Lofoten ligger på 68. til 69. breddegrad — længere mod nord end det meste af Grønlands befolkede kyst — og burde efter alle regler være et frossent sted. Det er det ikke. Golfstrømmen giver øgruppen en af verdens største temperaturafvigelser i forhold til breddegraden, og vintermiddeltemperaturen langs kysten ligger omkring frysepunktet. Havnene fryser ikke til. Det er hele grunden til, at der bor mennesker her.
Øerne er 1.227 kvadratkilometer med omkring 24.500 indbyggere, og de ligger som en takket mur ud i Vestfjorden. Fjeldene går fra havoverfladen til 800-1.000 meter på nogle få hundrede meter vandret, og det er derfor billederne ser ud, som de gør: der er ingen overgang mellem bygden og bjerget.
Den ene ting, man skal vide på forhånd: Lofoten er ikke længere et hemmeligt sted. Omkring en million besøgende om året kommer til øer med under 25.000 fastboende, og det mærkes fra sidst i juni til midten af august. Parkeringspladserne ved de kendte motiver er små, vejene er smalle, og fri camping er blevet et konfliktemne. Rejser man i september eller i marts, er det en helt anden ø.
Byerne og bjergene
- Reine — fiskerlejet på Moskenesøya, som står på alle postkortene. Hele Moskenes kommune har under 1.000 indbyggere, og Reine er en klynge røde rorbuer på pæle i en bugt omgivet af spidse fjelde. Det er lille. Regn med en times ophold, ikke en dag
- Reinebringen — 448 meter over Reine, og udsigten er den, du har set. Sherpaer fra Nepal byggede en stentrappe op ad fjeldsiden mellem 2016 og 2019, fordi den gamle sti var mudder og livsfarlig. Turen op tager for de fleste 45 til 75 minutter og er stejl hele vejen
- Henningsvær — 507 indbyggere fordelt på små øer 20 kilometer sydvest for Svolvær, forbundet med broer. Byen har gallerier, kaffebarer og den fodboldbane mellem klipperne, som droner har gjort verdensberømt. Man må gerne se på den, men det er stadig en bane, folk spiller på
- Svolvær — Lofotens største by og det sted, hvor der faktisk er hverdag, butikker og hospital. Her ligger også Svolværgeita, den kløftede klippetop over byen
- Å i Lofoten — bygden yderst mod sydvest, hvor E10 simpelthen holder op. Tørfiskmuseet og det gamle bageri er værd at gå igennem, netop fordi de viser arbejdet og ikke udsigten
Tørfisken
Tørfisken er grunden til, at Lofoten findes som samfund, og den er stadig den vigtigste eksportvare. Hver vinter trækker skreien — den gydemodne atlanterhavstorsk fra Barentshavet — ned til Vestfjorden for at gyde, og Lofotfisket foregår fra januar til april med tyngdepunkt i februar og marts.
Fisken hænges på hjell, de store træstativer, man ser overalt, og tørres udelukkende af vind og kulde. Ingen salt, ingen røg, ingen varme. Den hænger typisk fra februar til maj og modnes derefter indendørs. Metoden er ældre end vikingetiden, og hovedaftagerne er i dag Italien og Nigeria.
Kommer du i marts, lugter øerne af det. Det er ikke ubehageligt, men det er heller ikke til at overse, og det er en af de mest ærlige ting ved stedet.
Sæson
Juni til august er varmest med 12 til 17 graders dage og midnatssol i Svolvær fra 25. maj til 17. juli. Det er også der, køen står. Juli er den måned, hvor man skal have booket alt i forvejen.
Slutningen af august til begyndelsen af oktober er efter vores mening det bedste: vejret er stadig brugbart til vandring, lyset er lavt, og nordlyset begynder at kunne ses igen. Februar til april giver sne, skrei og nordlys med lange dage — mørketiden i Svolvær varer kun fra 4. december til 7. januar. November til januar er mørkt, vådt og blæsende, og mange steder har lukket.
Godt at vide
- E10 løber hele vejen fra Å i sydvest gennem øerne og videre til fastlandet ved Narvik. Efter at Lofast åbnede 1. december 2007 kan man køre hele vejen uden færge. Vejen er smal, har mange tunneller og enkelte enkeltsporede broer — regn med to en halv til tre timer fra Å til Svolvær, ikke de halvanden kortet lover
- Lufthavnene er små. Leknes (LKN) og Svolvær (SVJ) betjenes med propelfly via Bodø eller Evenes. Fra Danmark er det typisk to skift og en hel rejsedag hver vej
- Færgen fra Bodø til Moskenes er den anden indgang og den smukkeste. Den er ofte fuldt booket for biler i sommermånederne, så reservér
- Bil er nødvendig, hvis du vil ud af byerne. Bussen kører, men sjældent, og de fleste stisystemer begynder ved en parkeringsplads uden busstop
- Regn og vind er reglen, ikke undtagelsen. Tag vandtæt yderlag og rigtige vandresko med — Reinebringens trappe er glat i regnvejr, og den lukkes ved lavinerisiko om vinteren
Overnat mindst én gang uden for Reine og Henningsvær. De to steder er dagsturmål for hele øgruppen, og efter klokken 18 tømmes de — men kun hvis du ikke selv er kørt derfra.
Se resten af landet under Norge, find mere om landsdelen under Nordnorge, og find flere rejsemål under rejsemål.