeren i Schweiz er kædens største – omkring 20 kilometer lang og på UNESCOs verdensarvsliste. Gletsjerne trækker sig markant tilbage, og på flere klassiske ruter er ismasser afløst af blank klippe og moræne inden for få årtier.

Pas og tunneler

Alperne har altid været en mur, man skulle igennem, og passene er derfor selve historien om trafik i Europa.

Brennerpasset (1.370 m) mellem Innsbruck og Bolzano er det laveste og trafikalt vigtigste nord-syd-pas – åbent året rundt, motorvej og jernbane
Gotthard er Schweiz' hovedåre: vejtunnelen på 17 km og verdens længste jernbanetunnel, Gotthard-basistunnelen på 57 km, som fører tog gennem massivet på under tyve minutter
Stelvio (2.757 m) i Norditalien med 48 hårnålesving på nordsiden er blandt Europas mest berømte bjergveje
Col de l'Iseran (2.764 m) i Frankrig er kædens højeste asfalterede pas
Grossglockner Hochalpenstrasse i Østrig er en betalingsvej bygget som panoramarute i 1930'erne, med højeste punkt i Hochtor (2.504 m)
Store Sankt Bernhard, Simplon, Furka, Grimsel og Susten er de klassiske schweiziske passager, alle med udsigter, der gør turen til målet

Vigtigt: de høje pas er lukket af sne fra omkring oktober-november til maj-juni. Åbningsdatoerne varierer fra år til år, og de offentliggøres af vejmyndighederne i hvert land – tjek altid før en forårs- eller efterårstur. Tunnelerne er de eneste garanterede vinterruter.

Sommer i Alperne

Sommeren er efter mange rejsendes mening Alpernes bedste sæson. Fra midten af juni smelter sneen af de lavere højder, blomsterengene springer ud, og et af verdens tætteste net af vandrestier og bjerghytter åbner. Man kan gå fra hytte til hytte i dagevis uden telt: Tour du Mont Blanc (ca. 170 km rundt om massivet gennem tre lande), Haute Route fra Chamonix til Zermatt og Alta Via 1 gennem Dolomitterne er de mest kendte. Hytterne drives af alpeforeningerne, koster ca. 250-500 kr. for overnatning med aftensmad og skal bookes i højsæsonen.

Andet, sommeren byder på: via ferrata – sikrede klatreruter med wire og stigetrin, opfundet i Dolomitterne under Første Verdenskrig; cykling over de legendariske pas fra Tour de France og Giroen; paragliding fra næsten enhver svævebanetop; og badning i bjergsøer og de store forsøer – Genèvesøen, Bodensøen, Luzernersøen, Comosøen, Gardasøen og Lago Maggiore. Dyrelivet er en oplevelse i sig selv: murmeldyr, gemser, stenbukke og kongeørne er blevet almindelige igen efter årtiers fredning.

Vinter i Alperne

Alperne er verdens skicentrum. Sæsonen løber typisk fra december til midten af april, længst i de højeste franske og schweiziske områder. De største sammenhængende skiområder er Les Trois Vallées (Courchevel, Méribel, Val Thorens), Portes du Soleil på tværs af den fransk-schweiziske grænse, Arlberg omkring St. Anton, Dolomiti Superski med Sella Ronda-rundturen og Zermatt, hvor man kan stå på ski hele året på gletsjeren.

Snesikkerhed hænger sammen med højde: Områder med pister over 2.000 meter har markant mere pålidelig sne end de lavere østrigske og bayerske dale, hvor kunstsne i stigende grad bærer sæsonen. Højsæsonen – jul, nytår, vinterferie og februar – er dyrest; januar og sidste halvdel af marts giver de bedste priser. Se vores gennemgang af valg, budget og udstyr i guiden til skiferie.

Tog og bilruter

Togrejsen er den smukkeste måde at krydse Alperne på. Glacier Express mellem Zermatt og St. Moritz bruger otte timer på 290 kilometer, 291 broer og 91 tunneler. Bernina Express fra Chur til Tirano i Italien kører på den rhætiske bane, der står på UNESCOs verdensarvsliste, og passerer 2.253 meter uden tandhjul. Jungfraubahn ender på Jungfraujoch i 3.454 meter – Europas højest beliggende togstation, spektakulær og tilsvarende overrendt og dyr. Østrigs Semmeringbane fra 1854 var verdens første egentlige bjergjernbane og er også verdensarv.

Skal du køre selv, er Route des Grandes Alpes fra Genèvesøen til Middelhavet ved Menton klassikeren: omkring 700 kilometer over seksten pas, kun farbar fra slutningen af juni til september. Den store Dolomitvej mellem Bolzano og Cortina d'Ampezzo er den korte, intense udgave.

Husk vignet i Schweiz, Østrig og Slovenien, betalingsveje i Frankrig og Italien og gebyr i de store tunneler. Vinterdæk er lovpligtige eller stærkt anbefalede i vintermånederne, og kæder kan kræves på skiltede strækninger.

Praktisk

Naturlige indfaldsporte er Zürich, Genève, München, Innsbruck, Milano, Torino, Salzburg og Ljubljana. Fra Danmark er der direkte fly til de fleste, og natog og hurtigtog gør landvejen til et reelt alternativ.

Bo enten i en dalby med togforbindelse og svævebane – Chamonix, Grindelwald, Zermatt, Cortina d'Ampezzo, Mayrhofen, Bled – eller på en bjerghytte, hvis du vandrer. Zermatt og flere andre schweiziske landsbyer er bilfri, så bilen efterlades på parkeringsanlæg nede i dalen. Overnatning svinger fra ca. 400 kr. for et enkelt værelse i Slovenien til det tredobbelte i de schweiziske gletsjerbyer i højsæsonen.

Vejret skifter hurtigt, og eftermiddagstordenvejr er normalt om sommeren – planlæg vandreture, så du er nede eller i hytte ved middagstid. Højdesyge kan forekomme allerede over 2.500 meter, og en svævebanetur fra 1.000 til 3.800 meter på tyve minutter er en voldsom omstilling; tag det roligt de første timer. Solen er kraftig i højden året rundt, også i skydække.

Prisniveauet varierer markant: Schweiz er blandt Europas dyreste lande, mens Slovenien og dele af Østrig og Italien er væsentligt billigere for samme bjerge. Se også vores kort over Europa og gennemgangen af klimazoner.

Vores råd: Vælg september, hvis du kan. Sneen er væk fra stierne, luften er klar efter sommerens dis, hytterne har stadig åbent, køerne kommer ned fra sæteren i pyntet optog – og både priser og trængsel er faldet, fra hvad de var i juli.