Liechtenstein

Liechtenstein er 160 kvadratkilometer stort, har cirka 40.000 indbyggere og kan køres igennem på tyve minutter. Fyrstendømmet ligger klemt mellem Schweiz og Østrig med Rhinen som vestgrænse og en mur af alper i øst, og det er sammen med Usbekistan et af verdens kun to dobbelt indlandslande – man skal krydse mindst to grænser for at nå havet.

Landet er en overlevende. Det opstod i 1719, da en velhavende østrigsk fyrsteslægt købte to fattige herredømmer for at få stemmeret i det tyske rige – fyrsterne satte ikke selv fod i landet før i 1800-tallet. Efter Første Verdenskrig var Liechtenstein bankerot, opløste sin hær, brød med Østrig og kastede sig i armene på Schweiz. Told- og valutaunionen fra 1923-24 gælder stadig: Man betaler med schweizerfranc, og der er ingen grænsekontrol mod Schweiz. Fra en tilstand som Europas fattigste land er Liechtenstein siden blevet et af de rigeste, først på tandproteser og boreudstyr – Ivoclar og Hilti er stadig landets industrielle rygrad – siden på finans.

For den rejsende er Liechtenstein derfor en mærkelig og charmerende dobbelthed: et alpelandskab i verdensklasse med et lille administrativt centrum nedenunder, hvor fyrstefamilien stadig bor på klippen over hovedgaden.

Højdepunkter

• Vaduz Slot – fyrstefamiliens hjem siden 1938, en middelalderborg med rødder i 1100-tallet, der troner 120 meter over hovedstaden. Slottet er ikke åbent for besøgende, men vejen op tager 20-30 minutter til fods og giver den bedste udsigt over Rhindalen. På nationaldagen 15. august inviterer fyrsten hele befolkningen ind i slotshaven på en øl
• Kunstmuseum Liechtenstein – en sort betonkube på hovedstrøget, der huser skiftende udstillinger og dele af den fyrstelige samling, en af verdens største kunstsamlinger i privat eje med Rubens, Rembrandt og van Dyck. Den fulde samling vises dog i Wien
• Landesmuseum og Postmuseum – landets historie fra romertid til finanscentrum, og en hel museumsafdeling til frimærker, som i årtier var en betydelig del af statens indtægter
• Fürstensteig – landets berømteste vandresti: en smal klippehylde med wire i siden, hugget ind i bjergsiden over Vaduz i 1898. Den er ikke for højdeskræk, men er teknisk overkommelig og belønner med udsigt over hele Rhindalen mod Schweiz
• Liechtenstein Trail – en 75 km lang vandrerute, der forbinder alle landets elleve kommuner og passerer omkring 150 markerede kulturpunkter. Kan gås på tre-fire dage eller i etaper med bus imellem
• Malbun – landets eneste skisportssted, en solrig højdal i 1.600 meter med omkring 23 km pister. Lille, familievenligt og uden ventetid – prinsesserne lærte selv at stå på ski her
• Triesenberg – walserlandsbyen på solskråningen over Vaduz, grundlagt af schweiziske indvandrere i 1300-tallet, som stadig taler deres egen dialekt. Museet i landsbyen fortæller historien
• Gutenberg-borgen i Balzers – en velbevaret borg på en klippeknold i den sydlige ende af landet, med koncerter og teater i gården om sommeren
• Hofkellerei – fyrstens egen vingård midt i Vaduz, hvor man kan smage pinot noir dyrket på slotsskråningen

Bedste rejsetid

Juni til september er den bedste tid: 20-27 grader i Rhindalen, alle bjergstier og bjergbaner åbne, og alpeenge i blomst omkring Malbun og Steg. Maj og oktober er stille og klare, men de højeste stier kan stadig have sne i maj, og bjergbanerne kører på reduceret plan i oktober.

December til marts giver ski i Malbun og langrend i Steg, hvor der er kunstsne. Rhindalen kan ligge under et grå tågelåg i ugevis om vinteren, mens solen skinner 400 meter højere oppe – kør op, hvis dagen ser grå ud nedefra.

15. august, Staatsfeiertag, er årets store dag med tale fra fyrsten, folkefest og fyrværkeri over slottet. Det er også den ene dag, hvor et land med 40.000 indbyggere føles fyldt.

Godt at vide

Der er hverken lufthavn eller jernbanestation af betydning i Liechtenstein. Man ankommer via Zürich (ca. halvanden time) eller via lufthavnen i Friedrichshafen eller St. Gallen-Altenrhein. Med tog kører man til de schweiziske stationer Sargans eller Buchs SG og videre med bus – linje 11 kører til Vaduz på 20-30 minutter og har hyppige afgange. Landets eget busselskab, LIEmobil, dækker samtlige kommuner tæt og billigt, og et dagskort til hele landet koster småpenge. Med bil er man i Vaduz på under to timer fra Zürich ad A13-motorvejen langs Rhinen.

Liechtenstein er med i EØS og Schengen, men ikke i EU, og bruger schweizerfranc. Prisniveauet følger Schweiz og ligger klart over det danske: en hovedret på restaurant typisk 180-300 kr., et hotelværelse i Vaduz 900-1.700 kr. Mange rejsende sparer ved at bo i Feldkirch i Østrig eller Buchs i Schweiz og tage bussen ind. Sproget er tysk – i praksis en alemannisk dialekt, der ligger tæt på schweizertysk – og engelsk tales i turistsammenhæng.

En detalje, som stort set alle besøgende falder for: På turistkontoret i Vaduz kan man mod et mindre beløb få et souvenirstempel i passet. Det er ikke et gyldigt indrejsestempel, men det er landets mest solgte suvenir.

Liechtenstein fungerer bedst som en dag eller to i en større alperejse. Zürich ligger halvanden time væk, Bregenz og Bodensøen en time, og Innsbruck godt to timer. Se også vores guider til Schweiz og Østrig.

Vores råd: Brug ikke dagen på hovedgaden i Vaduz – den er hurtigt overstået. Tag i stedet bussen op til Gaflei eller Malbun om morgenen og gå Fürstensteig eller en etape af Liechtenstein Trail, og kom ned til byen sidst på eftermiddagen til et glas af fyrstens pinot noir. Landet er lille nok til, at man kan nå bjerget, borgen og et museum på samme dag – og stort nok til, at bjerget er det, man husker.