Almuñécar

Almuñécar ligger på Costa Tropical, den korte kyststrækning i Granada-provinsen mellem Costa del Sol i vest og Almería i øst. Navnet er ikke turistmarkedsføring: en ring af bjerge holder de kolde nordenvinde ude, så mikroklimaet her er varmere om vinteren end noget andet sted på det spanske fastland – 18-20 grader i januar er normalt. Det er derfor, dalene bag byen står fulde af mango-, avocado-, chirimoya- og sapotetræer, afgrøder man ellers skal til subtroperne for at finde.

Byen har omkring 27.000 indbyggere og er både badeby og en rigtig spansk provinsby med marked, kirketorv og en gammel bydel, der ikke er indrettet efter gæster. Andelen af udenlandske turister er lavere end vestpå, og størstedelen af sommergæsterne er spaniere fra Granada, som ligger blot 80 kilometer inde i landet.

En by med 2.500 års lag

Fønikerne grundlagde en handelsstation her omkring 800 f.Kr. under navnet Sexi – navnet lever videre i lokale produkter og i byens indbyggerbetegnelse, sexitanos. Romerne overtog og gjorde stedet til et centrum for produktion af garum, den fermenterede fiskesauce, hele imperiet var afhængigt af. Maurerne gav byen dens nuværende navn, al-Munakkab.

Alt tre epoker er stadig synlige:

• Los Bañuelos-akvædukterne – fem romerske akvæduktafsnit fra 1. århundrede, hvoraf dele stadig fører vand til markerne den dag i dag. Det er usædvanligt: et fungerende romersk vandingsanlæg efter to årtusinder
• Castillo de San Miguel – borgen på klippen midt i byen, med fønikisk og romersk fundament, maurisk overbygning og spanske tilføjelser. Fra murene er der 360-graders udsigt over byen og begge strandbugter. Indeholder et lille bymuseum
• Cueva de Siete Palacios – romerske hvælvede rum under den gamle bydel, i dag byens arkæologiske museum, hvor det mest berømte fund er en ægyptisk vase med hieroglyffer fra 1600-tallet f.Kr.
• Fabrica de salazones El Majuelo – ruinerne af de romerske saltekar til garum-produktionen, i dag omgivet af en botanisk park med over 400 palmearter

Strandene

Kysten her er kort, stejl og opdelt af klippefremspring, hvilket giver mange små, adskilte bugter i stedet for én lang strand. Sandet er gråt og grovkornet til småstenet – tag badesko med, det er ikke en sandstrand som i Fuengirola. Til gengæld er vandet klarere end længere vest på kysten.

• Playa de San Cristóbal – den vestlige hovedstrand, bred og med promenade, familiernes valg
• Playa Puerta del Mar – den østlige, lidt kortere, med restaurantrække tæt på
• Peñón del Santo – klippen mellem de to strande, med et kors på toppen og udsigt til begge sider
• Playa de Cantarriján og Playa de Cañuelo – vilde bugter i naturområdet Acantilados de Maro-Cerro Gordo mod vest, kun tilgængelige ad stejle veje eller pendulbus om sommeren. Nogle af Andalusiens smukkeste strande, dele af Cantarriján er nudiststrand
• La Herradura – nabobyens store, hesteskoformede bugt 6 kilometer vest for centrum, det bedste dykker- og vandsportssted på kysten med rolige forhold og undervandsklipper

Klippekysten mod vest, Cerro Gordo, er et beskyttet marint område med stier langs kanten – en af de fineste kystvandringer i Andalusien, med udsigt ned i turkise bugter.

Mad og marked

Almuñécar spiser fisk. Espeto – grillede sardiner på spid – findes også her, men det lokale særkende er friske skaldyr og pescaíto frito, sprødt friturestegt blandet fisk. Byens andet kendemærke er den tropiske frugt: chirimoya (custardæble) modner i november-januar, mango i september-oktober, og begge sælges direkte fra vejboderne i dalen. Prøv også tortas de aceite og den lokale rom fra Motril, den nærliggende by hvor Europas sidste sukkerrørsplantager lå.

Menú del día koster ca. 90-120 kr., en frokost med fisk og vin ved havnen ca. 150-200 kr. Byens marked ligger ved Plaza de la Rosa; onsdag er den store markedsdag på Recinto Ferial.

Praktisk

Nærmeste lufthavn er Málaga, ca. 1 time og 15 minutters kørsel ad motorvejen A-7 langs kysten. Granada lufthavn er tættere i kilometer, men har færre forbindelser. Der er ingen togforbindelse – busser kører til Málaga (ca. 1,5 time), Granada (ca. 1,5 time) og Nerja (ca. 30 minutter).

Vejen op til Granada går gennem bjergpasset ved Otívar med hårnålesving og udsigt – en smuk køretur, og motorvejen A-44 er alternativet, hvis man har travlt. Alhambra som dagstur er fuldt realistisk herfra, og det samme er Sierra Nevada: Man kan i teorien stå på ski om formiddagen og bade om eftermiddagen – i praksis kun i marts-april, og kun hvis man virkelig vil.

Vestpå ligger Nerja med drypstenshulerne 20 minutter væk, og Frigiliana i bjergene lige bagved. Mod øst fører kystvejen til Almería og naturparken Cabo de Gata.

Bedste rejsetid

Costa Tropical er kystens mest helårs-venlige stykke. Sommeren juli-august er varm (28-32 grader) og fyldt med spanske familier – book i god tid. Maj-juni og september-oktober er ideelle, og oktober er ofte den bedste måned overhovedet: havet er varmest, priserne faldet og byen rolig. Vinteren er mild og solrig, men badevandet er 15-16 grader. Se vejret i Spanien for detaljer, og husk de sene spisetider – se etikette i Spanien. Overblikket over resten af landet finder du i guiden til Spanien, og regionen er beskrevet i Andalusien.

Ærlige forbehold

Almuñécars bygningsmasse er ikke smuk overalt – der er højhusblokke fra 70'erne bag strandpromenaden, ligesom på resten af kysten. Byen bliver også overraskende fuld i august, hvor spanierne selv holder ferie. Og uden bil er man begrænset: bussystemet dækker hovedruterne, men de bedste strande vest for byen kræver enten bil eller sæsonens pendulbus.

Vores råd: Bo i Almuñécar frem for i de mere kendte byer vestpå – og brug byen som base for en uge, hvor du blander bugter, Granada som dagstur og en formiddag i Cerro Gordos klippestier. Kom i oktober, hvis du kan: varmt vand, mango i sæson og næsten ingen andre.